Invitation

 photo AAC40998-CB9C-441C-B351-1D044C0C324C-3173-0000029478F725BC.jpg
Du inviteres hermed til foredrag og debat med Katrine May Hansen
mandag 10. november kl. 18 i Vollsmose Kulturhus.

Katrine May Hansen er kvinden bag den omdiskuterede udstilling A SCARF IS A SCARF IS A SCARF, som har hængt på Rådhuspladsen i København, og som kan ses i Vollsmose Kulturhus fra d. 10. november.

Hvad er det med det muslimske hovedtørklæde? Hvordan er dette stykke stof blevet så voldsomt et symbol, at det ind imellem endda afholder os fra at kommunikere med hinanden?  

Katrine May Hansen diskuterer den historiske og kulturelle sammenhæng mellem de traditionelle ’Klude’ fra Fanø og den muslimske ’Hijab’. Foredraget byder på mulighed for debat, masser af billeder og gode historier. Katrine medbringer tørklæder og kan demonstrere de traditionelle bindinger af både Klude og Hijab.

Du er meget velkommen til at tage en ven eller veninde med.

Venlig hilsen

Kvinfo, Vollsmose Bibliotek & Vollsmose Kulturhus.

Vil du prøve kropsbehandling og Japansk Lifting gratis?

 photo a645cc127a01a027fc95a0a50c94e08c.jpg

På fredag holder vi åbent hus på Kontoret for Krop og Liv – det bliver topfedt, når jeg giver smagsprøver på Japansk Lifting, Karin og Jan giver mini-kropsbehandlinger, Alice fortæller om Mindfulness, Jan træner os og jeg fortæller lidt om Tørklædeudstillingen!

OG så er der bazar, hvor PureLeaf kommer og Boavista kommer, og vi sælger bøger og meditationspuder og der er te og kaffe og snacks OG hele TO musiske indslag – først kommer Emilie Lorentzen og sætter tonen med sin fine stemme og så kommer dejligste Kiri Li og Steen Grøntved og laver duo-jazz i aftenstemningen!

Gå ind på Facebook og meld jer til, vi glæder os SÅ meget!

 

Du som er så god med ord…

 

j photo e5910137d73f6fcfa20090a70050ef39.jpg

Du som er så god med ord, det var der en som skrev til mig. Jeg som er så god med ord. Jeg har fået endnu et forlagsafslag på romanen i dag. Det syvende, vist, jeg har vænnet mig til det og så alligevel ikke. De skriver pæne ord om mine ord, det går de, men de vil ikke udgive dem. ‘For langt fra vores udgivelsesprofil’ og den slags.

Jeg, som er så god med ord, jeg er skidesur i dagevis denne sommer. Selv min psykolog siger jeg skal gå til lægen med det. Det føles som om mit nervesystem er ved at brænde sammen. Men kun i en dag eller to, så går det væk igen, og sådan har jeg holdt det ud i nogle måneder.

Der er ellers gode nyheder. Kontoret kører godt, ManuVision elevbehandlinger, Japansk Lifting, Mindfulness, Skriveaftener, det er fedt. Tørklædeudstillingen er booket til Vollsmose Kulturhus til efteråret og bagefter til Sønderho på Fanø. Jeg har holdt foredrag også her i sommervarmen, blandt andet på Nakke Festival, DET var sjovt!

Jeg har også købt nye – og billige og fine farver – trænings-bh’er hos Magasin på udsalg og jeg har udviklet nye opskrifter, som bliver lagt ud løbende – se min til alle tider mest læste opskrift her – og find selv mere inspiration på Alletiders Kogebog

Jeg har også været i Frankrig og tænkt store tanker, spillet Uno med børnene og knoklet i campingvognen – mere om det senere 🙂

Jeg, som er så god med ord, jeg bliver stum når jeg ser hvad der foregår rundt om i verden i øjeblikket. Det eneste jeg tænker er, at man ikke må slå ihjel. Heller ikke som hævn. Det er aldrig, aldrig nogensinde i orden, at slå ihjel. Ligegyldigt hvad. Man kan ikke slå ihjel for fred. Fred i hvilket navn? Nej. Det er måske ikke så veltalt. Men man må ikke slå ihjel.

Jeg ville ønske at jeg havde flere ord. Men jeg er bedre til fiktion. Så undskyld til dem, som fortjener ord fra mig. Når ordene kommer til mig, så skal I få de ord, I fortjener, pæne som hårde. Følelserne ligger inden i mig, de kan bare ikke materialisere sig endnu. Ordene forråder mig lige nu.

Og så alligevel… men, hey; måske glæder jeg mig bare til at hverdagen kommer tilbage…

Et tørklæde er et tørklæde er et tørklæde

Photobucket Pictures, Images and Photos

D. 12 april er der reception for min udstilling “A scarf is a a scarf is a scarf”. Jeg knokler for at få det hele klart til dagen – og jeg glæder mig!

