Ja så jeg er fuld før middag og hvad så? Ingen i verden vil dømme mig.Og jeg er forelsket i Andy Garcia og ikke fordi han ikke er dejlig, men det er muligvis alkoholen som taler. Åh, den butterfly.Jeg har taget en uge, vristet den ud af mit livs greb, og ja, jeg savner mine børn, min hverdag, mit liv, men dette tomrum, i hvilket jeg sandsynligvis vil græde og være uendeligt ensom det meste af tiden, ligger foran mig som en slette.Jeg bliver ved ned at tænke at jeg ikke er vred. Men vreden, gudinde, den hører jo til? Hvorfor denne insisteren på det hellige hele, freden?Jeg har skabt, med mine handlinger, ved andres handlinger, en slette, et helle til sorgen, til helingen, men hvorfor ikke til vreden? Der er ellers nok af den. Ved endnu et nederlags gunst, flyver jeg på første klasse, og er derfor standsmæssigt beruset…
Jeg starter med en 10års Ararat og tænker lidt på Armenien. Lidt på perfekte møder. De er jo dejlige,…
Så jeg kørte til Holbæk, fordi hvad fanden skulle jeg ellers. Folk er idioter, ligusterfascisterne lurer om hvert et…
Kærligheden er sorgens lys. Ingen ved hvor de døde drager hen. Om det overhovedet er et sted.Det eneste vi…