Jeg drømte om ham i nat. Vi mødtes på et generisk hotelværelse og han kyssede mig alt for hurtigt og hårdt. Vi gik rundt om hinanden og jeg følte mig alt for blød og angrebet af mistro. Så forstod han, og tog alt sit tøj af og lagde sig tæt op ad mig i sengen. Jeg var fuldt påklædt, men vågnede nøgen og kunne ikke finde mit tøj. Jeg måtte tage hans tøj på for at nå mit kursus. Jeg lignede en vagabond, alt for store cowboybukser og en cremefarvet skjorte med brunt mønster. Min underviser og de andre kursister kiggede misbilligende på mig. Den slags er åbenbart ikke sådan at undslippe. Jeg tænkte på ham, nøgen i hotelsengen, blandingen af det let feminine, smykkerne, de slanke håndled, og det åbenlyst maskuline, og hvordan det hele forenes når hans øjne glimter, krævende og søgende på samme tid.
Det er som om han kun findes i min øjenkrog, som om han opløser sig hver gang jeg prøver at fokusere blikket. Han unddrager sig virkeligheden og er som sådan, kun en drøm. Og jeg, som er så træt af drømme.
Giv mig en arm om livet, en skulder jeg kan bide i, øjne som fastholder mine.