Er et tørklæde, bare et tørklæde? Det er jo på mange måder et retorisk spørgsmål; vi kender allesammen de symboler sådan et stykke stof kan have. Om det er en lilla ble, en Fanø-klud, en Palæstinensisk Tarbush eller en Hijab, bærer de rige symboler og vidner om både kultur, religion og historie.
Alt det ved vi godt. Men måske er billedet større? Kan det tænkes, at vi har fået lagt alt for mange symboler ind i det tørklæde og på den måde fået stigmatiseret mange millioner mennesker, uden overhovedet at kende dem?
Kan det tænkes at vi – en gang i mellem – får draget nogle konklusioner om kvindeundertrykkelse, tvang og en problematik, som bærerne ikke selv kan genkende?

Det er ikke mange år siden, at et hovedtørklæde var et ganske normalt syn i Danmark. Hvorfor er vi så bange for det, når vi ser det nu? Så bange, at vi hellere vil spørge en HA-rocker om vej end en kvinde, som har dækket sit hår med en Hijab?

Jeg kender ikke svaret. Men jeg synes det er rasende interessant. Det er der kommet en fotoudstilling ud af og den kan ses på Vester Voldgade mellem Strøget og Politikens Hus fra d. 12. April og til engang i oktober 2013.

Der er reception på Cafe Mandela på Onkel Dannys Plads, lige til højre for indgangen til Øksnehallen, d. 12 april, kl 17-19. Der er et lille glas og jeg siger lidt om projektet og udstillingen.

Velkommen!

I er alle sammen inviteret!

Glor på mennesker

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg sidder i lufthavnen i Doha. Og venter. Lufthavne er vilde steder at kigge på mennesker. Bare på denne tur, hjem fra Heart2Heart Tour fra Jakarta har jeg haft tre, meget forskelligartede observationer og oplevelser:

1:
Det startede i Jakarta. Var kommet fly fra Palu, ingen problemer… Havde ventet i 14 timer i lufthavnen. Endelig tid til at tjekke ind. Meget sød, rundhovedet, ung mand i check-in counteren. Jeg er jo godt klar over, at jeg har liiidt overvægt men tænker, at det gør… Det gør det så ikke… Jeg har 20 kilos overvægt og det koster 17 $ pr kilo! Damn… Han foreslår meget venligt, at jeg kan prøve at pakke lidt om…. Haha… Det gør jeg så… Forsøger desperat at få den 15-kilos taske på min skulder til at ligne max 3 kilo (‘pas og billetter, min pung og en bog til flyveturen, ikke?’)
Den søde mand smiler og spørger hvad jeg har avet i Indonesien. Jeg forklarer, han lyser op, han har selv gået på universitetet i Indramayu. Han ignorerer fuldstændig den voksende kø bag os. Min bagage vejer stadig 33 kilo + 10 kilo håndbaggage + den ‘lille’ skuldertaske…
Han smiler igen. Skriver, at min kuffert vejer 30 og håndbagagen 7… Så jeg slipper med at betale for 6 kilos overvægt. Han beklager, at han ikke kan hjælpe mig mere…

2:
Lige landet i Doha. Jeg står i kø ved paskontrollen. Vi er måske 300 mennesker, 4 åbne skranker. Et ungt par dukker ganske uden blusel under køen og springer 200 mennesker over og dukker op i køen lige foran mig. Jeg siger ‘excuse me?’ Og ‘Please go back in line’ – de ignorerer mig. Fuldstændigt. Jeg er ret forarget og bliver ved med at tale til dem på engelsk, selvom de lader som ingenting. Det kan ikke være rart for dem. Folk begynd at stirre. Da vi når frem til gennemlysning, bliver jeg gennet hen til en anden skranke end dem. Da de kommer igennem, har jeg allerede kødt toblerone til børnene og sidder og nipper til en dejlig kop kaffe. HA.

3:
Jeg sidder og venter i Doha lufthavn. Her er så mange nationaliteter, kulturer. En del sheik-typer og sorte spøgelseskvinder, selvom… Der er ikke meget spøgelse over dem, når de kommer skridende hen ad gulvet… De er alle i par, en mand og en kvinde, og jeg lægger mærke til, at de fleste par virker… Forelskede… De holder i hånd og rører ved hinanden… Kigger hinanden dybt i øjnene… Det kommer på en eller anden måde nag på mig. Dydighed er bestemt ikke et ord, jeg tænker på her. Sjovt, fordi jeg kommer lige fra Indonesien, hvor kvinderne er friere og ikke så tildækkede, men alligevel virker mere… Uskyldige.

Older posts