Siden sidst

IMG_3558

Siden sidst… har jeg købt denne fine tankini i Cebu på Filippinerne, levet i den på stranden, skvulpet som en mindre hval i vandkant og swimmingpool, kommet hjem og lagt den væk af åbenlyse årsager og fået en lillebitte og vidunderlig Klara, som jeg nok skal vise jer et billede af snart <3

Der er også sket tusinde andre ting og de må komme dryssende som smukke snefnug i December…

Men det er ingen hemmelighed at det ikke var en picnic at være gravid. Jeg nåede lige en fandens bækkenløsning, inden Klara med præcis sans for timing, valgte at komme før tid og derved spare mig for ugers ledsagede toiletbesøg! Det var hurtigt og lettere uventet – der var jo ikke liiige sat puslebord op, eller hentet tremmeseng… Men alt gik godt – jeg fik et kejsersnit, som planlagt, bare tidligere end ventet, og hun er så fin og færdig og havde bare styr på både at spise, skide og sove lige med det samme!

For mig har det været en hårdere tid efter fødslen – jeg kan godt mærke at jeg ikke er 25 længere og det er mit tredje kejsersnit – jeg har ingen komplikationer, som sådan, bare smerter i mave og operationssår i længere tid end jeg husker fra tidligere – jeg har blødt mere, både under operationen og efterfølgende, og det giver en træthed, som sammen med en amning som går igang, giver denne her svævende, spacy træthed.

Jeg har barsel indtil midt-januar, så starter jeg så småt op igen med klienter. Foredrag fra februar, lifting-kurser fra april og madkurser fra maj… Det bliver ikke fuld tid, men passet ind der, hvor der er frie hænder til at gå tur med barnevogn og lignende… og computerarbejde, nye projekter, nye bøger, det holder man jo ikke barsel fra 🙂

Så forvent flere skriverier og tøv ikke med at skrive til mig eller Charlotte (lovetrust.project@gmail.com) hvis du har forslag eller forespørgsler – bare vid at jeg er booket op med barn&barsel indtil midt-januar – og stort set hele april, maj og juni er allerede fuldt booket – og jeg holder sommerferie i juli og tager på turne til asien i september og oktober 2016 🙂 Men vil du mig noget i januar, februar eller marts, eller har du mindre jobs som foredrag eller enkelte mad- eller liftingkurser, så skriv endelig!

Tystys deal – men kun dagen ud!

Gladkrop_07

 

Min skønne og dygtige kollega Jane Sundstrup som har Glad Krop og er sammen med os andre i vores dejlige klinik på Østerbro har dette DownTown-tilbud kørende resten af dagen – og da det er ret fantastisk at være i hendes kyndige hænder – for gamle og unge, mænd, kvinder og den særlige, gravide menneskevariant som jeg pt tilhører, så skal I da ikke snydes for tilbuddet!

Book en tid til den ret vilde pris her:

DownTown tilbud Jane Sundstrup ManuvisionBehandling

Vil du gratis på kursus i Japansk Lifting i morgen?

IMG_2076

Jeg har to ledige pladser på nedenstående kursus i Japansk Lifting til hjemmebrug – det er i morgen lørdag fra kl 14-17 – OG; hvis du kan komme kl 13.00 og hjælpe mig med at gøre klar – der skal flyttes et bord og stilles op – det er ikke svært, men jeg kan ikke løfte bordet etc alene – så kan du komme gratis med på selve kurset!

Så altså: der er to ledige pladser: kurset koster 1.500kr og den ene plads er gratis hvis du kan komme lidt før og hjælpe mig – og den anden koster 750kr, altså halv pris, for at fylde holdet 🙂

Læs mere om hvad kurset indeholder herunder og skriv til mig på lovetrust.project@gmail.com hvis du vil med.

Kurset indeholder:
– Introduktion og evt. individuelle problemstillinger (uren hud, ansigtslammelse, allergier)
– En grundig indføring i baggrund og teknikker
– Vejledning i valg, brug og påføring af masker
– Fuldt program til en 20 minutters hjemmelifting
– Vejledning i brug af saltkugler
– Kaffe/te, vand og snacks
– Specialpris på økologiske produkter og mulighed for at købe profesionelle behandlinger og klippekort til nedsat pris.
– Lille hold med god tid

Varighed: 3 timer inkl. pauser
Pris: 1.500kr
Max. 6 deltagere

Katrine er uddannet på Lone Sorensen Institute og er optaget som lærling hos den japanske mester Shogo Mochizuki.
Hun er desuden forfatter, kostvejleder, kropsbehandler og medejer af Kontoret for Krop og Liv.

