Om ordentlighed og medmenneskelighed – og Bruce Springsteen

20121015-143431.jpg

Jeg sidder her og skal til at tilrette de sidste ting på romanen, inden den i eftermiddag sendes til endelig grammatisk korrekturlæsning, der er kaffe og Bruce Springsteen synger Tougher Than the Rest men jeg kan ikke koncentrere mig. Det er Facebook som generer mig, selvfølgelig ikke Facebook som sådan, men mine Facebook-venners opdateringer omkring flygtninge-krisen/migranterne/grrr, som retorikken springer i øjnene på begge sider! De sidste dage har været helt vilde, på den ene side og på den anden side. Og der er hattedamer i begge lejre, mennesker som kun er velmenende indenfor deres eget, snævre syn på verden. Jeg mangler menneskelighed i begge lejre, ordentlighed og respekt i begge lejre. Jeg savner nysgerrighed, båret på et fælleshumanistisk grundlag. Og jeg har spørgsmål, om jeg ikke kan skrive derinde, uden at blive vildledt eller overfaldet.

1: OK. Det gør tydeligvis ondt på vores (min) selvfølelse, at de her mennesker (af frygt for at kalde dem både flygtninge eller migranter) at de ikke vil være i Danmark. Der kan være mange grunde, men jeg skal passe på, at jeg ikke lader min sårede dansker-stolthed stå i vejen for, hvad der er brug for her. Svaret på regeringens ubehagelige flygtninge/migrant-udmeldinger er jo ikke nødvendigvis at så SKAL de bare blive her (for at vi kan pisse på regeringen). Vi har lavet en aftale med de andre EU-lande, om registrering – jeg må indrømme at jeg ikke helt kan gennemskue ideen i den aftale (der er jo ingen, som først vil ankomme til et nordisk land, i sagens geografiske natur). Men en aftale er det, og så skal de naturligvis registreres her, når de ankommer her, uden at være blevet registreret før. Ikke?

2: At skelne på den måde som det lige nu gøres mellem flygtninge og migranter (alt efter om du er borgerlig eller venstrefløj) er meningsløs. Et eksempel til sammenligning kunne være de thailandske piger som gifter sig ind i Danmark, er det prostitution, tvang, kan man tale om fri vilje, når forskellen i levestandard er så stor? Det er kun de rige, som har råd til at flygte, javel, men sådan er det jo altid, de resourcestærke som klarer at komme væk, overleve. Der er stadig krig. Vi dømmer dem, fordi de har mobiltelefoner, vi tænker at så er krigen nok ikke så slem. Er det ikke vanvittig arrogant? Det er som om, vi havde forventet små afrikanske børn med udspilede maver og store øjne, som vi kunne kramme og tage til os som vores egne.

3: Hvor er socialarbejderne fra regeringens side i dette her? Hvor er tolkene? Ikke de frivillige, ikke klapvogne, kastet ned fra broer og durumruller som ender i en skraldespand. Nej, hvor er de kapable mennesker, som bærer navneskilt og ikke uniform, som sætter sig ned og stikker børnene en bamse og en tegnefilm på storskærm, mens de stille og roligt forklarer forældrene, de voksne, at vi ved at de har rejst langt og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dem og her er de regler som gælder i vores land? Er de der, det kan godt være – det er bare ikke det billede jeg ser på Facebook eller på TV2-news.

4: Det er som om – og det er en god ting – at vi danskere (vesten) længe har gået rundt med dårlig samvittighed over vores overforbrug, vores overflod. Og nu, endelig, ser vi en mulighed for at udligne den ulighed. Hvem har brug for 2 klapvogne/6 par sko/4 vinterjakker? Endelig nogen her og nu, som kan bruge os. Vi vil gerne bruges, men vi vil ikke snydes. Tænk hvis vi kom til at donere vores  brugte laptop til en, som ikke var værdig. Det er her, hattedamementaliteten stikker sin broderede handske frem. Bær en hvis mands byrde, hjælp de stakkels sorte, tænk, de går med bare tæer! Her skal vi bruge nysgerrigheden, ydmygheden. Det er dette, venligboerne oprindeligt var tænkt til. Nysgerrighed, venlighed, lydhørhed.

5: Hej. Jeg hedder Katrine, jeg er forfatter og kropsbehandler og gravid med mit 3.barn. Sådan her ser jeg ud, sådan bor jeg, det her tror jeg på. Hvordan er det for dig? Det er dette, som nogle gange kræver allermest mod. For måske bliver jeg klogere. Måske lærer jeg, at jeg også har noget at lære. Tænk hvor svært, tænk hvor smukt.

6: Har vi en konklusion? Udover eklatant mangel på statemanship derfra hvor den burde komme? Der findes mange gode mennesker i Danmark. Også mange, som har fået kolonist-teen i den gale hals. Jeg vil frem til den ægte imødekommenhed, som ikke negligerer de aftaler, vi har lavet andre steder, som taler sammen, som finder en fælles vej – om den så fører til Sverige, Ærø eller Tyskland. Eller til de ekstrasenge, det sommerhus, den campingvogn, jeg meget gerne stiller til rådighed, hvis det er det, der er brug for. Så lad os nu lige, regering, som hattedame, som de almindelige, venlige mennesker de fleste af os er, snakke lidt sammen, lytte lidt til dem, det egentlig handler om, finde ud af hvad det hele handler om, hvad der er brug for. Forklare hvad vi kan hjælpe med, hvordan vi gør tingene her i Danmark – med ordentlighed og stor, varm medmenneskelighed!

