Kære allesammen

Kære allesammen

Denne hjemmeside lukker snart – og genåbner om et halvt års tid på samme ‘adresse’ men med et enklere  setup og indhold.

Jeg har gennem længere tid forsømt at bruge siden til det, den oprindelig er tænkt og nu har jeg taget konsekvensen og sagt mit samarbejde med Bloggers Delight op. jeg har været glad for at være her, men mine behov – og mine kunders behov – har ændret sig og jeg har brug for en side uden reklamer og med et klarere ‘budskab’ 🙂

Indtil da så:

  • Kan du fortsat tilmelde dig mit nyhedsbrev som sendes ud via email ca en gang om måneden
  • Kan du fortsat få fat i mig på 20931509 og lovetrust.project@gmail.com
  • Kan du følge mig på Facebook
  • Kan du følge Kontoret for Krop og Liv på Facebook
  • Kan du bestille:
    • Private Madkurser fra 450kr/person (min 4 deltagere)
    • Catering fra 100kr/person (min 10 kuverter)
    • Email skrivecoaching fra 250kr/time
    • Personlig skrivecoaching fra 500kr/time
    • Kropsbehandling 700kr/time (10-turskort 5.000kr)
    • Japansk Lifting 700kr/time (10-turskort 5.000kr)
    • Kosmetisk akupunktur 700kr/time (10-turskort 5.000kr)
    • Kombibehandlinger 800kr/90min
    • Foredrag fra 2.500kr
    • Udstilling og foredrag fra 7.000kr

Vi ses 🙂

Kærlig hilsen Katrine

*** Hvis du vil følge med i, hvad jeg går og pønser på OG have muligheden for at vinde fede gavekort HVER måned, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at klikke her.

Om barsel og træning

IMG_3830

Der er nogen som synes det er supernemt og overskudsagtigt og totalt ustressende at tage deres baby med i Fitness.dk og lige tage 90 minutters stram-op, mens lillenus sover fredeligt i Emmaljunga’en udenfor – denne ‘nogen’ det er IKKE mig! Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere stressende og forfærdeligt!

Der er selvfølgelig andre gode trænings-alternativer; lækker mor-baby yoga, ManuVision-træningen, som jeg jo selv er uddannet indenfor, etc… men der er OGSÅ nogle ulemper:

  • det er tit dyrt
  • det tager lang tid, både træning + transport
  • de træningsformer hvor man må tage baby med, er tit en kombi af babyrytmik og bækkenbundstræning – jeg har ikke brug for nogen af delene…

 

Så hvad vil jeg have:

  • minimum tidsforbrug
  • ikke-stress for lille Klara, ikke-stress for mor
  • mere styrke end kondi – jeg har et megahøjt stofskifte og taber mig ALT for hurtigt, hvis jeg træner kondi
  • smidighed vil være en bonus
  • det SKAL være billigt – jeg modtager pt 2.400kr efter skat i barselsdagpenge – om måneden!

 

Ergo: Jeg sammensætter mit eget forløb – jeg er jo sådan set også både ManuVisiontræner og kostvejleder, så jeg burde jo kunne 🙂

Forløbet tager 20min hver dag – jeg duer ikke til 3 gange om ugen etc, så snyder jeg – og det er inkl. meditation, træning, udstræk OG totalt lækker post-trænings-smoothie! (Altså. det er hver dag. Undtagen lørdag og søndag!)

20 min! De fordeler sig sådan her:

  • 5 min meditation
  • 5 min styrketræning
  • 5 min udstræk/smidighed
  • 5 min totalt lækker post-trænings-smoothie!

 

Meditation: Jeg ELSKER de lange, guidede meditationer, alt fra 30 minutter til 2 timer – meeen… det duer bare ikke med baby-radar i det ene øre! Derfor: jeg sætter mig i stuen, på  et tæppe, i skrædderstilling, og lukker øjnene. Fokuserer på min vejrtrækning, ike for at ændre noget, bare for at observere. Nogle gange forestiller jeg mig en bølge, andre gange gennemgår jeg kroppen, helt børne-rytmik-afslapnings-agtigt, sender opmærksom hen i alle dele af min krop, en kropsdel ad gangen, starter med fødderne. trækker vejret. det passer med ca 5 min, så er jeg kommet ned og mærke kroppen, al dens blødhed og hårdhed, alle dens styrker og svagheder, min krop. Og så åbner jeg langsomt øjnene.

Styrketræning: Der er noget befriende for mig over, kun at træne styrke; normalt er smidighed, yoga, blabla, i meget høj kurs og det er bestemt ikke for at negligere det, for den slags træning kan også noget vigtigt! Og ManuVision-træningen, hvor vi har det hele, styrke, smidighed, det meditative, kontakten, men sådan en træning tager altså nemt to timer! Derfor: laver jeg 3 øvelser – og kun 3 øvelser! 

  1. Lig på ryggen, med knæene pegende mod loftet og fødderne i jorden. Armene langs siden, håndfladerne i gulvet. Løft bagdelen så højt du kan. sænk langsomt. gentag 20 gange.
  2. Lig på alle fire, stræk højre arm og venstre ben ud til vandret. Skift til venstre arm/højre ben. Lav 15 af hver.
  3. Kettlebell. Brug en kettlebell som giver dig sved på panden i denne øvelse. Jeg startede med 6 kilo og bruger nu 10 kilo efter 1 uge. Du skal lave et almindeligt kettlebell swing – hvis du aldrig har prøvet en kettlebell før, så er der tonsvis af videoer på youtube, som viser dig det.  Se f.eks. hende her.  Eller prøv at se ham her for en mere grundig intro – hvis du kan komme forbi hans udseende 🙂 Lav 50 Kettlebell Swings.

