14 eller 45?

Ord til alle – tag med til WORDS på Kronborg med rabat!

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det her er fedt!
Jo, det er en festival for ord – i Pinsen, det vil sige næste weekend, det vil sige fredag d. 17 til mandag d. 20. maj! OG det er på Kronborg!
Men det er mere end det – forrige år var jeg så heldig at blive inviteret med til Odense Fortællefestival, for at være vært ved et CrossWords-arrangement og optræde med forestillingen “November” sammen med en fantastisk fortæller, Kasper Sørensen. Ved festivalen fik jeg også lejlighed til at deltage i den fedeste workshop om fortællingens virkemidler, med den legendariske fortæller Niall De Burca – som kan fortælle for danske børn på engelsk, så de forstår hvert et ord!

WORDS Fortællefestival har de gode folk i BestTellers fundet nogle vilde fortællere fra både ind- og udland, og Nial De Burca er en af dem! Han fortæller lørdag aften, men hele lørdag aftens program er fedt! Se det her WORDS lørdag aften
Personligt skal jeg først høre Kasper Sørensen og bagefter Niall – men der er også André Andersen – men han er også på mandag kl 12-14, hvor han fortæller intet mindre end Brødrene Løvehjerte! DET skal jeg se!

Jeg har helt ekstraordinært fået lov til at formidle billetter til hele programmet lørdag aften OG hele programmet mandag dag med 40% rabat! Billetterne koster normalt 145kr + gebyr pr. stk, hvilket i sig selv er møgbilligt for folk af den kaliber!

Vil du købe billet med rabat til LØRDAG AFTEN (d. 18. maj kl. 19-22), hvor du, udover Niall De Burca og Kasper Sørensen, også kan opleve blandt andre Rachel Rose Reid som er nomineret til en British Award i år (!), forfatter og performer Lone Hørslev, Peter Hartman og mange flere; skal du købe dem via dette link til Billetto: WORDS TIX LØRDAG AFTEN

Vil du købe billet til MANDAG DAG (d. 20. maj, som jo er fridag), får du inkl. i prisen, adgang til Kronborgs udstillinger også!
Mandag kan du blandt andet høre André Andersen, som nævnt ovenfor, men du kan også høre blandt andre Vigga Bro, Hans Laurens og de finurlige fortælleonkler Gravers Graversen og Henrik Strube, med ingen ringere end min barndoms store helt Øyvind Ougaard!
For at købe billet til denne buket af dejlige historier og oplevelser af en anden verden, og med rabat, skal du købe dem via dette link: WORDS TIX MANDAG DAG

Gør det! Verden bliver en smule større, en smule venligere, smukke, dybere og dejligere af disse topprofessionelle folks historier! Gør det! Giv dig selv den oplevelse det er, at høre på mennekser som kan deres håndværk og deres kunst til perfektion! Det er en fornøjelse, en udsøgt mulighed – og så allerede næste weekend – ikke mange bedre måder at spendere en pinsedag på – tag en du holder af i hånden, tag til Kronborg og derfra til hele verden!

Gør det – fra mig til jer! Det er helt latterligt billigt for store oplevelser og en mulighed for at opleve store kunstnere helt tæt på! Jeg ved, at jeg glæder mig – som et lille barn!

(Hvis du ikke har mulighed for at benytte dig af de to rabatmuligheder, så er der også fantastisk gode ting på resten af dagene i WORDS – oplev f.eks. Torgrimm Mellum Stene lørdag dag, og søndag er helt særlig, med både Per Helge Sørensen, som har et soloshow på Nørrebro Teater næste sæson! Per Worm, som hitter med sine poetiske og humoristiske sange, Claus Høxbro og Sebastian Dorset – og det fortsætter om aftenen, hvor vi bliver lidt klogere på kønnene, med den fantastiske forestilling “Mand”!)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

14 eller 45?