Time out

 photo 7cdd4f7981175253ea97124c5adf2045.jpg

Jeg har taget en time-out-dag i dag.
De sidste 3 uger har jeg ikke arbejdet under 65 timer om ugen, og resten af november ser ligesådan ud.
I dag skulle jeg have været på uddannelse hele dagen og det havde jeg glædet mig til, men da jeg vågnede i morges vidste jeg, at jeg ikke skulle af sted alligevel. Jeg havde ondt i lårene og hoften og hjertebanken. Dårlig mave og spændte kæber, klare stresstegn.
Jeg fulgte børnene i skole og gik til morgenyoga. Slentrede ned til Føtex og købte aftensmad til i aften. Nu er jeg hjemme. Jeg har nogle mails, som skal skrives, og en projektbeskrivelse. Næ, to faktisk… og så skal jeg hvile lidt. Mit hjerte banker stadig. Så sætter jeg maden over og henter børnene tidligt. Måske skal vi lave kokoskugler… Måske virker det, måske kan jeg tage det i opløbet sådan her.

Kaniner søges!

 photo 39c9500b3bc5d1611bcb0234ab7af8a7.jpg

Kære netværk.

Jeg søger kaniner til Japansk Lifting og til reseach om stress – læs mere her:

Japansk Lifting:

Japansk Lifting er en manuel ansigtsløftning. Jeg bruger forskellige teknikker, bl.a. akupressur, lymfedrænage og ansigtszoneterapi. Derudover indgår ansigtsmaske, stentryk samt hovedbundsmassage. Behandlingen tager 1 time og er meget behagelig. Du kan som regel se forskel efter kun en enkelt behandling. Efter 8 behandlinger vil resultatet være som en invasiv ansigtsløftning og holde op til 2 år.

Jeg ønsker at lave en billedserie, som jeg kan bruge til markedsføring. Hvis du bliver udvalgt, vil du modtage i alt 8 behandlinger med ca 1 uges mellemrum og betaler kun for selve materialerne til behandlingen (i alt 1.000kr for 8 behandlinger) Normalprisen for 1 behandling er 600kr. Jeg vil tage et billede af dig før og efter hver behandling. Billederne vil blive brugt på hjemmeside, Facebook etc.

Du skal:

  • Være over 40 år
  • kvinde eller mand (jeg søger en af hver)
  • kunne afse ca 1 time om ugen i fortrinsvis dagtimerne fra slut-oktober og indtil jul til behandling på Kontoret for Krop og Liv på Østerbro
  • skrive en ‘anmeldelse’ af din oplevelse af forløbet hos mig
  • Sende mig en mail på kropogliv@gmail.com med oplysninger om dig selv og gerne med et billede også.

 

Stress:

Til en afsluttende opgave på mit ManuVision-studie, søger jeg 3 personer med stress. Hvis du bliver udvalgt vil du modtage 3 kropsbehandlinger inkl samtale (du skal kun betale for selve rummet og materialer (i alt 300kr for 3 behandlinger):

Du skal:

  • Være diagnostiseret med stress af din læge
  • være sygemeldt
  • være indstillet på at tale om din stress
  • kunne afse ca 1 time om ugen i tre uger fra uge 43 til uge 46 (3 behandlinger) til behandling på Kontoret for Krop og Liv på Østerbro
  • ikke i denne tid være i anden kropsbehandling. Psykolog og anden samtaleterapi er i orden
  • sende mig en mail på kropogliv@gmail.com med oplysninger om dig selv.

 

Del gerne i jeres eget netværk 🙂

 

 

 

 

Om nattevagt, turne, roman, udstilling, stress, Frankrig, ManuVision og resten af 2013

Photobucket Pictures, Images and Photos

Bør en nytårstale egentlig ikke ligge først i det nye år? Ja, jeg ved det ikke, men i 2014 er det sådan det bliver. Endda nærmest i midten af januar. Men der står også i mit horoskop, at mine beslutninger i 2014 tages bedst på intuition og uden at tænke for meget…!

I starten af december 2013 sad jeg på en halvgod restaurant til julefrokost med min gode skrivepartner og veninde. Vi talte om vores fag (ord) og arbejde og sad begge to med en lidt lunken fornemmelse i kroppen, men så sagde hun, Hey, lad os nu lige opregne det faktuelle, hvad nåede vi egentlig? Og det gjorde vi så, hjalp hinandens hukommelser på gled op opregnede hver vores år, og endelig så jeg det; jeg har haft et sindssygt år. Et fuldstændig vildt år.

I vinteren 2013 var jeg stadig vågen nattevagt i Allerød – og på Glostrup eller Herlev, når hun var indlagt. Jeg lærte at holde hendes åndedræt i en lyserød pose, som blev koblet til hullet i hendes hals når hun holdt op med at trække vejret. Jeg lærte at føre en gummislange tyve centimeter ned i hendes luftrør og banke let med fingerspidsen, til jeg mærkede opkastningsrefleksen for enden. At suge slimet op. At mund- og nogle gange bare øjenaflæse. Jeg lærte at massere væske væk fra ben og arme i en locked-in krop, at berøring forløser. Jeg troede, jeg vidste alt om omsorg, men jeg lærte hele tiden noget nyt, alle de mange nætter, sammen med hende. Og jeg lærte, at omsorg aldrig kan blive et job for mig.

I vinteren 2013 var jeg afsted på turne til Indonesien med The Heart2Heart Tour. Jeg forelæste og lavede workshops for tusindvis af mennesker. Skrev autografer og gav interviews og holdt Kvindecirkler. Legede med hovedtørklæder og havde fotograf Dot Nielsen med, til at forevige seancerne. Jeg fik den sidste tid med min vidunderlige turmanager og veninde Mufy, inden hun blev gift og startede et liv helt anderledes end hun før havde kendt og langt, langt væk fra min verden. Nu ønsker jeg sådan at hun er glad, og jeg ønsker sådan, at jeg får hende at se igen. Om jeg så skal rejse til Papua og risikere hovedjægere og penisfutteralmænd for at se hende.

Nåja, og i vinteren 2014 skrev jeg da også lige de sidste 100 sider i min roman og sendte den ind til Politikens Romankonkurrence.

I foråret 2013 lavede jeg udstillingen A Scarf Is A Scarf Is A Scarf, som havde premiere i april. Udstillingen havde en stille start på Rådhuspladsen, men blev hjulpet af nogle flotte anmeldelser, især af Politiken, og nu er der bud efter den og mere arbejde til mig 🙂 Indtil maj 2014 hænger den inde ved Halmtorvet i København.

I foråret 2013 fik jeg job på Den Blå Planet, og nød det og sled mig selv i stykker på samme tid. Det var godt, for det sparkede min udskudte reaktion på hele 2012 og den den sygdom og operationer igang. Jeg gik ned med et brag og brugte det meste af sommeren på restitution.

Sommeren 2013 blev brugt på ja, restitution, ferie i Frankrig, sommerhus, børn. Det var dejligt. Tiltrængt.

Efteråret 2013 blev brugt på dejlig skriveferie i Frankrig igen, hvor jeg skrev min roman (efter afslag fra konkurrencen) igennem, og begyndte på en ny, som endnu er i sin spæde begyndelse. Jeg glæder mig usigeligt til jeg får tid til at skrive videre.

Det var også i efteråret 2013 at jeg besluttede mig for, at jeg aldrig mere vil gå ned, på den måde jeg fik ned, igen. At kroppen bare siger så meget fra. Det er jo ikke første gang. Noget skulle der ske. Og samtidig; jeg ville finde en måde at bruge min omsorg og mine hænders evner professionelt, men uden den nedslidning som sker i faste omsorgsjobs. Og jeg trængte til at videreudvikle min spiritualitet. OG tjene penge. Altså en ny uddannelse. Noget holistisk. Fysisk. Min afsøgning af markedet er veldokumenteret her på bloggen. Det endte med ManuVision. En holistisk massageform, kropsbehandling. Træning. Udvikling for mig selv, kroppen med, omsorgen, medmenneskeligheden i spil, en uddannelse, hvor jeg kan være der selv. Jeg har ikke fortrudt, slet ikke nu, hvor jeg lige er startet på andet semester. Elevbehandlingerne går godt, min krop er begyndt at vågne igen. Min spiritualitet får lov til at være her. Min omsorg bliver brugt til noget sundt.

I efteråret 2013 købte jeg mig også en fastliggercampingvogn, lidt out of character måske… Men den største overraskelse for mig selv er, at jeg slet ikke kan vente med at bruge forsommeren og sommeren på at sætte den i stand. Man holder måske aldrig op med at overraske sig selv.

December 2013 den var streng. Syge børn, travl, jul og fødselsdag og nytår som bare kom og gik i en tåge.
Men nu er 2013 slut. Hvis ikke med maner, så under alle omstændigheder slut. Det har været et godt år. Travlt. Så mange følelser, så mange oplevelser. Nåja… Og i 2013 passede jeg også mine madkurser, mine børn og… mine fantasier.

2013 blev godt brugt.

Hvad angår 2014? Jeg tror der vil ske store ting. Jeg tror 2014 vil blive ligeså travlt som 2013, men også at jeg vil være mere med. Dette år er jeg her selv. Det bliver hårdt og svært, og meget, meget godt.
2014 vil kræve af mig, at jeg passer på mig selv. Min krop og mit sind. 2014 kræver en helt ny slags ærlighed med mig selv. Et nyt nærvær. At jeg træder ind i mig selv. Fylder mig selv ud. Puha. Det kræver vist et helt nyt blogindlæg 🙂

Om helbred, Body-SDS og katte

Photobucket Pictures, Images and Photos

I går var en god dag, jeg tudede slet ikke efter kl. 16… Nå, men jeg tænkte, hvad fanden sker der, er det bare en stressreaktion og psykologi for burhøns, eller er der andet i det?

Så jeg fik en akuttid hos min læge, som kiggede en gang på mig og vejede mig og så forbød hun mig at arbejde i mindst en måned. ‘Belastningsreaktion’ sagde hun, og ordinerede SE-behandling, massage, fysioterapi, grin og gode venner.

Det med de gode venner, den er der styr på. Jeg vidste det slet ikke, men der var de. Omsorg, som jo så også får mig til at tude, men den del går jo nok.
Grin, nåja, den venter vi lidt med.
SE (somatisk erfaringsdannelse) er en chok- og traumebehandling, som fokuserer på den kropslige erindring. Det kan være vældig godt, hvis man er i hænderne på et dygtigt menneske. Det har jeg været, dengang.
Massage, fys, kropsbehandling, jojo, men jeg er jo vildt modtagelig, så for fanden, det er en tillidserklæring at lægge sin krop i hænderne på sådan en! So what to do?

Jo, jeg tænkte, jeg er jo alligevel igang med at undersøge Healermassage- og BodySDS-uddannelse, så det er vel meget nærliggende at booke sådan en tid.

BodySDS. Jeg finder listen over godkendte behandlere via den officielle hjemmeside. Løber den igennem. Uha. Uha. Jeg prøver at ignorere billedet og navnet, men jeg er ikke i tvivl. Man kan ikke løbe fra et ungdomscrush. Det er en instinktiv tillid, som går ud over seksualitet, en slags menneskelig tiltrækning og det er lige hvad jeg har brug for. Instinktiv tillid. Og hvis den bliver svigtet, kan jeg jo altid skyde skylden på mig selv… Så jeg skriver en mail, og senubareder, et afbud, en ledig tid, lige til tiden, damn!

BodySDS. Nogle siger det er magi, nogle siger det er ren humbug og manipulation. Well, nu giver jeg ikke meget for hverken magi eller manipulation. Jeg mener begge dele bør være til stede, hvis det skal være rigtigt. Det her. Det var rigtigt.
Først bizart. Lidt rysten og lidt trykken og lidt vejrtrækning. ‘Neeed i maven’ jojo, jeg kan godt mærke mine følelser, jo tak! Men så rystede han lidt ved min ene hofte og trykkede hist og pist og så begyndte mine hænder at sove. Og i begge sider på halsen. Jeg tænkte; fuck, han har bare at vide, hvad fanden han foretager sig! Og jeg tænkte, stakkels mand, jeg ødelægger hans praksis, han får mig aldrig ud af det igen. Men – og det skal han have – han bevarede roen. Roen og… dygtigheden. Den faglige omsorg. (Satans, det er den, som gør det af med mig) Og lidt efter lidt løsnede grebet sig. Til sidst var tranchen nærmest væk og kun de låste hænder tilbage. Dog virkede han bagefter lidt… Tøvende, tror jeg, men måske var det bare en fornemmelse… Det er det irriterende ved den slags kontrakter, fortroligheden gælder kun i en retning. Gad vide hvad der foregik? (Og det var interessant – han er slet ikke blevet mindre tiltrækkende på de mange år, men farligheden…. Den lå et helt andet sted)
(Nåja, og der var en skide kat, jeg er stadig bange for katte, men mere om det lige om lidt)
Der var ikke meget snak, nogle ord her og der, jeg tror han bevarede kontrollen, men jeg tror også at han arbejde for det. Jeg hjalp med lidt viljestyrke til sidst, tiden var jo gået og hænderne skulle jo virke.
Men jeg vidste det. Den umiddelbare tillid får mig til at give ham lov til at komme derind, hvor jeg ellers kun selv kommer, og kun i mørke stunder. Pis også. Den er svær at lukke igen.
Bagefter sagde han, med cirka de ord, at jeg skulle skabe plads til mig selv indeni, at når jeg selv var indeni, så ville floden ikke skylle mig væk og tage mig væk fra mit liv. Han sagde vel sådan set, at kunsten og livet er mulig samtidig, kan det nu være rigtigt? For det er også rigtigt, at for at skabe, må man åbne for en følsomhed i sig selv, som gør en lidt… Sær… Som min skrivekollega sagde; ‘vi kan ikke tåle alt for meget dagligdag’…

Nå, men i hvert fald, så skulle jeg tisse, og ude på toilettet ligger katten… Og hvad sker der? Den kigger på mig, bevæger sig hen til mig, slikker mig på højre hæl…. Snor sig roligt rundt om mine stadig bare ben og strækker sit hovede op på mit venstre lår. Jeg sidder der, i undertøj, på et fremmed toilet, med hænder som kun lige virker og med en stirrende kat på mit lår… Og som om det ikke var bizart nok, så gik jeg IKKE i panik!
Det er muligt at mine paralyserede hænder og lamme hals var manipulation, men det med katten, det var sgu magisk…

Så sikke en dag. Jeg har ingen penge. Har ladet min læge sætte helbred over økonomi og jeg aner ikke, hvordan vi skal komme igennem sommeren. Haft en højst bizar oplevelse hos en BodySDS behandler, som samtidig var en slags transformeret mennesketiltrækning.

Jeg er taknemmelig for de gode mennesker, som er i mit liv. For den gryende erkendelse af, at der skal ske noget, for mig selv, jeg skal træffe nogle valg, som skal definere den næste periode i mit liv. Måske bliver det ikke noget kønt syn. Men måske er det heller ikke så vigtigt. Måske er det nok at vide at der er lys… et eller andet sted.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Morgenhår, ikke?

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det er morgen. Jeg har sendt børn og voksne afsted, men jeg skal først møde kl 11 i dag. Jeg drikker kaffe og spiser resten af børnenes morgenmad, krydret med det sidste af en skål saltskruer fra i går. Huset er stille.
Jeg tænker lidt på min arbejdssituation. På penge, men min alenetid er alligevel så kort i dag at den ikke må spildes på økonomi. Så tænker jeg lidt på sex i stedet. Men det koster i dag, der er told på tankerne.

Jeg drikker mere kaffe. Måske er jeg ved at gå ind i en depression. Måske trænger jeg bare til… Ro. Måske skal jeg bare tage mig sammen.

Jeg ønsker mig Stian Hole’s nye børnebog, er det patetisk og forudsigeligt? Jeg er så langt fra street wise som nogensinde før. Hvor henvender man sig med alle sine talenter?

I teorien har jeg ingen tro på menneskeheden, al evidens peger mod en tilværelse som eneboer, i praksis kommer jeg til kort. Jeg tror, jeg tror! Pis.

Jeg ved godt hvad der plager, men jeg siger det ikke, ikke på vilkår!

Older posts