Private madkurser og catering

IMG_1740_2

Jeg har rejst over det meste af verden og arbejdet med mad i 20 år.

Jeg laver catering for min. 10 kuverter og har lavet mad og kurser til både Københavns Kommune, ManuVision, Jember University Indonesien, polterabend’er, Bryllupper, mødregrupper, psykisk sårbare og til højtider som jul, påske, Mortens aften samt Eid. Desuden underviser jeg i madlavning hos FOF på 10’ende sæson og er uddannet i træningsernæring og som kostvejleder.

Se grundlæggende priser her og kontakt mig gerne hvis du har særlige ønsker: lovetrust.project@gmail.com eller 20631509

Jeg har erfaring indenfor:
Asiatisk mad: Thailand, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka
Eksotiske desserter fra hele verden
Specialmad: glutenfri, palæo, træningskost, kost til ældre, muslimsk mad
Temakursus om Ingefær, krydderier,
Mad på budget, mad for begyndere, mad for psykisk sårbare, mad for børn
Gammeldags mad, mad til højtider, måltidets historie og betydning
Scoremad

Udtalelser (flere kommer løbende):

Karen, Fanø 2015, Indonesisk mad – privat kursus: “Jeg var med på kurset i indonesisk mad d. 7.11.15 i Sønderho, Fanø. Jeg har forsøgt mig med forårsruller, som vi er mega-glade for her i huset, ligesom jeg har lavet den gule fiskesuppe og har tillempet dine dejlige opskrifter til min egen wookmadopskrift. Jeg har da Iøvrigt lavet indonesisk akurkerelisch. Så jeg synes jeg har fået en masse spændende input til den daglige madlavning, udover det var et hyggeligt selskab i Sønderho. Har Iøvrigt fundet og handlet i den asiatiske forretning i Esbjerg. Kh. Karen”

Liza, Fanø 2015 – Privat kursus: “Jeg har haft den store fornøjelse af at kunne inviterer Katrine May Hansen til at tage den lange tur til Sønderho, Fanø, for at afholde et fantastisk kursus i mad inspireret fra Asien.
Katrine mødte storsmilende op på adressen på Fanø med bilen FULD af lækre friske råvare. Vi fik i fælleskab sat alle de dejlige vare på plads i køkkenet.
Katrine gav en gennemgang af råvare, opskrifter og en masse fortællinger omkring hendes kendskab til maden. 
Der var i starten et let forvirring omkring hvordan grøntsager skulle snittes, hvilket palmesukker der skulle bruges osv. men det hele var sjovt og stemningen var fantastisk.
Dette mad kursus har medvirket til, at mange af krydderier, grøntsager, og fremgangsmåder bliver brugt i min hverdag. Både i opskrifter fra Katrine, men også til at tilføje egne opskrifter et nyt “twist”.
ALLE sanser og smagsløg blev brugt, TAK for en hyggelig dag.”

Siden sidst

IMG_3558

Siden sidst… har jeg købt denne fine tankini i Cebu på Filippinerne, levet i den på stranden, skvulpet som en mindre hval i vandkant og swimmingpool, kommet hjem og lagt den væk af åbenlyse årsager og fået en lillebitte og vidunderlig Klara, som jeg nok skal vise jer et billede af snart <3

Der er også sket tusinde andre ting og de må komme dryssende som smukke snefnug i December…

Men det er ingen hemmelighed at det ikke var en picnic at være gravid. Jeg nåede lige en fandens bækkenløsning, inden Klara med præcis sans for timing, valgte at komme før tid og derved spare mig for ugers ledsagede toiletbesøg! Det var hurtigt og lettere uventet – der var jo ikke liiige sat puslebord op, eller hentet tremmeseng… Men alt gik godt – jeg fik et kejsersnit, som planlagt, bare tidligere end ventet, og hun er så fin og færdig og havde bare styr på både at spise, skide og sove lige med det samme!

For mig har det været en hårdere tid efter fødslen – jeg kan godt mærke at jeg ikke er 25 længere og det er mit tredje kejsersnit – jeg har ingen komplikationer, som sådan, bare smerter i mave og operationssår i længere tid end jeg husker fra tidligere – jeg har blødt mere, både under operationen og efterfølgende, og det giver en træthed, som sammen med en amning som går igang, giver denne her svævende, spacy træthed.

Jeg har barsel indtil midt-januar, så starter jeg så småt op igen med klienter. Foredrag fra februar, lifting-kurser fra april og madkurser fra maj… Det bliver ikke fuld tid, men passet ind der, hvor der er frie hænder til at gå tur med barnevogn og lignende… og computerarbejde, nye projekter, nye bøger, det holder man jo ikke barsel fra 🙂

Så forvent flere skriverier og tøv ikke med at skrive til mig eller Charlotte (lovetrust.project@gmail.com) hvis du har forslag eller forespørgsler – bare vid at jeg er booket op med barn&barsel indtil midt-januar – og stort set hele april, maj og juni er allerede fuldt booket – og jeg holder sommerferie i juli og tager på turne til asien i september og oktober 2016 🙂 Men vil du mig noget i januar, februar eller marts, eller har du mindre jobs som foredrag eller enkelte mad- eller liftingkurser, så skriv endelig!

Et godtroende valg

Fotolia_41693570_Subscription_XL

Ja, det er lang tid siden jeg har skrevet og meget er sket, men det første emne i de nye indlæg går på noget, som både er vigtigt hjemme og ude – at stemme, for det er i dag!

Jeg har været så meget i tvivl og jeg er stadig i tvivl, men jeg er begyndt at hælde… mod et ja.

jeg kan finde 87 argumenter imod at stemme ja og også ca 87 imod at stemme nej. Mit problem er, at jeg har svært ved at finde nogle argumenter for noget. Jeg tror ikke på det mindst ringe og den negative kontekst. Nej, jeg vil ikke tages til indtægt af Lars Løkke for mit Ja, men sgu da heller ikke af Thulesen for mit Nej! Derimod gerne af både Margrethe Auken OG Johanne…

Når jeg hælder mod et Ja, så er det af den samme simple grund, som det, at jeg lod min cykel stå ulåst foran opgangen på Østerbro, da jeg boede der. Som et eksperiment, var det, for at se hvor længe der gik, inden den blev stjålet. Som et eksperiment på menneskeheden…

Der gik to år, før min cykel blev stjålet – og da det skete sagde alle Så kan du lære det!  og Der kan du bare se, menneskeheden er ikke til at stole på! og den slags, men sådan så jeg det ikke. Den glæde som hver morgen strømmede igennem mig, når jeg kom ned på gaden og så, at cyklen stadig stod der, den glæde havde jeg fået i TO ÅR, og ja, cyklen blev stjålet, men det gjorde mig sådan set ikke det mindste – jeg havde nemlig fuldt ud fået bekræftet min tro på menneskeheden!

Findes der tosser og onde mennesker, ja! Findes der institutioner og grådige firmaer som bare vil tjene penge og passe deres olie-interesser, bestemt. Men der findes også noget andet, og hvordan kan vi vide, hvad som er hvad? Hvordan kan vi vide det? Vi kan tro, vi kan erfare etc. men i bund og grund er det vel en afstemning som går på, om jeg har tillid til det Europæiske projekt. Lad os lige huske at ideen om at være fælles om dialog, tiltag og beslutninger i Europa, oprindeligt er et fredsprojekt, et lad os passe på hinanden-projekt.

Jeg ved ikke hvem som tager mit Ja eller mit Nej til indtægt i dag. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, eller hvad som er bedst. Men jeg ved hvilket signal jeg gerne vil sende. Og det er et signal om, at jeg gerne vil dialogen! Jeg vil gerne stå sammen med resten af Europa om at tage ordentligt imod og passe ordentligt på de flygtninge og immigranter som kommer til os, om at dæmme op for tyvebander og grimme forbrydelser. Jeg tror i bund og grund på vidensdeling og fælles ansvar.

Jeg tror det er vigtigt at sende et tydeligt signal om, at vi vil Europa og fællesskabet. Al den snak om suverænitet, jeg tror den blænder os, begge sider. Gør snakken mig bange, ja gu så! Men i dag vil jeg stemme med håbet og troen og glæden, ikke med angsten og mistroen.

Hvis ikke jeg må være godtroende i dag, hvornår så?

Godt valg til alle 🙂

    Newer posts