Vol. 3 og ros til Riget!

az

 

Nå, så røg jeg ind igen. Vi holdt fest i lørdags og jeg synes godt nok at jeg var træt og øm over det hele søndag, men det er man jo efter sådan en aften… Jeg synes det tiltog i løbet af mandag – igår – og koncentrerede sig om kønsbenet – jagende smerter som ikke bare føltes som plukveer.

Men altså… nu er det jo ikke min favoritbeskæftigelse at tage på Righospitalet, så jeg lod den køre og tænkte at jeg måske også bare var lidt hys og overfølsom. Jeg har gået med den her følelse af ubehag de sidste par dage, sådan ubekvem og kvalme og æv… men SÅ sjovt er det jo heller ikke at være gravid og jeg har hele tiden mærket masser af liv, sååå… men så gik det ikke væk over natten og morgenen var også slem – dybe jag fra lysken og nedad hvert femte minut, så jeg ringede ind til Fødemodtagelsens akuttelefon og de sagde, afsted med dig, så tog vi derind og ingen ventetid og hu hej vilde dyr, så lå jeg i en seng med instrumenter og hvad ved jeg. Urinprøve og blodtryk og jordemoder indenfor 10 minutter efter vi var kommet, super effektiv og samtidig sød og empatisk læge kaldt op og direkte ind til mig.

Og hurra, ondet har en årsag. Det viser sig at jeg har en galoperende urinvejsinfektion, som skulle have været opdaget og som åbenbart kan løbe rigtig stærkt ret pludseligt. Derudover noget, som skulle podes og hvad ved jeg, men nu har jeg fået en hestekur af noget penicillin og smertestillende som skulle slå det ned i løbet af 2 dage – og med hotline til selveste Hr. Overlæge og tid i morgen til den ekstra scanning og sukkerbelastning (yesyes, tager lige en dag mere på Riget i morgen), så skulle der i hvert fald være øjne på mig…

Det er sgu en hård omgang, denne her. Jeg er træt. egentlig er jeg ved godt mod, for jeg mærker hende så tydeligt og det skal nok gå – men hvor er der mange komplikationer og opture/nedture… Og i morgen får vi måske dommen over, om vi kan komme til Filippinerne til oktober, men lige nu føles det meget langt væk…

ASOS

Depositphotos_19873513_original

As seen on stars – krop. Well, selvom vi alle ser nogenlunde sådan her ud, under tøjet og huden (undtagen mig pt, der er en ekstra minikrop lige omkring på maven 🙂 ), så er der sørme utroligt hvor forskelligt vi klæder os. Jeg sidder og kigger bl.a. herinde, på ASOS, fordi jeg blev lokket af et, indrømmet, ret vildt og billigt udsalg – og der er meget og det er billigt, og jeg finder garanteret noget! Men alligevel, hvor er det meget som jeg ikke kan forestille mig at gå med… nogensinde… men som jeg sikkert ikke ville kigge misbilligende på, hvis en anden kvinde havde det på og gik forbi mig på gaden…

Nogle dage bliver jeg deprimeret over netop det, hvor forskellige vi er, hvor svært det kan være at navigere i verden, og andre dage er det det, som glæder mig og giver mig allermest ro indeni.

Andre gange tænker jeg at vi er velgørende ens eller trættende ens… og sådan går tiden tit 🙂

Vil du gratis på kursus i Japansk Lifting i morgen?

IMG_2076

Jeg har to ledige pladser på nedenstående kursus i Japansk Lifting til hjemmebrug – det er i morgen lørdag fra kl 14-17 – OG; hvis du kan komme kl 13.00 og hjælpe mig med at gøre klar – der skal flyttes et bord og stilles op – det er ikke svært, men jeg kan ikke løfte bordet etc alene – så kan du komme gratis med på selve kurset!

Så altså: der er to ledige pladser: kurset koster 1.500kr og den ene plads er gratis hvis du kan komme lidt før og hjælpe mig – og den anden koster 750kr, altså halv pris, for at fylde holdet 🙂

Læs mere om hvad kurset indeholder herunder og skriv til mig på lovetrust.project@gmail.com hvis du vil med.

Kurset indeholder:
– Introduktion og evt. individuelle problemstillinger (uren hud, ansigtslammelse, allergier)
– En grundig indføring i baggrund og teknikker
– Vejledning i valg, brug og påføring af masker
– Fuldt program til en 20 minutters hjemmelifting
– Vejledning i brug af saltkugler
– Kaffe/te, vand og snacks
– Specialpris på økologiske produkter og mulighed for at købe profesionelle behandlinger og klippekort til nedsat pris.
– Lille hold med god tid

Varighed: 3 timer inkl. pauser
Pris: 1.500kr
Max. 6 deltagere

Katrine er uddannet på Lone Sorensen Institute og er optaget som lærling hos den japanske mester Shogo Mochizuki.
Hun er desuden forfatter, kostvejleder, kropsbehandler og medejer af Kontoret for Krop og Liv.

OBS: Dette kursus giver ingen certificering til at udføre professionelle behandlinger, men alene redskaber og viden til at lave en 20-minutters hjemmelifting på sig selv eller ens familie/venner, som en del af en daglig eller ugentlig rutine eller som vedligeholdelse mellem professionelle behandlinger.

