Mere om døden

Madkurser – efteråret 2014

 photo d4f6e156c44089188c68b1d6bf7a1c18.jpg

 

Så er de første kataloger kommet på gaden og her er en kort samlet oversigt over mine kurser denne sæson – med links til tilmelding. De to hverdagskurser i Thailandsk madlavning er allerede booket godt op, så her skal du skynde dig hvis du skal nå det 🙂

Ens for alle kurser er: du skal medbringe forklæde, viskestykke, drikkevarer og kniv. Jeg fortæller om dagens opskrifter og ingredienser. I går sammen to og to eller tre og tre og vælger hvilke opskrifter, I gerne vil lave. Så går I i gang og jeg går rundt og hjælper og til sidst spiser vi det hele sammen – opskrifter sender jeg til jer på mail efter hver kursusgang. Undervejs er der ingefærte og små snacks og smagsprøver.

Det første Onsdagshold (4 gange) i Thailandsk Køkken er på Søndermarksskolen på Frederiksberg og starter d. 17. sep – se mere her

Lørdag d 20.sep har vi det første 1-dagskursus i Ingefær – FOF Gentofte fylder 50 år og har i den forbindelse valgt at tilbyde nogle af deres populære kurser med 50% rabat – blandt andet dette kursus. Derfor kan du tilmelde dig for kun 300kr, inkl udgifter til råvarer – lær om roden og dens helsebringende og kulinariske egenskaber og lav mad med ingefær fra hele verden – se mere her

Det andet Onsdagshold (4 gange) i Thailandsk Køkken starter ugen efter, d 24.sep på Nyboder skole på Østerbro – se mere her

Lørdag d 27.sep er der et endagskursus i Sri Lankansk mad – vi laver en fuld Rice&Curry, 6 forskellige curryer med tilbehør! – det er på Nyboder skole på Østerbro – se mere her

Søndag d 28.sep laver vi Indonesisk mad på Bakkegårdsskolen i Gentofte – se mere her

Lørdag d 25.okt er vi på den igen med Sri Lankansk Rice&Curry – denne gang i Lyngby på Engelsborgskolen – se mere her

Lørdag d. 1 november er årets eneste mulighed for det berygtede Scoremad!Det er på Bakkegårdsskolen i Gentofte – det er nem mad af enkle råvarer som ser ud og smager så hjerterne smelter, og du behøver ikke at være Don Juan i et køkken for at mestre disse stensikre opskrifter! – se mere her

Søndag d 2.nov er der det populære Ingefærkursus – Mad fra hele verden med ingefær på på Bakkegårdsskolen i gentofte – se mere her

Lørdag d 22.nov er der endnu et kursus i Ingefær, denne gang på Nyboder Skole på Østerbro – se mere her

Og som det sidste i denne omgang, har vi ‘Smag på Thailand’ søndag d 30.nov på Bakkegårdsskolen i Gentofte – se mere her

 

Som altid lægger jeg opskrifter og teasere ud – de lidt større her på siden og mindre på min facebook Katrine May Hansen
 photo b3e04d0bdf98734856b7b2a4407027c5.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere om døden