Godt nyt år

Photobucket Pictures, Images and Photos

Nu er året atter et skelet
og grene strikker sort i stormen.
Bøgens lov er set og læst og ædt
af mosegrisen og regnormen
Vi får sne
Vi får se
Gid næste år blir hedt og magisk
og kærlighed lidt mer okapisk

Vagn Lundbye fra ‘Dyrefabler’: ‘Okapiens Nytårssang’

Yogamanden og andre muser

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg forstår ikke hvad det gode skulle være ved det der zen
Jeg holder meget af mine passioner, dæmoniske eller ej. Længsel, higen, dagdrømmene, fantasierne. Ja, de tager mig i en vis grad væk fra nuet, men jeg ville ikke kunne skrive hvis jeg ikke havde evnen til at sætte mig ind, et andet sted, i en fantasi, lade det løbe af med mig.
Måske er det derfor jeg er så tøvende overfor at opgive min sidste bastion på ManuVision uddannelsen; at åbne ind til min seksualitet. Nåja, jeg er da også bange. Bange for at være for barnlig, for meget, for… higende, jaloux og… fantasifuld…

Yogamænd. Adr. Alt for meget ego i alt for løse bukser. Ok, ret skal være ret, de får i to udgaver; ham, som virkelig har fundet virkeligheden og derfor bliver urørlig, hævet over menneskelige fejl. Han er lækker, gudedejlig, sød og alligevel ikke til at tale med. Og så er der – nåja, i parentes bemærket, behøver man ikke at være yogafanatiker, for at være yogamand! – ja så er der den frelste yogamand. Det er tit noget med tantra og en masse udtalelser om, hvad jeg har brug for. Ego, pakket ind i liderlighed, pakket ind i veltrænethed, pakket ind i omsorg. Adr.

Jeg kan ikke altid gennemskue, hvem som er hvem med det samme. Det er Robert Lubarski og det er Troels Kløvedal. Søren Ventegodt og Ib Michael. Det er nogle af underviserne, undervisningsassistenterne, på uddannelsen. Tidligere elever. Carl-Mar Møller. De findes allevegne, men muligvis i højere koncentration i det alternative miljø.

Jeg lærer aldrig at vænne mig til dem.

Jeg troede man blev et bedre menneske, af at gå igennem ManuVision Uddannelsen. Jeg tror. Jeg tror koncentrationen af idioter generelt er lavere. Men det er ikke en foolproof uddannelse. Og Yogamanden, han dukker altid op, når jeg er lige ved at føle mig tryg ved menneskeheden.

Der findes kategorier af mænd m/k i mit liv. Den Lille Mand, Den Store Mand, Den Gode Mand. Den Milde Mand, Kunstneren og Den Falske Mand. Og Yogamanden. De bevæger sig omkring mig, tættere på og længere væk. Nogle af dem er dødbringende ved nærkontakt, men så smukke på afstand. Nogle skal nydes i små doser, andre folder sig kun langsomt ud. En del er kvinder.

Disse mænd er omdrejningspunktet for alle mine skriverier. De er muser.

Det handler om tiltrækning, på godt og på ondt, menneskelig, seksuel, intellektuel tiltrækning. Hvad er det ved disse mennesker, som giver mig så stor inspiration til min kunst?

De er alle sammen tabere, alle sammen egoister, alle sammen usunde, men de går i blodet på mig. Jeg forelsker mig så voldsomt. Denne upassende fokusering.

Det er tit for meget for dem, så må jeg samle stof på afstand. De tror jo, at jeg ikke kender dem (de ved jo ikke at de skrives ind i en kategori som jeg allerede kender), de ved jo ikke, at de føjer værdifulde facetter til min karakteristik af manden. Hvad er det, jeg gør? Jeg elsker dem, og samtidig gør de mig melankolsk med deres vidunderlige forudsigelighed. Livets ulidelige forudsigelighed.

Alligevel er de muser. Og jeg er skamløs, jeg bruger dem, skamløst. I min nyeste roman optræder derfor både sikkerhedsnåle, røde skjorter, hårde kæbeben og blodårer, som snor sig som blomstertråde under huden, og det allernyeste, hemmelige, er fyldt med smilerynker og hestehaler, deforme kroppe og hvide tatoveringer.

Kunsten. Jeg forlader virkeligheden for en stund, kun for at destillere den, udstille den, begribe den. Faren er selvfølgelig, at jeg kan fare vild derinde. I uvirkeligheden. Men jeg vil da ikke kureres

Derfor vil jeg takke mine muser:
Den Lille Mand, så smuk at hjertet brister, længslens evige arnested.
Den Store Mand, og volden som ubehjælpsomt udtryksmiddel.
Den Gode Mand, og menneskehedens uantastelighed.
Den Milde Mand og skrøbelighedens store styrke.
Kunstneren og visheden om at alting koster.
Den Falske mand som holder vagtsomheden intakt.
Og Yogamanden, for hans konstante spænd mellem tiltrækning og frastødning.