Dette skal tage ca 5 minutter uden at stresse, men heller ikke mere.

Udstræk: De lange stræk, som vi laver i Manuvision er gode, men de bliver også meget dybe og kræver tid – det er her man kan lave skader, hvis man går for hurtigt ind og ud af de dybe stræk – så er det bedre med nogle lidt mere ‘allround’ stræk, som de fleste har prøvet. Derfor: jeg laver som regel stræk for læg og lår, bryst, lænd og ryg. Du kan se nogle rigtig gode øvelser på Den Intelligente Krop – i starten, når du er øm i musklerne, så kan du gøre lidt mere ud af strækkene, det føles rart.

Smoothie: En MEGET vigtig del af rutinen! Jeg har købt en ultrasmart OBH-smoothie-blender, hvor man blender direkte i glasset – den kostede 199kr på tilbud… Jeg veksler mellem tre slags smoothier: I dem alle 3 er der: 2 spsk frossen grønkål og/eller persille, 1 spsk proteinpulver, 1/2 spsk chiafrø, 1 tsk agavesirup og en halv banan. Derudover i de enkelte:

  • Choko/blåbær: 1 spsk rå kakao, 2 håndfulde frosne blåbær, mælk til det dækker
  • Hindbær/vanille: 1 tsk vaniliepulver, 2 håndfulde frosne hindbær, mælk til det dækker
  • Mango/jordbær/kokos: 2 håndfulde frossen blanding af småtskåren mango og jordbær, kokosmælk til det dækker

 

Hældes i en blender, blendes og drikkes med det samme. Jeg har ingen mening om hvilken slags mælk du bruger – jeg bruger bare øko-skummet, fordi det har vi altid i køleskabet 🙂 Jeg har heller ingen mening om hvilken slags sødemiddel du bruger – jeg bruger agavesirup, fordi det har et bedre glykæmisk indeks (hvor meget det skader i kroppen vs hvor sødt det smager) og fordi det smager godt.

Der er en masse meninger om, hvor lidt, hvor meget, hvornår og hvor tit – Tim Ferriss siger FØR morgenmad, ManuVison vil gerne have 30min meditation hver dag, nogle programmer anbefaler 3 x styrketræning + 2 x kondi + 3 x smidighed i løbet af en uge og det er alt sammen meget godt, men det fungerer bare ikke i en almindelig, travl, selvstændig, børnefamiliehverdag!

Det her virker for mig; 20 minutter hver dag, når det lige passer med en babylur – jeg prøver at gøre det inden frokost (og så måske også et bad – det er store sager når man er på barsel!)

Nøgletal:

Jeg vejede 58kg og var i god form inden jeg blev gravid.

73kg lige før jeg fødte Klara d13.nov.

70kg til nytårsaften

d22jan med kropsanalyse: 68,9kg, 34,7% kropsfedt, 33,3% muskelmasse

I dag er det d29jan og jeg har været i gang 7 dage:

29jan: 67,3kg, fedt: 33,8%, muskel: 33,6% – jeg er desuden 4cm mindre om taljen og 2cm mindre om låret.

20 minutter, hver dag, ikke så meget at tænke over. (Nåja. Jeg holder fri i weekenden!)

Lille liste over, hvor du kan få fat i godt proteinpulver, kettlebells etc:

Kettelbells: Jeg har købt nogle super billige, som også er lidt store – men jeg bruger dem nærmest kun til den ene øvelse (og så til Turkish Getup, som jeg kan fortælle om en anden gang), så du behøver altså ikke alle vægte fra 2-24kg! Jeg har 2,6,8,10,12,14 og 16kg – Hvis du vil have de små, lækre, så er apuls.dk gode – jeg har købt de her fra Getbig.dk – fordi de var billige!

Smoothies: nu3.dk har gode økovarer, proteinpulver og forskellige grønne og bærpulvere man kan tilsætte, hvis man vil have højere næringsværdi i sin smoothie – og ellers er der jo altid gode, gamle Helsam 🙂

 

Læs om affiliate her

 

 

VIND en gratis behandling HVER måned!

IMG_2076

Har du hørt om mit nyhedsbrev? Ikke? Det vil jeg gerne lave om på! Derfor trækker jeg HVER MÅNED lod om en gratis behandling hos mig på Kontoret for Krop og Liv, blandt alle modtagere af mit totalt seje nyhedsbrev!

Udover at vinde en behandling HVER MÅNED, kan du følge med i mine projekter og få den seneste info om mine udstillinger, events, udgivelser og kurser, du får rabatkoder og særlige tilbud samt mulighed for at tilmelde dig kurser, events og workshops før alle andre.

Læs mere og tilmeld dig mit nyhedsbrev HER

Tystys deal – men kun dagen ud!

Gladkrop_07

 

Min skønne og dygtige kollega Jane Sundstrup som har Glad Krop og er sammen med os andre i vores dejlige klinik på Østerbro har dette DownTown-tilbud kørende resten af dagen – og da det er ret fantastisk at være i hendes kyndige hænder – for gamle og unge, mænd, kvinder og den særlige, gravide menneskevariant som jeg pt tilhører, så skal I da ikke snydes for tilbuddet!

Book en tid til den ret vilde pris her:

DownTown tilbud Jane Sundstrup ManuvisionBehandling

Older posts