Den sentimentale kærlighed

Fairytale of New York

IMG_3302

 

Så, jeg er her i New York. Og her kommer der en Fairytale of New York:

Jeg havde været til åben scene på KGB bar og jeg mødtes med den lille skuespilsforfatter, som bookede mig i sin tid, til The Bowery. Vi sidder og drikker et glas vin efter oplæsningen, jeg fortæller om ManuVison, ‘Holistic Body Therapy’, han siger, hey, min arm gør ondt og jeg mærker på den og siger noget halvklogt om lymfer og en låsning i albueleddet, har siger, ‘gør noget’ og jeg stiller mig bag ham og pulserer lidt og dræner lidt og han ‘av’ og ‘you have good, strong hands’ den slags. Klokken er halv ti. jeg går ud og tisser og da jeg kommer tilbage, står der ikke et nyt glas vin foran mig, men en cola. Min ven er væk, men så kommer han tilbage. Han siger ‘Ok, Honey, kan du huske min veninde, jeg fortalte dig om, skuespillerinden? Det kan jeg godt, når en mand jeg kender, er best pals med en verdenskendt skuespillerinde, så glemmer man det da ikke lige, to timer efter!  Han siger, du kan ikke fortælle det til nogen, vel? Øh, nej, siger jeg og så viser det sig, at mandens arm ikke længere gør ondt og det har den åbenbart gjort længe og just the other day beklagede veninden sig over nærmest den samme smerte og ingen kunne hjælpe hende, men jeg kunne jo make it go away? Øh, øh, sagde jeg, det er jo aldrig den samme smerte og det kan jeg ikke love, pyt, siger han, hun stoler blindt på mig og jeg siger du er god. Gider du? Øh. Øh, om jeg gider? Behandle, hende, nu? Jeg har drukket to glas vin, siger jeg, jeg har ingen briks, siger jeg, det må blive i morgen siger jeg. Nej siger han, det må blive nu, kom, drik din cola, vi tager en taxa. det er jo også en god opportunity for dig, Honey. Og det er det jo, så os i en taxa til meget fancyt residency hotel agtigt sted med dørmænd og falske navne og jeg tænker, nu bliver jeg voldtaget, drugget, solgt til slavehandel, men det gør jeg ikke. I stedet bliver jeg mødt af først en anden lille mand og så åbner døren sig ind til et ret så vildt hotelværelse med en ret så vild udsigt. Og en ret så smuk og ret så rødhåret kvinde, stikker mig et slankt, fast håndtryk og siger ‘so you are the miracle worker’ og det er ikke et spørgsmål. der er ingen briks, kun sengen og en uhandy sofa, jeg overvejer at bede hende om at lægge sig på gulvet, men jeg tør sgu ikke. Sengen it is.

Jeg spørger, hun svarer, beredvilligt, efter at have sikret sig min tavshedspligt. Så behandler jeg. Til sidst tager jeg mod til mig og siger, at jeg kun kan få ordentligt fat om ryggen, hvis hun ligger på et hårdere underlag. Klart siger hun, hvad med gulvet? Og sådan bliver det, mens Manhattans evigtvågne højhuse våger over os og Letterman styrer sit show under os.

Hun var glad. Fik mit kort. En chauffør kørte mig tilbage til Ny Mooore Hostel. En sms fra min ven ‘you ruled, Honey’ og hun spørger hvornår du tager tilbage til Danmark og om some tingling in the fingers is normal?

I dag er der heldagsregn. Jeg skal til et seminar om Ko Bi Do. Det fik jeg ikke fortalt hende. jeg er star struck med tilbagevirkende kraft. Jeg ved slet ikke havd jeg skal gøre af mig selv. Don’t call us, we’ll call you, tror jeg. Bare trække vejret. Det sagde hun også i går ‘do you know the Alexander Technique, my dear?’ og ‘Wow, this is very helpfull – I imagine this could do wonders for my voice… what’s your experience in this area?’ Øh, ingen…

Sikke en historie. Sikke et eventyr.

   

5 kommentarer

  • Bliver også start struck når jeg møder nogle med mere end bare almindelig lokal-kendis-staus. Ender med at blive så overcool at jeg virker arrogant og ligeglad med vedkommende. Og ja, jeg har faktisk prøvet det nogle gange efterhånden… Skulle måske prøve at være lidt mere ligeglad, og blive en anelse mindre imponeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frans

    Ja, det undrede egentlig også mig, at det var lige det der kom.
    “Du er sød” – en følelse uden bevidst tanke…
    Noget med at din beskrivelse lyser så fint af:
    – barnlig glæde, nysgerrighed og eventyrlyst
    – en hengivenhed til situationen og en generøsitet, både i det du gør og i din måde at dele med os andre…
    Glædsommelig læsning….
    Fortsat eventyrlig tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frans

    Hvor er du sød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Hvorfor sød, søde Frans?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frans

      Ja det undrede egentlig også mig, – at det var det første der kom.
      “Du er sød” – mere følelse end bevidsthed……
      Noget med at din beskrivelse lyser af:
      – barnlig glæde og nysgerrighed, eventyrlyst
      – at du gir dig med hele dig, ind i det ukendte
      Glædsommelig læsning….
      Fortsat eventyrlig tur!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sentimentale kærlighed