Tak fordi I holder mig vågen, både i kunstens og i virkelighedens verden.

AFSLØRET!

20131209-083939.jpg

Vi lå i skrædderstilling, bagoverbøjede, i et stræk for ryggen, de tre undervisere gik rundt for at hjælpe os helt ind i stillingen og bagefter, med at rette vores stive kroppe ud igen.

Det går ikke så godt med at trække vejret. Jeg er opmærksom på de andre i rummet. Der er en som stønner, det er en af de store stærke mænd, han har problemer med at komme helt ned med knæene. Kvinden ved siden af mig trækker vejret dybt og højlydt. Der er køligt i rummet. Den bløde fornemmelse af underviserne, mens de bevæger sig rundt. Jeg kan placere dem i forhold til hinanden. En af dem knæler ved siden af mig. Retter på mine arme. Beder mig med dæmpet stemme som at løfte lænden, så han kan skubbe det sammenrullede tæppe højere op under mig. Spørger om jeg kan mærke forskellen, det kan jeg ikke, jeg kan mærke hans ånde og noget andet, men det siger jeg ikke. Jeg nikker bare. Han bevæger sig videre ud i rummet.
Da vi skal ud af strækket, kommer han tilbage. Han hjælper mine arme ned langs kroppen og sætter sig så på hug foran mig. Tager mig i hænderne og hiver ganske langsomt og sejt, til jeg kommer op og sidde og mit ansigt er ud for hans brystkasse. Jeg nikker og begynder at holde kroppen selv, så han kan slippe. Det er en proces, og i den proces læner han sig tre centimeter længere ind mod mig, og pludselig befinder vi os i et fortroligt rum. Jeg når ikke at stivne. Han hvisker; ‘har du lyst til at snakke?’ Det er totalt uventet, og dog så er der en lillebitte stemme, langt inde i mig, som råber meget højt og skingert; ‘afsløret
Han fornemmer min forvirring og siger, ‘det er bare fordi, jeg har jo også gået her på uddannelsen og, og måske ville det være rart for dig at tale med en, som har nogle perspektiver også, og…’ og så trækker han vejret ind, blødt; ‘hvis der er noget du er usikker på, og sådan…’
Øh. Der er cirka tusinde ting jeg er usikker på og i tvivl om, og jeg har tusinde spørgsmål, som så lige er blevet til tusinde-og-et. Jeg nikker, det ville jeg gerne. Snakke. Fint, så vil han lige finde mig, når vi er færdige her, så kan vi spise noget frokost sammen og snakke.
Der går omkring tyve minutter, de sidste bliver hjulpet ud af strækket, vi samles og går til frokost. Jeg finder min ande/appelsinsalat i køleskabet og tager et glas vand og sætter mig i frokoststuen og prøver at ignorere den følelse, som banker insisterende højt i min krop. Tankerne er hammerslag; ‘Afsløret! Afsløret! Afsløret!’ Hvad det lige er, jeg forestiller mig, han har afsløret er uklart, men føles voldsomt konkret. Jeg skal irettesættes. Nok ikke ligefrem smides ud af uddannelsen (de kan vel stadig bruge pengene), men i hvert fald have en advarsel. De har talt om mig, alle underviserne og jeg bliver nødt til at regulere min adfærd/tage mig sammen/stramme op, for jeg er pinlig/forstyrrer de andre/stiller for mange spørgsmål/forstår ingenting, og ellers bliver de nødt til at smide mig ud/indkalde mig til et åbent møde. Og i øvrigt har han -personligt – for længst gennemskuet mig, og vil jeg venligst holde op mig at hige sådan, det er pinligt og vammelt og upassende.
Mens jeg sidder sådan, med min gaffel halvvejs mellem tallerken og mund, og hensunket i ovenstående tanker, bliver jeg prikket på skulderen. Det er ham. ‘Kommer du lige med?’
Jeg rejser mig. Fordømt. Følger efter, han standser lige udenfor, her går mennesker forbi, jeg når at tænke at det er sguda uprofessionelt, at tage en sådan snak offentligt. Og så gør han det igen, læner sig ind mod mig i et fortroligt rum.
‘Nej’ siger han, ‘jeg troede, jeg har simpelthen forvekslet dig med en anden… Jeg troede det var dig, som ville stoppe på uddannelsen…’
Jeg blinker. ‘Øh… Nej… Det er ikke mig’ siger jeg.
‘Ja, jeg tænkte bare, at så, altså, men… det er jo ikke dig… så ville du måske godt snakke med mig, altså, om det, du var usikker på, jeg har jo også gået her på uddannelsen, og tænkt en masse tanker…’ Han går i stå. Jeg går også i stå. Han har forvekslet mig med en anden.
‘Men, øhm, altså, hvis du har noget, du gerne vil snakke om, så vil jeg selvfølgelig også gerne snakke, med dig, også…’ Det her er pinligt. Jeg føler mig som en idiot. Alle de tanker.

