Kursus i Mad med Ingefær, vinter 2014

Om nattevagt, turne, roman, udstilling, stress, Frankrig, ManuVision og resten af 2013

Photobucket Pictures, Images and Photos

Bør en nytårstale egentlig ikke ligge først i det nye år? Ja, jeg ved det ikke, men i 2014 er det sådan det bliver. Endda nærmest i midten af januar. Men der står også i mit horoskop, at mine beslutninger i 2014 tages bedst på intuition og uden at tænke for meget…!

I starten af december 2013 sad jeg på en halvgod restaurant til julefrokost med min gode skrivepartner og veninde. Vi talte om vores fag (ord) og arbejde og sad begge to med en lidt lunken fornemmelse i kroppen, men så sagde hun, Hey, lad os nu lige opregne det faktuelle, hvad nåede vi egentlig? Og det gjorde vi så, hjalp hinandens hukommelser på gled op opregnede hver vores år, og endelig så jeg det; jeg har haft et sindssygt år. Et fuldstændig vildt år.

I vinteren 2013 var jeg stadig vågen nattevagt i Allerød – og på Glostrup eller Herlev, når hun var indlagt. Jeg lærte at holde hendes åndedræt i en lyserød pose, som blev koblet til hullet i hendes hals når hun holdt op med at trække vejret. Jeg lærte at føre en gummislange tyve centimeter ned i hendes luftrør og banke let med fingerspidsen, til jeg mærkede opkastningsrefleksen for enden. At suge slimet op. At mund- og nogle gange bare øjenaflæse. Jeg lærte at massere væske væk fra ben og arme i en locked-in krop, at berøring forløser. Jeg troede, jeg vidste alt om omsorg, men jeg lærte hele tiden noget nyt, alle de mange nætter, sammen med hende. Og jeg lærte, at omsorg aldrig kan blive et job for mig.

I vinteren 2013 var jeg afsted på turne til Indonesien med The Heart2Heart Tour. Jeg forelæste og lavede workshops for tusindvis af mennesker. Skrev autografer og gav interviews og holdt Kvindecirkler. Legede med hovedtørklæder og havde fotograf Dot Nielsen med, til at forevige seancerne. Jeg fik den sidste tid med min vidunderlige turmanager og veninde Mufy, inden hun blev gift og startede et liv helt anderledes end hun før havde kendt og langt, langt væk fra min verden. Nu ønsker jeg sådan at hun er glad, og jeg ønsker sådan, at jeg får hende at se igen. Om jeg så skal rejse til Papua og risikere hovedjægere og penisfutteralmænd for at se hende.

Nåja, og i vinteren 2014 skrev jeg da også lige de sidste 100 sider i min roman og sendte den ind til Politikens Romankonkurrence.

I foråret 2013 lavede jeg udstillingen A Scarf Is A Scarf Is A Scarf, som havde premiere i april. Udstillingen havde en stille start på Rådhuspladsen, men blev hjulpet af nogle flotte anmeldelser, især af Politiken, og nu er der bud efter den og mere arbejde til mig 🙂 Indtil maj 2014 hænger den inde ved Halmtorvet i København.

I foråret 2013 fik jeg job på Den Blå Planet, og nød det og sled mig selv i stykker på samme tid. Det var godt, for det sparkede min udskudte reaktion på hele 2012 og den den sygdom og operationer igang. Jeg gik ned med et brag og brugte det meste af sommeren på restitution.

Sommeren 2013 blev brugt på ja, restitution, ferie i Frankrig, sommerhus, børn. Det var dejligt. Tiltrængt.

Efteråret 2013 blev brugt på dejlig skriveferie i Frankrig igen, hvor jeg skrev min roman (efter afslag fra konkurrencen) igennem, og begyndte på en ny, som endnu er i sin spæde begyndelse. Jeg glæder mig usigeligt til jeg får tid til at skrive videre.

Det var også i efteråret 2013 at jeg besluttede mig for, at jeg aldrig mere vil gå ned, på den måde jeg fik ned, igen. At kroppen bare siger så meget fra. Det er jo ikke første gang. Noget skulle der ske. Og samtidig; jeg ville finde en måde at bruge min omsorg og mine hænders evner professionelt, men uden den nedslidning som sker i faste omsorgsjobs. Og jeg trængte til at videreudvikle min spiritualitet. OG tjene penge. Altså en ny uddannelse. Noget holistisk. Fysisk. Min afsøgning af markedet er veldokumenteret her på bloggen. Det endte med ManuVision. En holistisk massageform, kropsbehandling. Træning. Udvikling for mig selv, kroppen med, omsorgen, medmenneskeligheden i spil, en uddannelse, hvor jeg kan være der selv. Jeg har ikke fortrudt, slet ikke nu, hvor jeg lige er startet på andet semester. Elevbehandlingerne går godt, min krop er begyndt at vågne igen. Min spiritualitet får lov til at være her. Min omsorg bliver brugt til noget sundt.

I efteråret 2013 købte jeg mig også en fastliggercampingvogn, lidt out of character måske… Men den største overraskelse for mig selv er, at jeg slet ikke kan vente med at bruge forsommeren og sommeren på at sætte den i stand. Man holder måske aldrig op med at overraske sig selv.

December 2013 den var streng. Syge børn, travl, jul og fødselsdag og nytår som bare kom og gik i en tåge.
Men nu er 2013 slut. Hvis ikke med maner, så under alle omstændigheder slut. Det har været et godt år. Travlt. Så mange følelser, så mange oplevelser. Nåja… Og i 2013 passede jeg også mine madkurser, mine børn og… mine fantasier.

2013 blev godt brugt.

Hvad angår 2014? Jeg tror der vil ske store ting. Jeg tror 2014 vil blive ligeså travlt som 2013, men også at jeg vil være mere med. Dette år er jeg her selv. Det bliver hårdt og svært, og meget, meget godt.
2014 vil kræve af mig, at jeg passer på mig selv. Min krop og mit sind. 2014 kræver en helt ny slags ærlighed med mig selv. Et nyt nærvær. At jeg træder ind i mig selv. Fylder mig selv ud. Puha. Det kræver vist et helt nyt blogindlæg 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kursus i Mad med Ingefær, vinter 2014