Om nænsomhed og troværdighed i selvhjælpsbranchen

Om at gå igennem

Jojo… Såmænd. Men det går langsomt, meget… Langsomt.

Ideen om ferie – og børnenes konstante tilstedeværelse – letter tankemylderet lidt. Jeg bruger meget tid på at trække vejret, det hjælper også. Og en god multivitaminpille, i det hele taget, her er, hvad jeg gør, for at komme levende igennem depressionen – det er jo ikke første gang…:

– en god multivitaminpille hver dag – suppleret med ekstra B-C- og D-vitamin.
– to vejrtrækninger ned i maven, ind gennem næsen og slippe ud gennem munden, hver gang jeg kommer i tanke om det.
– venepumpe-øvelser i benene, hver gang de bliver urolige eller summende
– spise ukompliceret mad
– mindre kaffe
– mere vand
– kigge på noget grønt. Udenfor
– blidhed med mig selv; det er ok at stirre ud i luften en time/spille Candy Crush/drikke et glas vin/sove til middag/græde af selvmedlidenhed. Det er ok, at jeg ikke ved, hvad skal gøre af mig selv/med mit liv.
Det er mine ‘just do it’-ting; ikke tænke, bare gøre det. Alt resten, mad, mennesker, begivenheder, får den modsatte tur – ren intuition baseret på det enkle spørgsmål: ‘kan jeg være her?’ Og i det fleste tilfælde, er svaret nej. Ergo; ‘just don’t’. Jeg spiser det ikke, tager ikke stilling til andre, fjerner mig, går min vej… Det gør jeg meget.

Jeg ved ikke om min krise går hurtigere væk, fordi jeg gør disse ting. Men de hjælper mig til at være her. Bibeholder et vist niveau af funktionsdygtighed. Mens jeg tænker og stirrer ud i luften. Taler med få, gode mennesker. Tuder. Og går igennem.

20130704-132510.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om nænsomhed og troværdighed i selvhjælpsbranchen