Kærligheden er sorgens lys. Ingen ved hvor de døde drager hen. Om det overhovedet er et sted.Det eneste vi ved er, at når vores kære er gået bort, så elsker vi med den dybe, hjemløse kærlighed, vi kalder savn.Og når vi savner, så husker vi, vi genkalder os igen og igen de stunder, hvor vi oplevede den elskede mest levende, mest glad. Og når vi husker glæden, latteren og lyset hos den savnede, så kan vi føre smilet videre.Kærligheden er sorgens lys. Vi lever sådan et usandsynligt liv. Vi ved så lidt om livet, om os, hvad som kom før og hvad som kommer efter.Vi drømmer, græder og ler. Vi betragter en baby opdage sine egne hænder, mærker en aldrende hånd om vores, lytter til musik som river vores hjerter åbne.Livet er et vildt og usandsynligt eventyr, vi kan ikke forstå det, bare opleve det og glæde os over alt…