Tag

vrede

Browsing

Ja så jeg er fuld før middag og hvad så? Ingen i verden vil dømme mig.Og jeg er forelsket i Andy Garcia og ikke fordi han ikke er dejlig, men det er muligvis alkoholen som taler. Åh, den butterfly.Jeg har taget en uge, vristet den ud af mit livs greb, og ja, jeg savner mine børn, min hverdag, mit liv, men dette tomrum, i hvilket jeg sandsynligvis vil græde og være uendeligt ensom det meste af tiden, ligger foran mig som en slette.Jeg bliver ved ned at tænke at jeg ikke er vred. Men vreden, gudinde, den hører jo til? Hvorfor denne insisteren på det hellige hele, freden?Jeg har skabt, med mine handlinger, ved andres handlinger, en slette, et helle til sorgen, til helingen, men hvorfor ikke til vreden? Der er ellers nok af den. Ved endnu et nederlags gunst, flyver jeg på første klasse, og er derfor standsmæssigt beruset…

Jeg starter med en 10års Ararat og tænker lidt på Armenien. Lidt på perfekte møder. De er jo dejlige, søde, som Tupelo Honey, som et overraskelsesopkald til North Dakota, som at drømme om München, om Grækenland. Men de er så flygtige, så grebet ud af det øjeblik de flagrer forbi. Ararat er dyb, rund og god som cognac, men uden sparket i mellemgulvet, ingen snappen efter vejret. Jeg må videre i teksten. Hvad venter? Tom Waits spiller Green Grass, inciterende men igen, ikke rammende. Jeg kan ligeså godt indrømme det, nu istedet for senere. Når jeg har det sådan her, så er det nummer 25, det lyseblå hus, så er det en grim altan på Islands Brygge, så er det Van Morrison og gamle længsler, absolut falske, som står forrest for. Falske, sukkersøde længsler. Og i den sammenhæng kan vi ligeså godt overstå Damn U og Prince, fordi magen til…

Så jeg kørte til Holbæk, fordi hvad fanden skulle jeg ellers. Folk er idioter, ligusterfascisterne lurer om hvert et hjørne, mennesker som kun krammer mig fordi de har brug for min omsorg lurer i hver en port, mænd som ikke har lært at leve, gemmer sig ved hvert et usagt ord, altså; Holbæk. Byen ligger smukt, vandet nært, kaffen rigelig. Dyre genbrugsbutikker, men hvad fanden, jeg skal jo ikke købe noget. Jeg overvejer en form for prostitution, jeg er god til kærlighed. Fuck det. Jeg kørte op til Mikkel og Nanna, de har plads til mig. De havde plads til mig, jeg græd allerede i Mikkels brede favn. Og så talte jeg, og så kom Nanna, og så talte jeg igen, og så grinede vi og drak friskpresset æblejuice og Mikkel viste mig havet to minutter væk og alt var godt i en time. Og det var godt, det gjorde…