OBS: Dette kursus giver ingen certificering til at udføre professionelle behandlinger, men alene redskaber og viden til at lave en 20-minutters hjemmelifting på sig selv eller ens familie/venner, som en del af en daglig eller ugentlig rutine eller som vedligeholdelse mellem professionelle behandlinger.

Kusrset foregår på Kontoret for Krop og Liv, Olufsvej 7 kld. 2100 København Ø fra kl 14.00-17.00 lørdag d15aug 2015 🙂

IMG_2078

Cravings og ventetid

IMG_3491

 

Jeg har cravings. Eller sagt med andre ord, jeg æder i øjeblikket hvad som helst indenfor min rækkevidde! Jeg er ikke så bange for at tage på, det løb er vist kørt med 12 kilo ekstra her godt halvvejs 🙂

Men derfor kan man jo godt sørge for at det, som så er indenfor rækkevidde, er nogenlunde ordentligt! Så er det godt at der ligger en top grønthandler lige nede på Falkoner Alle! I dag havde de 5 nektariner for 10kr, 4 bananer for 10kr, 1/2kg ærter for 20 og to bakker svenske hindbær for 35… der holder måske lige til børnene kommer fra skole… 🙂

Jeg har lagt cashewnødder i blød, de skal bruges til en fantastisk raw-kage med nogle af hindbærrene (måske må jeg købe nogle flere i morgen 🙂 )

Ellers venter jeg. Jeg venter på penge, på baby, på manuskript tilbage fra min redaktør… på, at cashewnødderne er klar til at lave creme af, på at dejen til bollerne hæver, at børnene kommer fra skole…

I ventetiden bliver jeg klippet. Går på posthuset og henter mit babyfix… spiser… jeg har lige bestilt en BH i størrelse 34DD på tilbud i Magasin… wow…

det er alligevel utroligt så meget nyttigt arbejde, man kan få fra hånden mens man venter…

Babypigen sparker i min mave… jeg venter på næste lægebesøg på Riget, hvor det skal afgøres om vi kan tage til Filippinerne til oktober…

Jeg arbejder… laver kropsbehandling og lifting, to dage om ugen, max 4 om dagen. Jeg forbereder madkurser til september og november, jeg skriver emails til Malaysia og Indonesien. Jeg krammer mine børn… spiser… og venter…

Når 2015 går på hæld

Lidt mere end halvdelen af år 2015 er gået og allerede nu er det klart, at jeg – når året rinder ud – vil kunne se tilbage på et år, som har været mere begivenhedsrigt end de fleste. Men også et år, hvor begivenhederne er kommet til mig, sket rundt om mig og i mig, mens jeg selv har sat farten ned og mærket mere og mere af mig selv. Mange ting har ikke været, som de så ud, både nederlag og succeser er kommet overraskende og uventede.

Min datter sagde til mig, da vi tog til Frankrig for nogle uger siden, at hun glædede sig til at få noget mere tid sammen med mig – og jeg kunne svare hende, at det kan hun godt vænne sig til, for jeg har tænkt mig at have væsentlig mindre travlt i 2016 end jeg har haft de sidste par år. De sidste mange år egentlig. Og det selvom der er store ting i vente. Og det er ikke fordi jeg ikke skal arbejde. Det er mere det, at det bliver på en anden måde. Mere familie. Mindre stress. Helt reelt færre timer væk hjemmefra.

2015 er et vildt år. det er svært, her midt i året at skrive; ‘2015 blev året hvor…’ – men jeg har det som om jeg har levet i en boble de sidste år, løbet meget stærkt i de selvstændiges hamsterhjul og endelig, endelig, kan jeg mærke at jeg er blevet stærkere af det. De sidste to år på ManuVision har også været en vild tur, og lige så glad og taknemmelig jeg er, for at have gjort det og gået igennem det og lært et fag, lige så stor lettelse føler jeg nu, over at jeg ikke længere bliver kigget på og bedømt af andre end mig selv og mine kolleger og klienter, hands on.

Jeg er også flyttet. Og debuterer som redaktør på tidsskriftet Futuriblerne, med et temanummer om medborgerskab og deltagelse. Jeg debuterer også som romanforfatter. Jeg har vidst det i nogle måneder, men en ting er at vide det, noget andet at tro så meget på det at man tør skrive det.

Og når 2015 går på hæld bliver vi en mere i familien. Og det er det største.

IMG_2193

Older posts