Så jeg kørte til Holbæk, fordi hvad fanden skulle jeg ellers. Folk er idioter, ligusterfascisterne lurer om hvert et hjørne, mennesker som kun krammer mig fordi de har brug for min omsorg lurer i hver en port, mænd som ikke har lært at leve, gemmer sig ved hvert et usagt ord, altså; Holbæk.
Byen ligger smukt, vandet nært, kaffen rigelig. Dyre genbrugsbutikker, men hvad fanden, jeg skal jo ikke købe noget. Jeg overvejer en form for prostitution, jeg er god til kærlighed. Fuck det. Jeg kørte op til Mikkel og Nanna, de har plads til mig. De havde plads til mig, jeg græd allerede i Mikkels brede favn. Og så talte jeg, og så kom Nanna, og så talte jeg igen, og så grinede vi og drak friskpresset æblejuice og Mikkel viste mig havet to minutter væk og alt var godt i en time. Og det var godt, det gjorde godt.
Da jeg kørte hjem, overvejede jeg mine muligheder. Afprøvede mine muligheder, de viste sig få som forventet. Godt så, jeg trænger til mere vrede. Jeg trænger til at være alene og drikke whiskey og skrive. Som sagt, så gjort, og her er jeg. Vred og drikfældig. Musiklyttende, whiskeydrikkende, tasteturtastende, og bare for i aften; fucking ligeglad. Ingen læser her, og godt det samme.
Uduelige mænd, forbered jer på en bredside. Min brede, min smukke, min kvindelige røv er ikke tilgængelig i aften, min barm ikke bred nok til jeres klynk i aften.
Min kærlighed er blid og din i morgen, men i aften har vreden plads. Fucking endelig.
Stig på. Egen regning.
