Hvad jeg laver HverMandag morgen...

At sanse Congos mørke – Heart of Darkness på Republique

 

 photo a73bcadeffc824946998c4d515dd055f.jpg

Vil du rejse med mig ind i mørket? Derind, hvor vi alle sammen er både brikker, anonyme og hovedpersoner midt imellem liv og død. Midt imellem offer og bøddel. Det er den invitation Republique, i samarbejde med Teatro de los Sentidos, giver os. Publikum er rejsende, vi er både Marlow og Kurtz, den som leder og den som bliver fundet – måske.

Det er i dén grad sanseligt, af med sko og strømper, ‘hvem vil du tage med ind i mørket, vælg’, mens duftene spreder sig og jeg er i Congo. Som sansemæssigt billede er det sindssygt godt lavet. Vi, publikum, går og bliver ført rundt i scenerummet, som virker uendeligt, venteværelse, landskab, sandstrand, fabrik. Vi bliver delt op og det er mørkt, og selvom de knappe spørgsmål er banale og set før, bliver de gyldige, her i mørket og sandet og duften af Afrika; ‘hvem vil du redde, hende, eller hende?’ – ‘hvem vil du redde, ham eller dig selv?’ Vi begraver vores hænder og vasker desperat skammen af med vand og hårde vaskeklude. Det er stærkt og det virker.

Det kryber ind i mig, mørket, undervejs, hvad er der i de sandbunker, hvem er de knapt-talende statister i vores rejse, det er små og bløde chok, som forbereder os på den sande gru, det udfoldede mareridt. Som aldrig kommer. For de fader, og om det er meningen, eller fordi det ikke lykkes, det ved jeg ikke. Men pointen bliver for tydeliggjort hen imod slutningen, for banal, vil du være med til at slå et andet menneske ihjel, flokmentaliteten, autoritetstroen. Og her ved vi pludselig allesammen godt, at vi er med i et skuespil, og for min skyld, kunne vi være fortsat – fordi det ikke er virkelighed. Derfor bliver det for overgjort, at en af os (eller en hyret skuespiller?) skal stoppe vanviddet. Som netop endnu ikke er vanvittigt nok.

Jeg elskede scenografien, detaljerigdommen, sandet, truppen, de små papirsbåde, opstillingerne, og for det, ville jeg tage derind igen. til hver en tid. Betina Birkjær virker, som vores stemme og samtidig bindeleddet til de stærke, men også anonyme skikkelser, det fungerer pissegodt. Og den lille Enrique Vargas, hvor er det ærgerligt, at vi er så Danske og blev så forvirrede og ikke vidste helt om det var slut, da han ville tale, diskutere, åbne for en dialog. Vi forstod det ikke.

Men varmen, kulden, duften, mørket, det forstod jeg. Slagtegeden, vaskekluden, sandet, det lurende. Stærke virkemidler fra en trup som forstår at bruge dem. Og som sådan langt mere effektfuldt end filmen ‘Apocalypse Now’, som Joseph Conrads klassiker også har lagt inspiration til.

Heart of Darkness spiller på Republique store scene fra d. 13. sep-d 11. okt 2014 – der er stadig billetter, køb dem f.eks. på Teaterrabat.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg laver HverMandag morgen...