22. juli 2013, om kærlighed

Photobucket Pictures, Images and Photos Jeg føler mig fristet til at låne ord fra en sang
eller et digt. Men det gælder ikke. Så her er ikke så mange ord
lige nu. Bare billedet. Og så; livet er både banalt og mangfoldigt
og en gang i mellem det hele værd. Vi vil gerne sige tak til de få,
som var med på Frederiksberg Rådhus, især for en meget dejlig dag,
men ikke mindst for at holde Facebook (næsten) helt udenfor – så
vores private dag, blev holdt netop det – privat.

Om at gå igennem

Jojo… Såmænd. Men det går langsomt, meget… Langsomt.

Ideen om ferie – og børnenes konstante tilstedeværelse – letter tankemylderet lidt. Jeg bruger meget tid på at trække vejret, det hjælper også. Og en god multivitaminpille, i det hele taget, her er, hvad jeg gør, for at komme levende igennem depressionen – det er jo ikke første gang…:

– en god multivitaminpille hver dag – suppleret med ekstra B-C- og D-vitamin.
– to vejrtrækninger ned i maven, ind gennem næsen og slippe ud gennem munden, hver gang jeg kommer i tanke om det.
– venepumpe-øvelser i benene, hver gang de bliver urolige eller summende
– spise ukompliceret mad
– mindre kaffe
– mere vand
– kigge på noget grønt. Udenfor
– blidhed med mig selv; det er ok at stirre ud i luften en time/spille Candy Crush/drikke et glas vin/sove til middag/græde af selvmedlidenhed. Det er ok, at jeg ikke ved, hvad skal gøre af mig selv/med mit liv.
Det er mine ‘just do it’-ting; ikke tænke, bare gøre det. Alt resten, mad, mennesker, begivenheder, får den modsatte tur – ren intuition baseret på det enkle spørgsmål: ‘kan jeg være her?’ Og i det fleste tilfælde, er svaret nej. Ergo; ‘just don’t’. Jeg spiser det ikke, tager ikke stilling til andre, fjerner mig, går min vej… Det gør jeg meget.

Jeg ved ikke om min krise går hurtigere væk, fordi jeg gør disse ting. Men de hjælper mig til at være her. Bibeholder et vist niveau af funktionsdygtighed. Mens jeg tænker og stirrer ud i luften. Taler med få, gode mennesker. Tuder. Og går igennem.

20130704-132510.jpg