Da jeg var 19

Aqualand Maspalomas, Gran Canaria, Spanien

Photobucket Pictures, Images and Photos

Wow. Der er et par ting, man skal gøre sig klart og slutte fred med, inden man tager herhen med sin familie, ellers bliver man sur og det er ikke fedt at være sur i et vandland…

Det var jeg. Sur. Ikke i alle de seks timer vi var der, men måske i fire af dem.

Det startede med at vi købte transfer fra hotellet, 5 euro pr person, fint nok. Da vi så kommer derned, er indgangen for voksne 29 euro, for børn 21 euro og for 3-4 årige, 8 euro…. Meeen, det viser sig, at fordi vi har købt transferbus, så skal den 4-årige betale 21 euro, istedet for 8… Da jeg undrer mig, kommer ‘manageren’ straks ud og begynder at diskutere med mig. Da jeg argumenterer, bliver han agressiv.
Nå, resten af familien synes optrinnet er pinligt, så vi betaler og går ind. På dette tidspunkt har vi altså betalt ca. 120 euro, for bus og indgang… Da vi så kommer ind, er der en masse pools og rutsjebaner, etc, lige noget for Lina på 8… Der er ikke den store pynt, blomster, etc, bare cementunderlag… Som man pænt kan lægge sig på, hvis man ikke ønkser at betale 3,5 euro for at leje en liggestol OG 2 euro for en plasticmadras til at putte på stolen!

Kaffe, vand og is var nærmest Tivoli-priser – i Danmark, vel at mærke… Og frokost var noget, ikke engang Tivoli ville servere for deres mindste gæster! Vi fik en slags stor kyllingenugget og hvide pomfritter til 10,5 euro…

Forlystelserne er fine. Men. Der er mega regler – ‘baby’området, her må voksne og større børn (over 120cm) ikke være/lege/hjælpe med rutsjebanerne – og i området for større børn, skal man være over 125cm, for at prøve rutsjebanerne – også selvom man er sammen med en voksen. Det synes Lina, som er 8 år, mega vandhund og tilfældigvis kun 119 cm, ikke var skidesjovt…

Det er vist ikke højsæson – måske var der en tiendedel fyldt (hvilket jo var fint for mig, jeg hader sådan nogle steder), og der var bademestre allevegne, unge folk, som ikke talte engelsk, men til gengæld havde en fin fløjte, som de fløjtede i, hver gang en stakkels 9-årig storebror prøvede at hjælpe sin 2-årige lillesøster op i en rutsjebane, eller en mor ikke havde set, at man IKKE MÅ TAGE BILLEDER!

(Som den gravide mor, på billedet her – hun hjalp sin ca. 2-årige ved de små rutsjebaner, men DET duede sørme ikke…)

For fanden altså! Egentlig fint potentiale… På trods af prislejet, som man måske bare skal vide inden… Og jeg er stor fortaler for vand-sikkerhed, men der var bare så dårlig stemning blandt personalet og det bredte sig, via de skide fløjter…

Hmm…

Krydstogter

   

3 kommentarer

  • Det lyder da for sindssygt! Med de ‘regler’ kan jeg da godt forstå, at der kun var en tiendel fyldt. Er de da slet ikke interesserede i at have tilfredse gæster, der fortæller videre om deres gode oplevelser?

    Vi har selv været i det langt mindre vandland ‘Lago Taurito’ i den lille, men pæne ferieby Playa Taurito. Det er nærmest som en stor vandlegeplads, super for børn der ikke kræver de helt vilde vandrutsjebaner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    Overvejede at bestille en tur med familien til det sydlige Gran Canaria for at prøve det vandland, men det har jeg slået ud af hovedet nu, da jeg ellers vil splitte stedet fra hinanden, hvis det er sådan de driver forretning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Åhhh bliver helt irriteret af at læse sådan noget 😉 jeg har selv været i playa del inglés og vi overvejede at prøve det vandland, men droppede det da det var så dyrt. En beslutning jeg slet ikke fortryder nu 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da jeg var 19