ASOS

Rutchebanen vol. 2

IMG_3489

 

En almindelig tur til jordemoder udartede sig i går morges til et besøg på Riget, denne gang ikke så meget på grund af størrelse (det skal afklares på onsdag), men fordi hun syntes jeg har får mange af de ‘farlige’ plukveer og baby står for lavt i livmoderen og for blød livmoderhals og bakterier i urinen og mange ting i vejen. Så mig afsted til Riget for at blive vurderet, blot for at få præcis den besked jeg havde tænkt jeg ville få; at ‘Ja, du har for mange plukveer/blød livmoderhals/bakterier i urinen, er du bange, så kan vi godt indlægge dig, men ellers så hold dig i ro og læg mærke til om det tager til og/eller bliver regelmæssige smerter… hurra…

Så mig hjem igen og nedtrykt og frustreret – hvorfor kan jeg ikke bare have en normal graviditet – men ellers ved nogenlunde godt mod – nu må vi se på onsdag…

Og så taknemmelig for at jeg har hyret hjælp til festen i morgen og i øvrigt er begavet med dejlige venner og søde familiemedlemmer som stiller op og hjælper til… Så mit job i dag er mere overblik end slæberi – nå ja, og så at lave dej til flütes, blende Gazpacho, lave brownies og vanilleis – men det er nemt 🙂 (og så liiige se lidt mere CSI)

 

2 kommentarer

  • Heidi

    Ej altså Katrine. Lige med det var min første det samme. Og der er man totalt i sine følelsers magt – fordi det er første gang. Det hele er total ukendt. Jeg blev indlagt akut med kontinuerlige plukveer. De konstaterede også at min livmodermund var helt udslettet. Jeg lå på Holbæk og gloede et par dage og blev udskrevet med lovning på at holde mig i ro og kontrol hos overlægen ugen efter. Til kontrollen konstaterer han også at min livmodermund er helt udslettet, men stadig med indtakt slimprop. Alt ok – hold dig i ro. På vej hjem begynder jeg at bløde – ikke meget men en del. Afsted igen. Indlagt et par dag igen. Fårk det er hårdt. Jeg var ca 24 til 26 uger henne. Jeg gik alligevel til fuld tid, så nogle gange ser de altså også spøgelser. Har det været sådan de andre gange også? Knus Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Kære Heidi – ja, sådan noget den første gang er vildt hårdt! Jeg kan godt mærke at jeg er ældre og ikke ‘finder’ mig i så meget mere og det er jo meget godt – men hårdt alligevel!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASOS