At stjæle heste...

En sindssygt ubehagelig debut i SYSTEMET

 photo 159d15b88eea02676d89414b5cd37f0c.jpg

En dum og forkælet snotunge, en klovn! Det er, hvad jeg er. Hvordan kan jeg være utrolig dum, at tro, at Jobcenteret og Kommunen kan hjælpe mig med råd og vejledning???

Det er simpelthen noget af det mest ydmygende, jeg nogensinde har stillet op til. Og det siger sgu ikke så lidt!

Ok, jeg har været selvstændig i fire år, ikke tjent synderligt. Ikke hævet løn til mig selv – overhovedet. Masser at lave, ingen penge, dejligt liv. Hvis det altså ikke lige var for de penge, som jo sjovt nok, kommer til at fylde mest når de ikke er der. Jeg har heldigvis haft en lille arv, jeg har kunnet bruge, når det stod slemt til. Den er nu brugt. Jeg har taget nogle nattevagter hos Bruger-Hjælper Formidlingen, det giver 100kr/timen FØR skat, det er røvhårdt og jeg dør af det… Jeg har SU-gæld, men ingen lån. Medejer af en billig andelsbolig, som ikke er belånt.

Jeg er ikke medlem af A-kasse. Jeg har ikke modtaget noget fra systemet siden SU. Jeg har en næsten færdig læreruddannelse, det får man ikke mange jobs på. Jeg har rigtig meget erfaring indenfor en masse områder, men ikke papir på noget af det.

Jeg er samboende med en mand, som tjener lige lidt mere end de 22.000 kr om måneden før skat. Vi har to mindre børn. Det lever vi for. Det kan vi ikke, så den ryger på overtræk og det er jo for fanden ikke holdbart…

Mærsk er desværre død og jeg har ingen andre mæcener på bedding pt.

Jeg tænker, Hey, jeg må finde et arbejde eller noget uddannelse, et eller andet. Det er sgu svært… og jeg ved heller ikke hvordan jeg står, så jeg tænker, Hey, jeg går da op på Frederiksberg Jobcenter og spørger, Hvad er mine muligheder i denne situation?

Måske kunne man søge Voksen-SU til at gøre sin næsten-færdige læreruddannelse helt færdig?
Måske kunne man opkvalificere sig på et af de områder, jeg i forvejen arbejder med, lederskab, facilitering, rådgivning, undervisning, mad, kreativitet og få papir på det?
Måske kunne man tage en relevant erhvervsuddannelse og få voksenlærling-løn?
Måske skal man i det hele taget ‘melde sig til rådighed’ på en eller anden måde?

Så jeg går derop. Stor fejl, tydeligvis.

Først er der en skranke, den er høj. Bag den et skrivebord, med en dame i en kontorstol. Da jeg kommer hen til hende, læner hun sig tilbage og lægger armene over kors.

Jeg siger: Hej, jeg vil høre hvordan jeg står, og bede om noget vejledning.

Stilhed.

Jeg fortsætter: Øh, ja, altså, hvordan jeg kan komme videre i min situation og måske kan i hjælpe mig?

Hun siger: Ja, vi kan jo ikke hjælpe dig, når du ikke fortæller mig noget, vel?

Mig: Øh, nej, ok… og så fortæller jeg hende min situation, som ovenfor beskrevet.

Hun: Så du vil have Kontanthjælp?

Mig: Øh, nej, helst ikke… men… øh, måske noget vejledning, så jeg kan komme videre…?

Hun: Ja, du har jo været selvforsørgende i fire år, det kan du vel bare blive ved med.

Mig: Øh, nej, for jeg har ikke flere penge…

Hun: Du får ikke noget af os, før du har belånt din ejendom fuldt ud – vi kan jo ikke have folk, som sidder i en ejerbolig til 3 millioner og har en kæmpe opsparing og så bare vil have penge.

Mig: Nej… men det er jo heller ikke situationen her… Vil det sige, at jeg skal belåne min del af lejligheden fuldt ud, og først når de penge er brugt, kan jeg søge kontanthjælp? Hvordan skulle jeg så betale for det lån?

Hun: Desuden tjener din mand jo godt

Mig: Øh… altså, han er skolelærer… og vi sidder rimeligt billigt og vi har to mindre børn.

Hun: Ja, men nu er det jo altså ikke kommunens problem, hvor mange børn i vælger at få.

Mig: Nej. Ok. Men jeg ville egentlig også bare have noget råd og vejledning…?

Hun: Ja, du kan jo godt prøve at søge kontanthjælp, men du får den ikke. Du kan jo altid prøve at finde en lærlingeplads et eller andet sted, og så søge voksenlærling, men chancerne er meget små.

