Magiske, nærværende Palu.

Glor på mennesker

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg sidder i lufthavnen i Doha. Og venter. Lufthavne er vilde steder at kigge på mennesker. Bare på denne tur, hjem fra Heart2Heart Tour fra Jakarta har jeg haft tre, meget forskelligartede observationer og oplevelser:

1:
Det startede i Jakarta. Var kommet fly fra Palu, ingen problemer… Havde ventet i 14 timer i lufthavnen. Endelig tid til at tjekke ind. Meget sød, rundhovedet, ung mand i check-in counteren. Jeg er jo godt klar over, at jeg har liiidt overvægt men tænker, at det gør… Det gør det så ikke… Jeg har 20 kilos overvægt og det koster 17 $ pr kilo! Damn… Han foreslår meget venligt, at jeg kan prøve at pakke lidt om…. Haha… Det gør jeg så… Forsøger desperat at få den 15-kilos taske på min skulder til at ligne max 3 kilo (‘pas og billetter, min pung og en bog til flyveturen, ikke?’)
Den søde mand smiler og spørger hvad jeg har avet i Indonesien. Jeg forklarer, han lyser op, han har selv gået på universitetet i Indramayu. Han ignorerer fuldstændig den voksende kø bag os. Min bagage vejer stadig 33 kilo + 10 kilo håndbaggage + den ‘lille’ skuldertaske…
Han smiler igen. Skriver, at min kuffert vejer 30 og håndbagagen 7… Så jeg slipper med at betale for 6 kilos overvægt. Han beklager, at han ikke kan hjælpe mig mere…

2:
Lige landet i Doha. Jeg står i kø ved paskontrollen. Vi er måske 300 mennesker, 4 åbne skranker. Et ungt par dukker ganske uden blusel under køen og springer 200 mennesker over og dukker op i køen lige foran mig. Jeg siger ‘excuse me?’ Og ‘Please go back in line’ – de ignorerer mig. Fuldstændigt. Jeg er ret forarget og bliver ved med at tale til dem på engelsk, selvom de lader som ingenting. Det kan ikke være rart for dem. Folk begynd at stirre. Da vi når frem til gennemlysning, bliver jeg gennet hen til en anden skranke end dem. Da de kommer igennem, har jeg allerede kødt toblerone til børnene og sidder og nipper til en dejlig kop kaffe. HA.

3:
Jeg sidder og venter i Doha lufthavn. Her er så mange nationaliteter, kulturer. En del sheik-typer og sorte spøgelseskvinder, selvom… Der er ikke meget spøgelse over dem, når de kommer skridende hen ad gulvet… De er alle i par, en mand og en kvinde, og jeg lægger mærke til, at de fleste par virker… Forelskede… De holder i hånd og rører ved hinanden… Kigger hinanden dybt i øjnene… Det kommer på en eller anden måde nag på mig. Dydighed er bestemt ikke et ord, jeg tænker på her. Sjovt, fordi jeg kommer lige fra Indonesien, hvor kvinderne er friere og ikke så tildækkede, men alligevel virker mere… Uskyldige.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magiske, nærværende Palu.