Pak Gard Bai Yang – Thai grillede Bok Choy

Photobucket Pictures, Images and Photos

Bok Choy er billigt lige nu og til at få i de fleste grønthandlere. Denne opskrift er mild og sprød og god. Bok Choy er en kinesisk kåltype – du kan fint bruge andre kåltyper eller julesalat eller vandspinat eller til nød kinakål. Savoykål er også godt, og hvis man er vild med fennikel, så er dette en god og jomfruelig tilberedning…

Ingredienser:
500 g Bok Choy
1 spsk olie
1/2 tsk salt
1/4 tsk peber

Vinaigrette:
3 spsk olie
1 1/2 spsk fiske sauce
1 tsk revet Palmesukker (el. Alm brun sukker)
1/2 tsk peber
2 små thaichili i tynde skiver
2 spsk limejuice
1 stort eller 3 små skalotteløg i tynde skiver

Fremgangsmåde:
Hvis du har fået fat på de små Bok Choy, så halver dem på langs. De store deles i stængler. Læg i isvand i 10 minutter. Tag dem op og pensl overalt med olie. Drys med salt og peber. Bland alle ingredienser til vinaigretten. Grill Bok Choy på en varm grillpande i 3-5 minutter på hver side, til de er let gennemsigtige men stadig faste. Vend dem i vinaigretten og server.

God til frikadeller, bøffer og andet krydret kød. Eller alene med sprøde rugbrødscrutoner.

Det smager godt.

Om handling og lammelse

Photobucket Pictures, Images and Photos

Ok, hvis følelserne bare er en illusion, noget vi vælger eller er programmeret til, af fortid og barndom, good or bad, hvorfra kommer så handlingen, hvordan kan jeg nogensinde kende mit eget motiv for en hvilken som helst handling. Hvad er en ren følelse, og hvordan kan jeg kende forskel på intuition og fordom?
‘Vær med det’ siger de, observer dig selv,’Nå, nu gjorde jeg sådan eller sådan og nu gjorde jeg ikke’, men…

Det handler om mod, for mig. Altid. Og modet er blindt, kun overgået af rædslen. Jeg kan vælge, jeg vælger modet. At tøve er handlingslammende. Jeg tøver, jeg tænker, modet dør.

Hvorfra starter handlingen? Jeg er tvivl; findes der handlinger, som ikke er spontane?

Og så er der den anden filosofi; radikal inklusion; at alt, til ethvert givent tidspunkt er, præcis som det skal være. Rigtigt. Spørgsmålet er om det overflødiggør motivet?

Jeg har rigtig mange og grimme mareridt i øjeblikket. Tortur, vælg hvilken af dine brødre som skal dø, skær din kærestes mave op, voldtagne børn, grimme, grimme ting. Min psykolog siger, ‘det er godt nok’ og ‘du bearbejder din nyeste horrorstory, dit kun fem år gamle traume’ jeg siger; ‘men hvorfor skal det være så slemt’, han siger ‘hvem beder dig, i dine drømme, om at vælge, hvem tvinger dig til at skære i din kæreste’ og jeg ved det ikke, der er ingen person, det er en stemme, ukendt, psykologen siger; ‘du sætter bare billeder på, hvor slemt det var’. ‘Var det så slemt’ tænker jeg. Var det virkelig så slemt, den krise, ‘ja’ siger han, ‘og du var selv bøddelen’. Han har ret.

Ikke desto mindre handlingslammer det mig. En filosofisk krise, krydret med en lidt for livlig måde at gøre mig opmærksom på tingene. Shit. Men det fader jo, det gør det altid. Indtil da lever jeg med kun at observere mit sind. Mine følelser, som skyller igennem mig. I tide og utide.

Der er glimtvis kærlighed. Venskab, latter. Men også lammelse. Jeg observerer lammelsen, at jeg ikke bryder mig om den. Min overbevisning, den som ikke handler, dør. Derfra stammer modet og sådan er handling og apati to sider af samme sag. To måder, ikke at være.
Nu vil jeg gerne mærke. Mærke grænserne for min handling, for min eksistens. At handle, ikke blindt, men intuitivt. Ikke bare at række ud efter andre i skræk.

En af underviserne fandt ind til min vrede i søndags. Den findes så også! Jeg har lyst til at slås. At mærke mine kræfter i en brydekamp, at forløses i fysisk kamp.

Vrede er aggression med intention? Vrede og kærlighed er ens?

Nu vil jeg gerne melde mig ind i verden.

    Newer posts