Mig: Men… jeg ville jo faktisk også helst undgå kontanthjælp… jeg tænkte bare… måske der var et kursus, eller noget vejledning, en, man kunne blive tilknyttet, eller få hjælp til at komme ud…?

Hun: Det er der da også. Hvis du er på kontanthjælp. Og det kommer du ikke.

Mig: … jo… men… Ok, jeg kan godt høre, at i ikke rigtig kan hjælpe mig med noget

Hun: Du kan jo bare prøve at søge, men jeg siger dig, du får det ikke.

Mig: Nej. Ok, men, øh… tak for hjælpen, så. Hejhej…

 

Det kan godt være jeg er naiv. Men jeg er også rimelig stærk og glad og ressoursefuld. Havde jeg haft en dårlig dag, så var jeg begyndt at tude i desperation.

Hvad fanden sker der for systemet – eller ikke for det, men for dem, som skal hjælpe, råde og vejlede ind i mellem svage borgere?

Er det enestående? Har jeg bare mødt en idiotisk skrankepave på en dårlig dag? Eller ER jeg bare en forkælet snotunge, som skal tage sig sammen?

   

22 kommentarer

  • Hej Katrine

    Jeg blev modtaget noget mere menneskeligt, for 3 år siden, da jeg bad om råd på jobcentret i min by, da jeg sagde mit job op i den anden ende af Sjælland uden at have et nyt job på hånden eller medlemskab af en A-kasse.

    – de var meget hjælpsomme, de gjorde det meget tydeligt at kontanthjælp er sidste, aller sidste udvej! men de gav sig tid til en rådgivende samtale med en vældig rar socialrådgiver, som endte med at fortælle mig sin livshistorie, om hvordan han var gået ned med stress og havde taget uddannelsen til socialrådgiver og sluttede af med at sige at jeg egentlig nok var bedre til at klare mig selv, end den hjælp han kunne tilbyde mig …

    Og med mit kendskab til dig, vil jeg mene at du står i samme situation, som mig – at du sagtens kan yde selvhjælp og finde en løsning der giver jer mad på bordet og er et boost for selv stoltheden!

    Pøj pøj med det 🙂

    KH.
    Vipse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck, hvor jeg kender det, får helt ondt i maven over dit indlæg.
    Hvis det kan trøste, er vi så mange i båden med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Tak, Trine.

      Det er jo også lidt min pointe. Hvis man netop er så svag, så man på ingen måde har andre muligheder – så kan man da slet ikke klare sådan en behandling… Og det er sgu forstemmende…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Jeg kan simpelthen ikke se problemet? Du vil have vejledning om hvad? Du siger selv du kan tá at lette rumpen og blive færdig med den uddannelse, ja hvad så med at gøre det? Hvis du har børn, får du mere i su end os andre dødelige så du kan klare dig og ellers må du ud og have en crapy aftenjob som alle andre studerende.
    Hvis din mand er lære så har han også nok tid til at hente unger og lave mad til dem om aftenen.
    Og helt ærligt så er det skuda ikke jobcenterets eller vores andres skattepenge der skal bøde for at du har valgt at få børn uden at have penge!
    Nej, du vil ikke have kontanthjælp, men vejledere skal også have løn.
    Du har jo selv svarene på dine spørgsmål så hvad med at lade systemet håndtere de mennesker som ikke ved hvad de hedder.
    Det er et surt opstød ja, men det kommer altså som damen bag skranken siger så er det altså kun de svageste som er belånt til ørene der skal have hjælp!
    Hilsen hende som kæmper for at få færdiggjort hendes uddannelse i en gammel lille lorte lejlighed og som kan se frem til barnløshed de næste 5-10 år, fordi der ingen penge er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Blot en lille info til det sure opstød. Man får altså ikke ekstra su bare fordi man har børn. Det er noget rigtig mange mennesker tror man gør. Så længe man ikke er eneforsørger eller ens kæreste også er på su, så får man præcist det samme som alle andre på su.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Hej Lene,

      Ja – jeg valgte at tage dobbelt su i et år, da jeg fik barn – derfor har jeg heller ikke mere su tilbage til at studere for.

      Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Kære N,

      Lige her gør du faktisk det samme som den dame jeg mødte på Jobcenter Fredriksberg: har din egen dagsorden og forholder dig ikke til det, som jeg skriver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • P

      Og du forholder ikke til hvad skrankedamen indirekte prøver at fortælle dig – nemlig at du bør tage det arbejde du har mulighed for at få. Og hellere i dag end i morgen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Hej P,

      Sjovt at de negative kommentarer ikke har nogen ‘afsender’…

      1: måske hun i så fald skulle fortælle mig det direkte – og ikke gå ud fra at jeg vil have kontanthjælp.
      2: det gør jeg såmænd allerede. Det jeg søgte hos Jobcenteret var råd og vejledning.