Jeg var sikker på, at jeg var afsløret og derfor ville blive afvist, men i stedet var jeg slet ikke blevet set. Og det føltes i næsten ligeså høj grad som en afvisning.

Jeg gik tilbage til min frokost. Glasklokkefornemmelse.

Dagen havde endnu en rystelse i ærmet til mig.
Efter frokost skulle vi behandle. Jeg hægter mig målrettet på den af mine medstuderende, som jeg er allermest tryg ved. Kan ikke overskue mere. Vi stiller briksen op i fællesskab. Min medstuderende ved ingenting om, hvad der raser inden i mig lige nu, alligvel lægger han lige sin hånd på min skulder. Jeg trækker vejret for første gang den sidste time og smiler til ham. Slapper lidt mere af. Himlen er blå udenfor, jeg peger ud af vinduet. Vi står lidt og ser lidt på lyset sammen. Da jeg vender mig, er det lige ind i ansigtet på underviseren fra før, uendelige smilerynker omkring hans øjne, hele ansigtet smiler. Hans arme breder sig ud, jeg kan ikke undgå dem. Han krammer mig, siger ind mod min kind ‘Hvor er jeg glad for, at du ikke stopper, jeg troede det var dig, jeg tænkte, du må ikke stoppe’ – og i nogle meget korte sekunder tænker jeg ingenting, ikke; ‘han har afsløret mig alligevel’, ikke; ‘nu skal du ikke komme for godt igang, Katrine’, ikke; ‘det betyder ingenting’ – i nogle meget korte sekunder blev jeg simpelthen så glad, at jeg bare krammede armene rundt om hans og lænede mig ind mod en helt umiddelbar glæde og varme og mærkede et blidt og mildt chok slå mod mit hjerte.
Så var det overstået, og jeg tænkte; ‘det var ingenting’.

2. Advent – Nisser i landskabet

Photobucket Pictures, Images and Photos

Ok, hvordan fanden nåede december at komme bag på mig alligevel???

Nå, ok, på papiret ovenpå efter sygdom og børnefeber og vildelser, tager vi fat. Første stop; Nisselandskab. Sidste år, kommer jeg lige i tanke om, havde jeg vist både et indlæg om Den grimmeste adventskrans i byen OG noget om at drikke whiskey oven i et mislykket Nisselandskab… Så, hey… I år, blev nisselandskabet opført i nogenlunde fordragelighed, hyggelige børn etc… Men… Jeg må erkende…:

Der er ingen adventskrans i år… Ingen.

Ikke nogen hjemmelavet, ingen indkøbt, ingen. Jeg har købt et tykt kalenderlys, det må række til søndagene også. Man må vælge sine kampe.

Thailandske Svigersøn-æg

Photobucket Pictures, Images and Photos

Ok, den er lidt vild, den her Thailandske opskrift, som bedst kan forklares som friturestegte æg med løgmarmelade, men bær over, for den er sjov, traditionel og en virkelig god showstopper til julefrokostbordet!
Tamarind juice er ekstrakt fra en thailandsk bælgplante og kan købes i indvandrergrønthandlere. Det bruges til at skabe en syrlig balance i mange retter. Til nød kan du erstatte det i denne opskrift med limejuice, men det bliver ikke det samme… Tamarind er tykkere og langt mere aromatisk.

Ingredienser:
Til buffet eller 7-10 personer som tilbehør.

7 æg
6 store eller 18 små skalotteløg i tynde skiver
Natural olie til at stege i
3 spsk revet Palmesukker eller alm. brun sukker
4 spsk tamarind juice
4 spsk fiskesauce
1 lille thaichili, finthakket

Fremgangdsmåde:
Kog æggene i vand ca 6 minutter. Pil dem og lad dem være hele.
Varm ca 3 cm olie til den er ret varm, på en pande og steg æggene (det sprøjter!) indtil ydersiden er brun og sprød – vend rundt, så de ikke hænger ved. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
Varm 3 spsk olie op på en lille pande og steg de tynde skiver skalotteløg gyldne. Tag dem op med en hulske og brug den samme olie. Smelt sukkeret i olien. Tilsæt tamarindjuice og rør det sammen – pas på det ikke brænder på! Sluk for varmen og tilsæt chili, fiskesauce og de stegte løg. Rør det sammen.
Halver de stegte æg og arranger dem på et serveringsfad med skærefladen op. Læg en skefuld løgsauce på hvert æg. Server.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Older posts