Bruce Springsteen er startet forfra. Han er nået til All that Heaven Will Allow. Jeg har købt en wallsticker med en abe, som sover i en vugge af lianer, den skal hænge over babypigens seng.

Stenalderbrød, ost, kaffe, Bruce Springsteen, roman

IMG_3512

 

Det er sådan en morgen, sådan en dag. Hvor der kræves noget kendt og simpelt, men alligevel komplekst nok til at holde til et maraton.

Snart udkommer min roman, Stryg. Jeg er ved at lægge sidste komma, sidste ordlyd, sidste punktum ind. Charlotte er ved at finde et egnet sted til receptionen (pst; d30.okt), redaktøren arbejder på bagsidetekst, grafikeren på forsiden og forlaget på marketingsplanen. Standen på BogForum er booket til søndag d8november kl 13.00.

Jeg prøver, som en overspringshandling, at få styr på efteråret. Bruce Springsteen synger The Rising. Jeg har 6 madkurser, 30 bookede kropsbehandlinger og liftinger, en magasinudgivelse (Futuriblerne), en bogudgivelse, en tur til Filippinerne og en baby. Inden jul. Jeg tænker; pyt, det er et helt halvt år, men det er der vist ikke helt 🙂

Vil du med på madkursus, så find de åbne her

Vil du bestille tid til kropsbehandling eller lifting, så find priser og kontakt her

Vil du bestille foredrag om A scarf is a scarf is a scarf, så er det her

Vil du høre mere om Selskabet for Fremtidsforskning og temaudgaven om Medborgerskab, som jeg er redaktør på, så kontakt mig her

Vil du med til receptionen for min roman, høre mig på BogForum, eller er du interesseret i at få romanen til anmeldelse, så kontakt Charlotte på lovetrust.project@gmail.com 🙂

 

Tystys deal – men kun dagen ud!

Gladkrop_07

 

Min skønne og dygtige kollega Jane Sundstrup som har Glad Krop og er sammen med os andre i vores dejlige klinik på Østerbro har dette DownTown-tilbud kørende resten af dagen – og da det er ret fantastisk at være i hendes kyndige hænder – for gamle og unge, mænd, kvinder og den særlige, gravide menneskevariant som jeg pt tilhører, så skal I da ikke snydes for tilbuddet!

Book en tid til den ret vilde pris her:

DownTown tilbud Jane Sundstrup ManuvisionBehandling

Vol. 4 og et forsigtigt punktum.

11903863_10154150812082306_5146097646677589794_n

Så kom dagen med besøg, scanning og en mulig dom hos Hr. Overlæge. Dagen startede ellers let irriterende; jeg havde en tidlig tid til en sukkerbelastning – det er en undersøgelse for gravid-sukkersyge, som bliver tilbudt alle gravide som har haft sukkersyge i familien – og min morfar fik gammelmandssukkersyge og så slipper man ikke… Så jeg møder op kl 8.00, kun for at få at vide, at jeg ikke kan tage testen (som foregår ved, at man drikker noget sukkervand på fastende mave og så får taget blodprøver med jævne intervaller i nogle timer), fordi jeg er på grrr… penicillin for den urinvejsinfektion som fik mig ned med nakken henover weekenden – synes måske godt liiige, jeg kunne være blevet informeret om, at jeg så ikke kunne tage den test!

Nå men det gav mig 2 timer til kaffe og læsning på dette skønne sted; Rigshospitalet 🙂

Og Hr. Overlæge havde sørme da gode nyheder; pigebabyen har taget på og er nu – stadig lille – men helt indenfor normalområdet! DET kan vi godt lide at høre! Og penicillinen virker så jeg nu bare har normale plukveer og almindelig træthed; humøret er vendt tilbage og Hr. Overlæge mener ikke der er nogen hindring for Filippinerne til oktober!!! JUHUUU!!!! (Han vil dog godt lige se mig en uge før, så det helt endelige ‘GO’ før vi først der)

Jeg ved godt at der endnu kan ske meget og gå meget galt, men der er altså dejlige nyheder i dag og jeg er så glad <3

Rutchebanen vol. 2

IMG_3489

 

En almindelig tur til jordemoder udartede sig i går morges til et besøg på Riget, denne gang ikke så meget på grund af størrelse (det skal afklares på onsdag), men fordi hun syntes jeg har får mange af de ‘farlige’ plukveer og baby står for lavt i livmoderen og for blød livmoderhals og bakterier i urinen og mange ting i vejen. Så mig afsted til Riget for at blive vurderet, blot for at få præcis den besked jeg havde tænkt jeg ville få; at ‘Ja, du har for mange plukveer/blød livmoderhals/bakterier i urinen, er du bange, så kan vi godt indlægge dig, men ellers så hold dig i ro og læg mærke til om det tager til og/eller bliver regelmæssige smerter… hurra…

Så mig hjem igen og nedtrykt og frustreret – hvorfor kan jeg ikke bare have en normal graviditet – men ellers ved nogenlunde godt mod – nu må vi se på onsdag…

Og så taknemmelig for at jeg har hyret hjælp til festen i morgen og i øvrigt er begavet med dejlige venner og søde familiemedlemmer som stiller op og hjælper til… Så mit job i dag er mere overblik end slæberi – nå ja, og så at lave dej til flütes, blende Gazpacho, lave brownies og vanilleis – men det er nemt 🙂 (og så liiige se lidt mere CSI)

 

Older posts