      Venlig hilsen Katrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • P

      Min kommentar var ikke ment negativt. Prøvede blot at oversætte hvad skrankedamen nok prøvede at fortælle.

      For i kontanthjælpsverdenen kan man ikke få hjælp når man har formue. Måske frustrende, men længere er den ikke. Derfor hun indirekte har sagt at du skal tage det arbejde du kan få, i din situation.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Helt i orden, P.

      Se, jeg vidste jo ikke at ‘Jobcenteret’ var lig med ‘Kontanthjælpsverdenen’… Troede jo at der var mulighed råd og vejledning for alle – som der i øvrigt også står på kommunens hjemmeside.

      Og jeg har jo ingen formue – hvis jeg låner hvad jeg kan i min halvdel af lejligheden, er det loge nok til at betale min SU-gæld ud. Og så er jeg jo lige vidt – men nu med et dyrere lån end før…
      Kender godt reglerne, og var jo – for Gud ved hvilken gang – heller ikke interesseret i kontanthjælp…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • P

      Hvis man ejer noget af værdi, så er det at betragte som formue i dette tilfælde. Hardcore, måske. Men sådan er det.

      Så du kommer ikke på kontanthjælp umiddelbart (og får altså heller ikke den uddannelsesstøtte man kan få den vej igennem). Og da du ikke har mere SU, så er den indirekte anbefaling om at tage det job du kan få vel ikke helt hen i vejret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Hej P.

      Det er netop det, du kalder indirekte – og som jeg slet ikke ser – som jeg er imod.

      Som sagt – der står man kan få råd og vejledning – men det kræver at der bliver lyttet og det gjorde der ikke – slet ikke – i dette tilfælde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • P

      Jo netop derfor jeg prøvede at oversætte for dig.

      Råd og vejledning har man mulighed for hvis man; 1, er berettiget til kontanthjælp eller 2, har betalt til den fælles arbejdsløsningsforsikring aka a-kasse.

      Kan godt se at det er upraktisk for dig, og kan også se at skrankedamen måske kunne være lidt mere følsom. Men anbefalingen i din situation kan næppe være anderledes end at tage det job du kan få.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Hej P.

      Well, nu er du desværre nok ikke til rådighed hver gang jeg eller andre har brug for at tale med et Jobcenter.

      Alle borgere har mulighed for råd og vejledning, uanset ens situation. Det kan vist hverken du eller skrankepaver lave om på.

      Faktum er egentlig at jeg stadig ikke ved, hvad mine muligheder er – for jeg har ikke fået den råd og vejledning – som jeg har ‘krav’ på. Jeg har heldigvis mulighed for at gå andre steder hen – og jeg er stærk nok til at råbe højt og være stædig – men det er alle ikke – især ikke i en situation, hvor de har brug for et Jobcenter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gyde

      Hej N.

      Jeg synes bestemt at man burde forvente råd og vejledning på et jobcenter OG jeg mener bestemt også at denne råd og vejledning burde forebygge flere af “de svageste som er belånt til ørene” som du skriver.
      I en jobannonce hvor Jobcenter Kbh søgte en afdelingschef i 2012 skriver de bl.a. “Jobcentret er tovholder i beskæftigelsesindsatsen for alle ledige i København – både de der er tæt på arbejdsmarkedet og de, der har brug for mere støtte til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret yder ligeledes råd og vejledning til borgere, der er i arbejde og ønsker et andet job samt til virksomhederne.” Det taler da vist for sig selv… Og det er da egentligt ikke underligt at Katrine troede at hun kunne få hjælp… Eller?

      Jeg er ikke sikker på at det er en god ide at vente med at rådgive folk, der allerede er ude at svømme og måske står til at miste det hele (på det tidspunkt er energien og modet nok helt i kulkælderen)- hvorfor ikke gribe ind før, med færre midler (hvor energien og modet stadig er i fuld flor, hvor man er omstillingsparrat)?
      Du kan ikke bilde mig ind at det koster mere at give råd og vejledning i en kort periode, hvor situationen er til at løse- end at give kontanthjælp, råd og vejledning i en længere periode, når situationen er mere udsigtsløs…

      Jeg er sikker på at Katrine ikke er en der skal have beskeden om at “lette røven”. Hendes projekter og engagement taler for sig selv. Og hun siger jo, at hun bare vil have råd og vejledning og ikke kontanthjælp. Det synes jeg ikke er grådigt – det synes jeg er ansvarligt!

      Og til sidst: Hvis man skal beslutte om man får børn på baggrund af en 100% sikkerhed om at man aldrig står uden arbejde, indkomst eller har reserver at leve af og desuden aldrig får brug for hjælp af den ene eller den anden slags, ja- så er der vist ingen der kan få børn.