Kusrset foregår på Kontoret for Krop og Liv, Olufsvej 7 kld. 2100 København Ø fra kl 14.00-17.00 lørdag d15aug 2015 🙂

IMG_2078

at slikke sine sår

  
Jeg har altid holdt af udtrykket: At slikke sine sår. Jeg ved egentlig ikke præcist hvad som ligger bag det, udover at det er et udtryk fra dyreverdenen. Jeg får sådan et billede af en løve som er blevet angrebet og har trukket sig tilbage til sit sted og nu samler kræfter og heler og inspicerer skaderne. Og så tanken om, at slikke sine sår, at ens egen spyt heler, at nøglen til at helbrede ligger hos mig selv. Et trygt sted, tid og kropslig reflekteren. 

Det er ikke en flugt, heller ikke en strategisk tilbagetrækning selvom det kan se sådan ud. Det er en fuldstændig sund og instinktiv afsøgning af rum, både indeni og udenom; ‘hov, her kan jeg ikke være, hvad med her, nej, her, jo, måske’ – en afsøgning af, hvor jeg kan være i den ændrede krop, det ændrede rum, den nye virkelighed.

Jeg slikker mine sår, jeg mærker hvad mine muligheder er herfra. Jeg mærker at den eneste mulighed vil være den, jeg vælger. Hvad det så end bliver. 

Lige nu er jeg her, i Bernardieres. Jeg ser en del ud over markerne. Lytter til børnene, som spiller boule og maler og leger. Hjælper med opvasken. Sover i en liggestol i skyggen i haven. Mærker ligeså stille den nye virkelighed. Den rejser sig som en søjle af ro i mig. Mit dyr er såret, det koster at stille sig frem for et publikum som lukker øjnene, men man bliver klogere af det. 

Der ligger liv forude. Liv og arbejde, kunst og kærlighed. Den nye virkelighed er en fisk som slår med halen i min mave.

Fairytale of New York

IMG_3302

 

Så, jeg er her i New York. Og her kommer der en Fairytale of New York:

Jeg havde været til åben scene på KGB bar og jeg mødtes med den lille skuespilsforfatter, som bookede mig i sin tid, til The Bowery. Vi sidder og drikker et glas vin efter oplæsningen, jeg fortæller om ManuVison, ‘Holistic Body Therapy’, han siger, hey, min arm gør ondt og jeg mærker på den og siger noget halvklogt om lymfer og en låsning i albueleddet, har siger, ‘gør noget’ og jeg stiller mig bag ham og pulserer lidt og dræner lidt og han ‘av’ og ‘you have good, strong hands’ den slags. Klokken er halv ti. jeg går ud og tisser og da jeg kommer tilbage, står der ikke et nyt glas vin foran mig, men en cola. Min ven er væk, men så kommer han tilbage. Han siger ‘Ok, Honey, kan du huske min veninde, jeg fortalte dig om, skuespillerinden? Det kan jeg godt, når en mand jeg kender, er best pals med en verdenskendt skuespillerinde, så glemmer man det da ikke lige, to timer efter!  Han siger, du kan ikke fortælle det til nogen, vel? Øh, nej, siger jeg og så viser det sig, at mandens arm ikke længere gør ondt og det har den åbenbart gjort længe og just the other day beklagede veninden sig over nærmest den samme smerte og ingen kunne hjælpe hende, men jeg kunne jo make it go away? Øh, øh, sagde jeg, det er jo aldrig den samme smerte og det kan jeg ikke love, pyt, siger han, hun stoler blindt på mig og jeg siger du er god. Gider du? Øh. Øh, om jeg gider? Behandle, hende, nu? Jeg har drukket to glas vin, siger jeg, jeg har ingen briks, siger jeg, det må blive i morgen siger jeg. Nej siger han, det må blive nu, kom, drik din cola, vi tager en taxa. det er jo også en god opportunity for dig, Honey. Og det er det jo, så os i en taxa til meget fancyt residency hotel agtigt sted med dørmænd og falske navne og jeg tænker, nu bliver jeg voldtaget, drugget, solgt til slavehandel, men det gør jeg ikke. I stedet bliver jeg mødt af først en anden lille mand og så åbner døren sig ind til et ret så vildt hotelværelse med en ret så vild udsigt. Og en ret så smuk og ret så rødhåret kvinde, stikker mig et slankt, fast håndtryk og siger ’so you are the miracle worker’ og det er ikke et spørgsmål. der er ingen briks, kun sengen og en uhandy sofa, jeg overvejer at bede hende om at lægge sig på gulvet, men jeg tør sgu ikke. Sengen it is.

Jeg spørger, hun svarer, beredvilligt, efter at have sikret sig min tavshedspligt. Så behandler jeg. Til sidst tager jeg mod til mig og siger, at jeg kun kan få ordentligt fat om ryggen, hvis hun ligger på et hårdere underlag. Klart siger hun, hvad med gulvet? Og sådan bliver det, mens Manhattans evigtvågne højhuse våger over os og Letterman styrer sit show under os.

Hun var glad. Fik mit kort. En chauffør kørte mig tilbage til Ny Mooore Hostel. En sms fra min ven ‘you ruled, Honey’ og hun spørger hvornår du tager tilbage til Danmark og om some tingling in the fingers is normal?

I dag er der heldagsregn. Jeg skal til et seminar om Ko Bi Do. Det fik jeg ikke fortalt hende. jeg er star struck med tilbagevirkende kraft. Jeg ved slet ikke havd jeg skal gøre af mig selv. Don’t call us, we’ll call you, tror jeg. Bare trække vejret. Det sagde hun også i går ‘do you know the Alexander Technique, my dear?’ og ‘Wow, this is very helpfull – I imagine this could do wonders for my voice… what’s your experience in this area?’ Øh, ingen…

Sikke en historie. Sikke et eventyr.