I love my life...

Alarm, alarm!!!

Photobucket Pictures, Images and Photos

Der var en som spurgte mig; er det ikke noget med, at man skal være i zen og afklaret med sig selv og sit liv, inden man begynder på en uddannelse som kropsbehandler?

Fejt spørgsmål. Det er jeg sguda ikke, i zen og det. Tænk, hvis det er et krav!?!!

Faktisk er jeg ualmindelig god til at gå i selvsving. Kombiner det med årelangt arbejde med mig selv og mit kringlede selv, så har du en som er så virkeligt god til at identificere udfordringerne, se dem komme, men ikke så skidegod til at flytte benene og løbe væk fra tsunamien!

Jeg har drømt om skibskatastrofer, ikke?

Der er også noget med sårbarheden. Nu har jeg det jo godt, for det meste, igen, så bliver der råd til at åbne lidt og vise lidt og være lidt i sårbarheden. Mildheden med mig selv, jojo.

Lige nu har jeg det dårligt. Det er nemlig ikke gratis at stille sig derud. Det koster lige nu. Med angst. Og selvsving og grufulde mareridt. Udefinerbar og irrationel længsel som slider i mig.

Det er skam og en form for selvlede. Hvem tror jeg, jeg er? Ikke noget at sige til, hvis den ydmygelse og latterliggørelse, jeg forestiller mig, virkelig sker. Så kan jeg lære, ikke at stikke snuden/kæften/hjertet frem. Som en anden tigger som viser sine deformiteter frem, kom og se på mig, kom og elsk DETTE!

Og selv det, er løgn, for jeg lytter ikke engang til mig selv mere! Jeg stiller mig frem, og jeg vil gøre det igen. Fordi jeg har lyst til det, og fordi det er sundt for mig og fordi skammen først kommer bagefter…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I love my life...