Om at smelte

Billy Elliot

 photo IMG_3115.jpgBilly Elliot, sindssyg fed scenografi, tung og dynamisk, en af de flotteste jeg har set til denne type teater, næsten på linje med Les Miserables.

Skøn dans, sang, helt i orden skuespil, charme, ret meget charme. Oskar Dietz, som også spiller Antboy, den helt rigtige, ranglede mimik og ikke for prettyboy. Og Kristian Boland, hold nu op. Var man bare ti år ældre, for sikke en stemme og sikke en sårbar patos, wow. De var sgu alle sammen gode, og historien holder stadig.

Med en 10-årig i hånden, som synes ballet er noget skrammel og ikke kan sidde stille i 20 minutter, til en 3-times forestilling om ballet, og hun sidder der, og hun siger bagefter, at ballet vist kræver lige så meget som trampolin, og hun ved hvad trampolin kræver, så er den hjemme! Stor succes og en god snak om Thatcher og minearbejdere og fagforeninger bagefter til den aldeles gode betjening og hyggelige mad på Teaterkælderen, ‘fortæl mere, mor’ 🙂

Absolut en af de bedste børnevenlige musicals jeg har set i dansk opsætning! Charme og et meget smukt og venligt teater, Det Ny Teater!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at smelte