DEN Avokadoshake...

Tæsk i januar, Sri Lanka i februar

Jeg fik tæv af januar. Selvom mit horoskop hårdnakket påstod det modsatte. “NU skal du høste frugterne af al dit hårde arbejde” – “I DAG er en særlig romantisk dag” – “I DENNE uge ved du præcis hvad du vil, og store beslutninger vil falde dig let”.
Ja, hurra. Januar bød på på skænderier som bed sig fast helt derinde, hvor man ikke vil være med mere. Afvisninger på stribe, af den store og grundlæggende slags. ‘Vi vil ikke lege med dig’. Jeg fandt fornyet lede ved min krop, som jeg ellers egentlig er blevet så gode venner med. Selv sproget forsvandt til sidst. Mit sprog, og min evne til at aflæse andres. jeg lyttede, men jeg forstod ingenting. I det mindste var kanalen åben, tårerne strømmede frit.

Efterhånden som Januar skred frem og jeg skred mere og mere ud i svinget, mistede jeg også evnen til at glædes over lyspunkter. ‘Jeg duer ikke til at være i verden’ – ‘Jeg duer ikke til at elske’ – grim&dum og hele orkestret, alle ulvene hylede, stor og klodset og UBRUGELIG.

Jeg er så medtaget, at jeg sidder på en strand på Sri Lanka, med vidunderlige børn omkring mig, og en mand som er sød og blid og henter mig en kokosnød og lader mig være, og solen skinner og min hud drikker luftens fugtighed og palmerne svajer i den blide brise etc, og jeg kan endnu ikke slappe af. Glæde mig. Nyde. Jeg ved det kommer, men lige nu kan jeg ikke.

Jeg ved det kommer. Jeg ved det bliver godt igen. Inden jeg tog afsted, fik jeg en ManuVision behandling af en mand, som kunne blive min ven, og måske findes der slet ikke så mange af dem, og der var det første glimt af, at jeg kommer op igen. Jeg skal bare gå igennem. Smile blidt til spøgelserne på vejen og tude alt det jeg kan. Og ikke tage flere sorger på forskud.

Så Hey; jeg tager mine urtetilskud, jeg sidder i solen og spiller kort med mine børn. Jeg spiser fisk og drikker kokosnødder og vand og en øl. Jeg vipper med tæerne og svinger med armene. Der ER også ting, jeg ikke tænker på. Men jeg parkerer dem i et hjørne af hjertet med en vis portion blidhed.

Og i morgen tager vi bussen fra Negombo op til Kegalle og ser på nogle temarker og nogle elefanter.

20140211-160828.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN Avokadoshake...