Montserrat tur/retur

Om døtre, ingefær og flashbacks

Photobucket Pictures, Images and Photos

Min datter har lige serveret en skål vanilleis med hindbær på sengen til mig som ligger her med tandpine forårsaget af en gigantisk bihulebetændelse – en af dem slags hvor man bliver i tvivl om det er snot eller ren, gul betændelse man uafladeligt pudser ud af næsen…
I går gjorde hun sit hår vådt, datteren, og bad mig om at flette det i mange små fletninger, så hun kunne sove med dem og få et stort, vaflet hår, da hun tog dem ud i morges. Nu er det børstet og løst og hun ligner Lecia fra min barndoms Melodi Grand Prix og det giver mig et bizart, parallelt flashback; jeg er på hendes alder og kortklippet, selvom mit store ønske er netop et Lecia-hår og jeg er hos min far og henter en øl til ham i køkkenet, jeg åbner den med den øloplukker som skærer ind i håndfladen og går ind i soveværelset for at række ham den i sengen.
Flashbacket gør mig glad for, at jeg ikke gentager min fars liv, og at min datter ikke gentager mit. Men mindet er som sådan ikke dårligt. Handlingen dengang fyldte mig med samme fornemmelse af at være en god datter, som min egen datter har nu, efter at have lavet en skål is til sin syge mor.

Isen var god, den dulmede, og omsorgen er lægende. Nu er hun hos sin mormor og jeg hører Folk og røvere i Kardemommeby med sønnen. Imens laver jeg det på billedet, som er det tætteste jeg kommer på helsemæssig guddommelighed – ingefærvand.
Man skal sgu spise brød til den der sundhed… Men to ting tror jeg på, ubetinget og det er tranebær og ingefær.

Ingefærvand laver du ved at blende ca 250g ingefær med 1/2 liter vand i et par minutter og si det gennem en finmasket sigte. Det holder et par uger på køl og længere på frost.
Hvis du er hardcore og forkølet så spiser du det på teskeer, så mange gange om dagen du kan holde til det. Eller blander med lidt honning, det dulmer ilden.
Et par teskefulde med kogende vand til te. Ditto i danskvand og på køl er pissegodt.
Frosne grøntsager på en varm, tør pande og 4-5 spsk.
Wokmad.
Kog en lille sirup og bland med lige dele ingefærvand og hæld det over bær, is, kage.
Frys det som isterninger til danskvand eller ekstra kick til ginger ale.

Og så skulle den ^#}}*$>€#^%!!!!!! Bihulebetændelse gerne snart være på tilbagetog!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Montserrat tur/retur