Dagbogsuddrag 2009

Yogamanden, refleksion

Photobucket Pictures, Images and Photos

For noget tid siden skrev jeg et indlæg som handlede om mænd som muser, og det affødte nogle stærke reaktioner fra – især – mænd, som på den ene eller den anden måde, følte sig ramt af de ‘muse-kategorier’ jeg stillede op. Du kan læse indlægget her: Yogamanden og de andre muser.

Nå, men nogle følte sig krænkede på deres køns vegne, udstillet, brugt i kunstens ophøjede navn, mens andre – og måske slet ikke dem, indlægget handlede om – følte sig smigrede og udtrykte ligefrem ønske om at komme tættere på, med henblik på denne ‘kunstneriske udnyttelse’ af deres person. Well. Lad mig slå en ting fast:
Jeg står fuldt og fast ved retten til, at udøve ‘kunstnerisk udnyttelse’ på mine omgivelser, netop i kunstens ophøjede navn. Og hvis de mennesker som er tæt på mig, ikke ved, at jeg er et uhyre diskret menneske, som sætter al for stor pris på, at der findes mennesker som holder af mig, til at jeg nogen sinde ville udstille dem som private personer… Så bliver jeg ked af det, og tænker, at så kender de mig alligevel ikke ret godt.

Kategorier er jo generaliseringer, at kalde alle blå farver for blå uden anerkendelse af den skønhed, som ligger i lige præcis en kongeblå klarhed, eller den farve på himlen, når solen er gået ned, en af de sidste dage i sommeren, og inden natten tager fart. Odins kappe er blå som Jomfru Marias, som Vishnu og Krishna, blå er tænkning, det spirituelle og det hemmelighedsfulde. Blå er både udtrykket og fortrængningen og kærligheden. Blå heler.
Yogamanden er blå, og hans kategori har fået selskab af en ny, smuk nuance.

En kvinde skrev til mig, efter det famøse indlæg, om netop min Yogamand-kategori, at ud over de to slags, jeg nævner, ham som bevæger sig uafladeligt mellem polerne tiltrækning og frastødning, og den ophøjede, uopnåelige, gudelignende, også findes en tredje slags. Og hun burde vide det, for hun har boet i Indien 🙂 – nemlig den sande – den rolige, vibrerende, levende Yogamand. En man kan tale med, en som er afklaret i sin søgen og nysgerrig, også på de simple ting, og som ikke hævder at have fundet meningen. En, som også bevæger sig i virkelighedens verden, lever og lyster og tvivler og længes som os andre.
Ham havde jeg ikke mødt. Men det har jeg nu. Hermed en tungtvejende udvidelse af Yogamand-kategorien, og en lidt dybere forståelse for den kritik af selve kategori-tanken, jeg har mødt.

Ikke alle inspirationer lader sig kategorisere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbogsuddrag 2009