At miste modet

bbI går mistede jeg modet. Det har jeg ikke gjort de sidste måneder hvor tingene ellers er faldet som store, ugennemsigtige klumper rundt om mig. Det er interessant, her dagen efter, at observere hvor jeg knækkede. For det var ikke på mindreværd og angreb på min integritet eller faglige berettigelse, hvor jeg ellers nemt kunne være bukket under tidligere. (Der er sket en misforståelse, så jeg ikke stod opført på bestået-listen hos Lone Sørensen) Det var heller ikke på arbejdspres og deadlines og stress midt i ferien, som ellers mere end én gang har fået mig ned med nakken. (Futuriblerne-artikler skal afleveres til oversætter, leder skal skrives, roman skal færdigredigeres til redaktøren).

Det var en scanning på Riget, som fik det til at sejle. Den lille baby i min mave – som de kloge siger, er en pige 🙂 – har vigende vækst – lige nu ved de ikke hvad det præcist betyder, andet end at hun er mindre end hun burde være.

Jeg ved heller ikke hvad det betyder – men noget ved jeg, for vi har været møllen igennem en gang før – med min ældste datter, som er født til tiden, men med lav fødselsvægt, og fortsat har knogler som er to år bagud i væksten – det betyder ikke noget for hende nu – andet end at hun nok ikke bliver så høj – men jeg kan huske hvad vi gik igennem dengang, for mere end 10 år siden – og det ønsker jeg ikke for nogen.

Helt konkret betyder det scanninger hver 2.uge og mange flere lægesnakke. Og det betyder nye scanningsdamer og nye læger hver gang, nye beskeder, nye ture i rutchebanen hver uge. De enkelte sundhedsfaglige personer er søde og gør det bedste, men de er nye hver gang og alting starter og skal forklares forfra og de har allesammen hver deres teori om forløbet, som rangerer fra ‘det skal I slet ikke bekymre jer mere om’ til ‘I skal indstille jer på kuvøse og børneafdeling og et meget lille barn, som skal have hjælp til alt’ – det er det vildeste og tager SÅ meget på kræfter og energi.

Og det værste – den værste tanke, for de kan jo sådan set ikke gøre noget, kun observere, for ligegyldigt hvad, har hun det stadig bedre inden i mig, så længe som muligt; men tanken om, at måske hun ikke har det godt i mig, er næsten ikke til at bære. Mit umiddelbare instinkt siger, at hvis hun ikke har det godt, så tag hende ud så jeg kan holde om hende. Men jeg ved godt, at det ikke er det rigtige lige nu – så det er bare at vente. Vente og se og lytte til læger som i værste fald taler som vinden blæser og i bedste fald regner forkert, så hun er større end de siger – og det kan lige så vel være tilfældet, for sidste gang regnede de også forkert (endda den forkerte vej – så da vi endelig fik hende ud til os, vejede hun 650g mindre end de havde estimeret), – og det betyder altså en hel del på sådan en lille størrelse!

I dag. I dag er i dag og jeg har været hos min egen læge som er fantastisk og kigger på mig og siger, at i dette tilfælde har jeg ikke brug for at blive vejet og mærket på – jeg har brug for at hun er den stabile, gennemgående fagperson, som jeg kan gå til og snakke med hele vejen igennem, en som ved og kan se igennem lægesnakken og høre hvad de siger og rådgive mig og fortælle mig hvad jeg skal lytte til og hvad jeg skal springe op og falde ned på.

Jeg kan mærke hende sparke, den lille. At have hende så tæt på og så alligevel ikke kunne hjælpe, gøre noget for hende. Bare trække vejret. Kramme mine børn og min mand og min familie. Vente.

At planlægge en billig tur til Filippinerne med 2 1/2 barn

Så er det tid, jeg kan mærke det helt ud i alle atomerne, som min søn ville sige; rejsefeber.

Ok, så jeg skåner jer for alle overvejelserne; at jeg er gravid, at vi ikke har ret mange penge, årstider og rejsetider, og nøjes med at fortælle, at efter alle disse overvejelser, ender vi med Filippinerne, fordi: Flybbilletterne er billige, det er slutningen på lavsæsonen og skulle derfor være til at få ok hotelpriser og vi har aldrig været der før, men har rejst intensivt i resten af Asien, så vi kender rumlen nogenlunde 🙂

Først talte vi med CC-Travel, de har tit nogle billige ture og også denne gang, 32.000kr for 16 nætter på Coco Beach på Puerto Galera på Filippinerne med morgenmad… dejligt, men… det er bambushytter uden aircondition og med meget stejle trapper – og det med at blive på et sted  hele tiden, det tiltaler os ikke så meget + Tripadvisor havde ikke ligefrem jublende anmeldelser af stedet… derfor besluttede vi os til at planlægge det hele selv!

The breakdown på udfordringen:

Vi har 35.000kr til at rejse for – ALT inklusive. Det vil sige, forsikring, fly, transport i landet, hoteller, mad og sjov. Vi skal afsted to voksne og to børn på 7 og 10 år til Oktober, i 3 uger.

Flybilletterne har vi købt på Tripmonster, fundet via Momondo til i alt 16.025kr med Qatar Airways med et enkelt stop i Doha.

Forsikring har vi allerede via Lærerstandens Brandforsikring, og det er tjekket, de dækker både afbestilling og alt i forbindelse med graviditet og baby hvis noget uforudset skulle ske. Så vidt, så godt 🙂

Så er der rejseplan – så er det frem med Lonely Planet Philippines 2015, som er købt med god rabat hos Saxo til 159kr – den bruger vi til destinations-inspiration – det skal være en blanding af strand, eventyr og komfort – helst smukt og til billige penge – Og vi har brug for aircondition! Jeg har en familie som er store vandhunde, så strand eller pool er et must alle steder. Jeg tjekker også nettet, især Tripadvisor – de har sådan nogle top-25-lister, dem skriver jeg af fra og sammenligner med de steder, jeg har fundet i Lonely Planet.

Vi har 16.184kr til 21 dage og nætter, det giver os et samlet budget på 770kr/dag inkl hotel, transport, mad og sjov. Vi regner med 300kr til mad pr dag forudsat at hotellet er inkl morgenmad – vi skal nok have 4 indenrigsflyvinger, de ligger på ca.1.200kr pr flyvning for os alle 4 – ergo må hotellerne max koste 242kr i gennemsnit pr dag inkl morgenmad. Trivago har en søgemaskine, som kan søge på et helt land ad gangen, med filter for pris og sådan noget som pool – det giver mig lige nu 32 hoteller som opfylder kriterierne og har fået gode anmeldelser oveni. Så er det bare at sammenligne med hvilke øer og byer, vi gerne vil til – og så gå ind på f.eks. Hotels – hvor jeg tit synes det er billigst, men hvis det er billigere andre steder, så går man bare derind – det gode ved Hotels er, at man optjener 1 gratis nat for hver 10’ende nat booket 🙂

Det går jeg i gang med nu – og jeg skal nok holde jer opdateret på budget og erfaringer – Filippinerne, here we come!!!

IMG_0687

Campingvogn / Kolonihave til salg!

Nå – så går den ikke længere, desværre. Jeg må indse, at vi jeg slet ikke får brugt min fine retrovogn, som ligger fast i Bendstrup Vognpark, som jeg ville – den er sat fint i stand, men jeg havde ambitioner, som ligger ud over mine evner og min tid – så nu må nogle andre have muligheden!

I Bendstrup er der dejligt – ca 80 vogne/pladser, som står fast og altså er kolonihaver – hvor husene er campingvogne. Min vogn er fra 60’erne og kæmpestor – knap 30kvm plads inde, fordelt på et stort rum (ophold/spise/sove), et mindre rum (sove) samt et minirum, hvor man kan sætte et campingtoilet op, hvis man har lyst til det. Der var let fugt da jeg overtog den, og der er derfor skiftet flere af de bærende stolper, samt indvendige plader i vognen. endvidere har jeg sat en lille solvarmeblæser op bag på vognen (kan ikke ses) som holder den tør om vinteren. Der er lagt klikgulv i hele vognen. Fra vognen går man ud i et stort, fast fortelt med gulv og sider som kan lynes helt ned, når solen står på. Her er der lidt køkkenplads – som jeg egentlig havde tænkt at rive ned, men det fik jeg aldrig tid til. Herude er der også plads til både opbevaring, sofa og spiseplads. Fra teltet e der udgang til en smuk stor terrasse i træ med borde og stole etc. Herfra 3 trin ned til en lille have med lidt græs og bed med hyld og div. blomster samt jordbær 🙂

Bendstrup ligger lige ved Hillerød og ved Pøle Å (som er en sø). Selve pladsen har swimmingpool og minigolf og et godt sammenhold. Der er meget fine fællesfaciliteter, kiosk, etc, samt gode og mange toiletter og brusebade.

Grunden ligger som en ydergrund, så der er ingen genboer bagtil, det synes jeg er dejligt – Der er god udsigt over selve pladsen fra terrassen. Der bor både ældre par og børnefamilier rundt om og det er i det hele taget en af de gode, hyggelige campingpladser, også fordi der ikke er så meget udskiftning.

Løsøre er: Bord + 4 stole på terrassen, manuel græsslåmaskine + div haveredskaber, ældre Weber kuglegrill, som trænger til rens + lille ny grill, ikea to-personers sovesofa (nypris 5.000kr), køkkengrej + service til 6 personer, ældre, velfungerende køleskab i forteltet, rundt spisebord + fire stole, 1 ældre futon og en fin topersoners sovesofa inde i vognen. Der er sengepladser til max 4 voksne og 2 børn i vogn og fortelt.

Der er ikke bopælspligt i kommunen. Det er en andelsgrund, forstået sådan, at man køber grunden som en andel (som man så får tilbage når man flytter). Der er to obligatoriske arbejdsdage i løbet af året og en hel del frivillige arrangementer. Andelen er på 28.850kr og  derudover betaler man så for vogn, telt, terrasse og løsøre efter aftale. Prisen på dette har jeg sat til 36.150kr, så ialt koster vogn etc. + grund 65.000kr. Jeg er villig til at gå en smule ned ved hurtig handel.

Se billeder herunder (lettere rodede – de er fra have/oprydningsdag 🙂 ) og stil gerne spørgsmål. Vognen kan ses efter aftale i weekender.

IMG_3448 IMG_3449 IMG_3450 IMG_3451 IMG_3452 IMG_3453 IMG_3454 IMG_3455 IMG_3456 IMG_3457 IMG_3458

Når 2015 går på hæld

Lidt mere end halvdelen af år 2015 er gået og allerede nu er det klart, at jeg – når året rinder ud – vil kunne se tilbage på et år, som har været mere begivenhedsrigt end de fleste. Men også et år, hvor begivenhederne er kommet til mig, sket rundt om mig og i mig, mens jeg selv har sat farten ned og mærket mere og mere af mig selv. Mange ting har ikke været, som de så ud, både nederlag og succeser er kommet overraskende og uventede.

Min datter sagde til mig, da vi tog til Frankrig for nogle uger siden, at hun glædede sig til at få noget mere tid sammen med mig – og jeg kunne svare hende, at det kan hun godt vænne sig til, for jeg har tænkt mig at have væsentlig mindre travlt i 2016 end jeg har haft de sidste par år. De sidste mange år egentlig. Og det selvom der er store ting i vente. Og det er ikke fordi jeg ikke skal arbejde. Det er mere det, at det bliver på en anden måde. Mere familie. Mindre stress. Helt reelt færre timer væk hjemmefra.

2015 er et vildt år. det er svært, her midt i året at skrive; ‘2015 blev året hvor…’ – men jeg har det som om jeg har levet i en boble de sidste år, løbet meget stærkt i de selvstændiges hamsterhjul og endelig, endelig, kan jeg mærke at jeg er blevet stærkere af det. De sidste to år på ManuVision har også været en vild tur, og lige så glad og taknemmelig jeg er, for at have gjort det og gået igennem det og lært et fag, lige så stor lettelse føler jeg nu, over at jeg ikke længere bliver kigget på og bedømt af andre end mig selv og mine kolleger og klienter, hands on.

Jeg er også flyttet. Og debuterer som redaktør på tidsskriftet Futuriblerne, med et temanummer om medborgerskab og deltagelse. Jeg debuterer også som romanforfatter. Jeg har vidst det i nogle måneder, men en ting er at vide det, noget andet at tro så meget på det at man tør skrive det.

Og når 2015 går på hæld bliver vi en mere i familien. Og det er det største.

IMG_2193

at slikke sine sår

  
Jeg har altid holdt af udtrykket: At slikke sine sår. Jeg ved egentlig ikke præcist hvad som ligger bag det, udover at det er et udtryk fra dyreverdenen. Jeg får sådan et billede af en løve som er blevet angrebet og har trukket sig tilbage til sit sted og nu samler kræfter og heler og inspicerer skaderne. Og så tanken om, at slikke sine sår, at ens egen spyt heler, at nøglen til at helbrede ligger hos mig selv. Et trygt sted, tid og kropslig reflekteren. 

Det er ikke en flugt, heller ikke en strategisk tilbagetrækning selvom det kan se sådan ud. Det er en fuldstændig sund og instinktiv afsøgning af rum, både indeni og udenom; ‘hov, her kan jeg ikke være, hvad med her, nej, her, jo, måske’ – en afsøgning af, hvor jeg kan være i den ændrede krop, det ændrede rum, den nye virkelighed.

Jeg slikker mine sår, jeg mærker hvad mine muligheder er herfra. Jeg mærker at den eneste mulighed vil være den, jeg vælger. Hvad det så end bliver. 

Lige nu er jeg her, i Bernardieres. Jeg ser en del ud over markerne. Lytter til børnene, som spiller boule og maler og leger. Hjælper med opvasken. Sover i en liggestol i skyggen i haven. Mærker ligeså stille den nye virkelighed. Den rejser sig som en søjle af ro i mig. Mit dyr er såret, det koster at stille sig frem for et publikum som lukker øjnene, men man bliver klogere af det. 

Der ligger liv forude. Liv og arbejde, kunst og kærlighed. Den nye virkelighed er en fisk som slår med halen i min mave.