Assistent/livredder søges!

at slikke sine sår

  
Jeg har altid holdt af udtrykket: At slikke sine sår. Jeg ved egentlig ikke præcist hvad som ligger bag det, udover at det er et udtryk fra dyreverdenen. Jeg får sådan et billede af en løve som er blevet angrebet og har trukket sig tilbage til sit sted og nu samler kræfter og heler og inspicerer skaderne. Og så tanken om, at slikke sine sår, at ens egen spyt heler, at nøglen til at helbrede ligger hos mig selv. Et trygt sted, tid og kropslig reflekteren. 

Det er ikke en flugt, heller ikke en strategisk tilbagetrækning selvom det kan se sådan ud. Det er en fuldstændig sund og instinktiv afsøgning af rum, både indeni og udenom; ‘hov, her kan jeg ikke være, hvad med her, nej, her, jo, måske’ – en afsøgning af, hvor jeg kan være i den ændrede krop, det ændrede rum, den nye virkelighed.

Jeg slikker mine sår, jeg mærker hvad mine muligheder er herfra. Jeg mærker at den eneste mulighed vil være den, jeg vælger. Hvad det så end bliver. 

Lige nu er jeg her, i Bernardieres. Jeg ser en del ud over markerne. Lytter til børnene, som spiller boule og maler og leger. Hjælper med opvasken. Sover i en liggestol i skyggen i haven. Mærker ligeså stille den nye virkelighed. Den rejser sig som en søjle af ro i mig. Mit dyr er såret, det koster at stille sig frem for et publikum som lukker øjnene, men man bliver klogere af det. 

Der ligger liv forude. Liv og arbejde, kunst og kærlighed. Den nye virkelighed er en fisk som slår med halen i min mave.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Assistent/livredder søges!