Hjemve?

At stjæle heste…

Når jeg læser den her bog, så opdager jeg at den er så indlysende, så brændende, blændende, smukt og enkelt skrevet, og det er der ikke mange som er, at selve sproget sætter mig fri til at tænke over indholdet.

Jeg tænker, mon det er denne bog, min onkel har modelleret sit liv og sin livshistorie efter… Den kan det næppe være, for bogen er skrevet mange år efter han lagde sin livsbane. Som jeg jo ikke engang fuldt ud kender. Men jeg tænker tanken, for hele stemningen rammer mig, som jeg har oplevet hans attitude mod kvinder. Mod andre mænd. Og i sentimentaliteten mod skoven og ensomheden. Hvis bare det ikke var for de satans kvinder, eller hvad? Jeg ved det ikke. Jeg kender overhovedet ikke min onkel.

Der er også noget andet. Det er Norge. Der er noget med nordmænd. Jaja, de fleste er nederen og tranlamper og skovtrolde og hvad ved jeg, men de har en mystik, en ren integritet, en ensomhedens mystik, en egenart. Jeg har desværre mødt et par stykker som var lidt for klar over denne mystik, så forsvinder uskylden og det hele bliver bare en skidt blanding af sendrægtigt og omrejsende i tant og fjas.
Men jeg har også oplevet det modsatte. Noget, man kan blive et bedre menneske af, som ikke bare for mig til at føle mig beskidt i sammenligning, men noget så purt, at det inkluderer mig. Noget så klart og indlysende, at man må tage det i små og afmålte doser for ellers koster det forstanden. For man får ham aldrig. Man får dem aldrig, nordmændene.

Læs bogen.

20130225-185103.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemve?