Tystys deal – men kun dagen ud!

Gladkrop_07

 

Min skønne og dygtige kollega Jane Sundstrup som har Glad Krop og er sammen med os andre i vores dejlige klinik på Østerbro har dette DownTown-tilbud kørende resten af dagen – og da det er ret fantastisk at være i hendes kyndige hænder – for gamle og unge, mænd, kvinder og den særlige, gravide menneskevariant som jeg pt tilhører, så skal I da ikke snydes for tilbuddet!

Book en tid til den ret vilde pris her:

DownTown tilbud Jane Sundstrup ManuvisionBehandling

Når 2015 går på hæld

Lidt mere end halvdelen af år 2015 er gået og allerede nu er det klart, at jeg – når året rinder ud – vil kunne se tilbage på et år, som har været mere begivenhedsrigt end de fleste. Men også et år, hvor begivenhederne er kommet til mig, sket rundt om mig og i mig, mens jeg selv har sat farten ned og mærket mere og mere af mig selv. Mange ting har ikke været, som de så ud, både nederlag og succeser er kommet overraskende og uventede.

Min datter sagde til mig, da vi tog til Frankrig for nogle uger siden, at hun glædede sig til at få noget mere tid sammen med mig – og jeg kunne svare hende, at det kan hun godt vænne sig til, for jeg har tænkt mig at have væsentlig mindre travlt i 2016 end jeg har haft de sidste par år. De sidste mange år egentlig. Og det selvom der er store ting i vente. Og det er ikke fordi jeg ikke skal arbejde. Det er mere det, at det bliver på en anden måde. Mere familie. Mindre stress. Helt reelt færre timer væk hjemmefra.

2015 er et vildt år. det er svært, her midt i året at skrive; ‘2015 blev året hvor…’ – men jeg har det som om jeg har levet i en boble de sidste år, løbet meget stærkt i de selvstændiges hamsterhjul og endelig, endelig, kan jeg mærke at jeg er blevet stærkere af det. De sidste to år på ManuVision har også været en vild tur, og lige så glad og taknemmelig jeg er, for at have gjort det og gået igennem det og lært et fag, lige så stor lettelse føler jeg nu, over at jeg ikke længere bliver kigget på og bedømt af andre end mig selv og mine kolleger og klienter, hands on.

Jeg er også flyttet. Og debuterer som redaktør på tidsskriftet Futuriblerne, med et temanummer om medborgerskab og deltagelse. Jeg debuterer også som romanforfatter. Jeg har vidst det i nogle måneder, men en ting er at vide det, noget andet at tro så meget på det at man tør skrive det.

Og når 2015 går på hæld bliver vi en mere i familien. Og det er det største.

IMG_2193

Om at smelte

 

 photo IMG_0004-1.jpg

 

Findes der en bedre følelse end at smelte?

Denne isblok lå på Gammeltorv for nogle år siden, og smeltede smukt.

Energien flyder derhen hvor der er plads til den – men hvis den er stivnet så flyder den ingen steder.

Angsten for at smelte kun for at flyde hen i en anden form og stivne der, og måske er det det, vi allesammen gør, hele tiden. Disse forme, disse holdepunkter, vi klamrer os til dem, som var de verdens sidste tilflugtssted. Jeg længes efter at smelte, og så snart jeg smelter, søger jeg mod en ny form, en ny favn. Måske for at mærke min afgrænsning. Jeg vil gerne begrænses, sådan mærker jeg mig selv. Alligevel er det i min flydende form, at jeg lever mest.

livet er når den varme olie flyder henover min pande og gennem mit hår

livet er at se ind i to brune øjne når musikken spiller og se dem fyldes med tårer

livet er at tage alt tøjet af, mens han lige er ude og tisse

livet er olie og tårer og tis

 

Priser 2016

Du kan købe min roman Stryg hos f.eks. Bog og Ide – eller du kan skrive til mig, hvis du vil købe et signeret eksemplar 🙂

Her er en kort oversigt over, hvad du kan booke mig til og hvad det koster – priserne gælder fra 1.jan 2016:

Individuelt:

Kropsbehandling: 500kr / 55min

Japansk Cosmo Lifting: 700kr / ca 60min

Skrivecoaching/redigering: 350kr / 55min

Hot Stone Nordic: 1.000kr/90 min

Kurser, foredrag og catering:

Japansk Lifting til hjemmebrug, kursus: fra 2.500kr

Eventmassage (f.eks. polterabend eller kursus): fra 2500kr

Catering: fra 100kr/kuvert

Madlavingskursus: fra 2.500kr

Foredrag: fra 6.000kr

Længere forløb kan aftales individuelt. Behandling, Lifting og Coaching foregår i min klinik Kontoret for Krop og Liv, på Olufsvej 7, 2100 Østerbro. Madlavningskursus foregår i køkken, du stiller til rådighed. Foredrag foregår i din forening eller virksomhed.

Jeg kan kontaktes på tlf: 20 63 15 09

For henvendelser omkring behandling, lifting, træning eller Kontoret for Krop og Liv, skriv til kropogliv@gmail.com.

For henvendelser omkring mad eller foredrag, skriv til lovetrust.project@gmail.com

Jeg tager enkelte foredrag, behandlinger og kurser pro bono. Skriv til mig, så taler vi om det.

 

Mine hænder, mine måltider, mine ord

 photo 81240c710ccd473b5991e20d319403a9.jpg

At skrive lidt i november, om november. At høre I hope that I don’t fall in love with you. At forelske sig i melankolien, gentagelsen, det ondskabsfuldt sødmefulde. At læse A thousand kisses deep, ‘You came to me this morning /And you handled me like meat / You’d have to be a man to know / How good that feels how sweet /My mirror twin my next of kin /I’d know you in my sleep / And who but you would take me in /A thousand kisses deep’

Jeg blev syg, jeg mistede stemmen. Jeg arbejdede for meget. Jeg mistede gnisten. Fandt den igen. Gik tilbage til Tom Waits. Drak meget kaffe. Begyndte at skrive igen.

Jeg har aflyst alt andet end det nødvendige. Det som er mere besværligt at aflyse end at udføre. Jeg har været i svedehytte. Jeg har fundet en anden slags kvindelighed. En fremmed lyst i mig selv, som jeg værner om, og lærer at kende ganske langsomt og for mig selv.

I går var det min fars dødsdag og den gled, ubemærket af de fleste ubemærkelige, henover mig og efterlod et vandspejl på min hud.

Jeg ved ikke om det virkelig er en forskansning jeg gemmer mig bag, eller bare mindre tålmodighed overfor ligegyldige ting, ord. Jeg føler mig nogle gang hård som glas. Skarp. Der var en som bemærkede mine evner for nærvær og fravær, det fik mig til at tænke på endnu et vers: ‘I’m good at love I’m good at hate /I’ts in between I freeze’ og den her, Hold on.

Det er rigtigt, at jeg er bagud. Med opgaver og research og mailbesvarelser og fakturaer. Det er sandt. Jeg er også bagud med mig selv. Med at stirre ud i luften. Med at bage og lege i mit køkken. Jeg er bagud med at være alene. Med at elske. Danse. Jeg er bagud med at tage kjole på, og danse. Jeg er bagud med at skrive, skabe. Jeg er bagud med forudsætningen for opgaver og research og mailbesvarelser og fakturaer. Og det som sker i disse dage er; at dansen siver ind i fakturaerne. At elskoven sniger sig ind i mailbesvarelserne og legen kryber ind i researchen og får mig til at stirre, danse, elske. Så hey; forvent flere ekstremer, mere hårdhed, større varme. Jeg er træt af at være pligtopfyldende og ordentlig. Jeg kommer til at skræmme nogen og jeg kommer til at skræmme nogen væk. Men jeg er træt af det lunkne. Træt af at glatte ud, glide af, forklare mig. Klichéer og fucking lyserøde elefanter i hele stuen!

Jeg har mine hænder og mine måltider og mine ord – og de kan være hårde og stærke og milde og blide – og det er ekstremerne som berettiger dem. Du vil ikke have en mellemting, du vil have begge dele.

Måske er det november, måske er det også november. Ny november.

 

Older posts