Morgenhår, ikke?

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det er morgen. Jeg har sendt børn og voksne afsted, men jeg skal først møde kl 11 i dag. Jeg drikker kaffe og spiser resten af børnenes morgenmad, krydret med det sidste af en skål saltskruer fra i går. Huset er stille.
Jeg tænker lidt på min arbejdssituation. På penge, men min alenetid er alligevel så kort i dag at den ikke må spildes på økonomi. Så tænker jeg lidt på sex i stedet. Men det koster i dag, der er told på tankerne.

Jeg drikker mere kaffe. Måske er jeg ved at gå ind i en depression. Måske trænger jeg bare til… Ro. Måske skal jeg bare tage mig sammen.

Jeg ønsker mig Stian Hole’s nye børnebog, er det patetisk og forudsigeligt? Jeg er så langt fra street wise som nogensinde før. Hvor henvender man sig med alle sine talenter?

I teorien har jeg ingen tro på menneskeheden, al evidens peger mod en tilværelse som eneboer, i praksis kommer jeg til kort. Jeg tror, jeg tror! Pis.

Jeg ved godt hvad der plager, men jeg siger det ikke, ikke på vilkår!

Rachel Rose Reid / WORDS Festival

Photobucket Pictures, Images and Photos

Rachel Rose Reid.
Rachel Rose. Jeg ved ikke hvordan Kasper Sørensen og André Andersen har gjort det, men de har fået nogle af de absolut allerbedste til at dukke op i lille Danmark og optræde på WORDS Festival og hvis det er rigtigt, at WORDS er planlagt til at være en årligt tilbagevendende festival, så er jeg SÅ meget på!!!
Rachel Rose. Hun er nomineret til en British Award for sin “King Lear”-fortolkning, den har jeg ikke hørt, jeg hørte “I am Hans Christian Andersen” og hun var tydeligt berørt over, at fortælle den for første gang i forfatterens eget hjemland. Men, åh. Hendes diktion. Fortiden i undergrundsmiljøet fornægter sig ikke – hun har en timing og en rytme, som jeg ville give min højre arm for. Elegant, vittigt og fuld af sårbarhed, vævede hun et tæppe af Hyrdinden og Skorstensfejeren, Grantræet, Skyggen og Den Lille Havfrue sammen med HC Andersens rejsebreve og hendes egne kærlighedseventyr.
Rachel Rose er lille, lys og gæv og ligner en på 17, helt out of character, og synge, gør hun, med klar, lys og rungende stemme, nøj!

Hans Laurens / WORDS Festival

Photobucket Pictures, Images and Photos

Hans Laurens, jeg er forudindtaget, på forhånd indtaget, for jeg kan godt lide manden. Han har – sammen med Kasper Sørensen, som er en af mændene bag WORDS – grundlagt BestTellers, og han har undervist mig i historiefortælling og i, ikke at dø på en scene.
Men altså.
Han er en rolig fortæller, en… dagligdags fortæller, ingen fine ord, ingen vild fysik og falbelader. Han er der bare, fortæller som sad vi hjemme hos ham og nød et glas rødvin, og ikke her i solen på Kronborg! Han fortæller “Tværsum 7” om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, og spinder ender og teorier, det er sgu ret godt. Jeg er med, husker alle detaljer, gætter på sammenhænge og bliver overrasket, når han drejer historien og springer i handlingen. Han springer så elegant at selvom han bytter lidt rundt på Tanja og Inge og Farmor og Onkel P, så er vi med alligevel. Jeg registrerer simpelthen fejlen, bytter bare navnet ud med det rigtige og lytter videre – ikke gå glip af nogen detaljer!
I virkeligheden er han vel en litterær fortæller. Jeg kan godt lide det. Jeg vil ind og høre ham igen, når BestTellers’ sæson starter igen!

Niall De Burca / WORDS Festival

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det starter sådan her, med en tom stol. men ikke længe. Snart er den optaget, snart tom igen, snart et surfbræt ved Wellington eller et biografsæde i 70’erne.
Niall De Burca, lille irsk dreng svømmer i Galway Bay. Han er en figur, en dreng med plastisk ansigt, en plastisk krop, som vokser og bliver til en mand, en ægte mand, en af dem man kunne arbejde med og lege med, en moderne mand uden fikumdik, uden… Lir. Niall fortæller, så jeg mærker det kolde vand i kanalen og dyndet mod mine skinneben. Jeg er en katolsk, irsk dreng i 1976 og senere, en ung mand på rejse og jeg ser Maorikvinden foran mig og vil bare med hende.

Niall er et must, en i den grad fysisk mand, men uden det farlige, et legebarn, en dreng, smuk og rolig og energisk. Han fortæller med nerve og varme og patos og jeg er med, hele vejen!

Photobucket Pictures, Images and Photos

Peter Hartmann / WORDS

Photobucket Pictures, Images and Photos

Peter Hartmann. Jeg kender ham kun fra CrossWords og slapstick og gakkede historier på kanten af det tilforladelige. Lidt irriterende type, ikke…
Men her. Jeg kunne lide det. Jeg blev overrasket og en, i virkeligeheden banal, historie om mobberi og om, hvordan vi behandler De Fremmede – som jeg oven i købet har ham mistænkt for, at han ikke fik afsluttet helt perfekt. Jeg grinede. På et tidspunkt fik jeg tårer i øjnene. Han slap afsted med at tale med fremmedarbejdercirkusaccent nærmest hele forestillingen. Han talte babysprog, jeg var med alligevel. Han tog en rød næse på og så forstod jeg hvorfor. Han er artist. Han påtager sig rollen som den uelegante, for nogle gange er det det, som skal til. Som alle klovne rummer han det melankolske og det plumpe, poesi og slapstick. Og udviklingen.
Jeg kender ikke Peter Hartmann, jeg ved ikke hvor han kommer fra eller hvordan han forbereder sig, udvikler sine historier og sit sprog. Hvad han overhovedet vil med det hele. der er ting og timing, han skal arbejde på. men jeg ved at De Store, de topper først som 80-årige, og jeg gætter på at han har nogle år foran sig, til det. Og jeg glæder mig til at følge ham på vejen. Det er en så usigelig glæde at være nær en artist. Så sjældent, dejligt.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Older posts