      Mvh G

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Benjamin

      @”N”
      Man KUNNE jo også forestille sig en situation hvor folk som damen bag skranken rent faktisk lyttede til de folk, der henvendte sig (ie. gjorde det arbejde, de bliver betalt for) og rent faktisk guidede folk gennem ret og pligt i systemet. Din kommentar er ikke bare et “surt opstød” – den er dum, indskrænket og fordomsfuld – ikke bare overfor kontanthjælpsmodtagere men også overfor skolelærere (og for the record: jeg er ingen af delene).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahhaa ja undskyld griner ikke af dig, men din fantastiske beskrivelse af jobcenterdamen!!! Helt ærligt hvad tænker hun på!!!!
    Smider meget sjældent en kommentar på blogs, men jeg føler simpelthen så meget med dig i den her situation.
    Jeg tror, du har talt med præcis den samme dame, som jeg talte med for nogle mdr. siden. Jeg skulle have noget info om at tage dagpenge med til udlandet. Stiller følgende spørgsmål til skrankedamen: Jeg skal snakke med en, der ved noget om at ta dagpenge med til udlandet, kan du hjælpe mig der?
    Hun svarer: ja det ved jeg jo ikke, før du har spurgt mig!
    Øhhh enten ved du vel noget eller også ved du ikke noget, tænkte jeg…. Hun vidste så INTET!!! Og sluttede af med sige, at det var altså ikke hendes bord. Tragikomisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Fantastisk! Men så kan man jo altid håbe på at der kun er en af dem!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Katrine
    Jeg tror egentlig ikke at du har mødt en pernitten skrankepave som sådan, men muligvis en person, der ikke helt har haft overskud til at formidle de regler, der næsten ændres dagligt på en fornuftig måde.
    For reglerne er mildt sagt vanvittige.
    Jeg gik som lærer og skolebibliotekar ned med stress for 3½ år siden. Efter en lang, men uundgåelig sygeperiode fulgte en fyring og en forlængelse af sygeperioden, da min daværende chef (hvortil en stor del af min nedtur i den grad kunne addresseres) med vanlig charme sørgede for at jeg var den første der ikke var fritstillet i opsigelsesperioden. Jeg skulle altså møde på arbejde – og det kunne jeg ikke uden at blive fysisk syg, så det…
    Jeg røg så til forskellige introkurser og blev sendt på et kursus, hvor min kompetencer skulle kortlægges så der kunne laves en plan for, hvordan jeg kunne komme videre som selvforsørgende.
    Jeg havde selv nogle ideer. I den dyre ende kunne de give mig en etårig fagjournalistuddannelse og i den billige supplere mine erhvervskørekort med de par kurser jeg manglede for fx at kunne køre rutebil.
    Og så blev det sjovt. For intet kunne lade sig gøre. Princippet var, at når jeg havde en uddannelse var det jo den, der skulle bruges og derfor var alt udelukket.
    Så jeg stod med en uddannelse jeg blev syg af at bruge men uden mulighed for at få lidt hjælp til at blive omskolet.
    De folk jeg var i forbindelse med var med en enkelt undtagelse alle søde, rare og kompetente – og sindssygt frustrerede over, at de i virkeligheden ikke kunne gøre noget.
    i 2011 havde jeg en skattepligtig indtægt på 4400 kr i forskud for en bog jeg fik udgivet. Det gav ikke de helt store muligheder for selv at financiere kurser når vi reelt kun havde min kones løn at leve for.
    Men så blev jeg postafløser. Hardcore ufaglært arbejde med fantastiske kolleger og flotte naturoplevelser. Jeg har det sidste år arbejdet gennemsnitligt 2½ dag om ugen. Ikke meget vil nogle måske sige, og i sandhed også en noget lavere indtægt end som lærer, men markant højere end de 4400,- i 2011 og det var jo det, der var blevet udgangspunktet.
    Så en mæcen er nok svær at finde, men jeg kan ikke forestille mig andet end at Post Danmark ovre i dit pastorat har et kæmpe forbrug af afløsere. Fordelen ved det i stedet for fast arbejde er at det er fantastisk nemt at få det til at passe med andre gøremål.
    Men måske fik jeg lige afsporet debatten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine May Hansen

      Hej Peter, tak for sin kommentar!

      Det er netop den der Kafka-fornemmelse, jeg taler om. Hvor er det godt, at du har fundet noget arbejde som du er glad for over hele linjen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TM

    Dårlig dag for jobcenterdame. Meget dårlig. Prøv evejledning.dk. de kan vejlede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

At stjæle heste...