At stjæle heste…

Når jeg læser den her bog, så opdager jeg at den er så indlysende, så brændende, blændende, smukt og enkelt skrevet, og det er der ikke mange som er, at selve sproget sætter mig fri til at tænke over indholdet.

Jeg tænker, mon det er denne bog, min onkel har modelleret sit liv og sin livshistorie efter… Den kan det næppe være, for bogen er skrevet mange år efter han lagde sin livsbane. Som jeg jo ikke engang fuldt ud kender. Men jeg tænker tanken, for hele stemningen rammer mig, som jeg har oplevet hans attitude mod kvinder. Mod andre mænd. Og i sentimentaliteten mod skoven og ensomheden. Hvis bare det ikke var for de satans kvinder, eller hvad? Jeg ved det ikke. Jeg kender overhovedet ikke min onkel.

Der er også noget andet. Det er Norge. Der er noget med nordmænd. Jaja, de fleste er nederen og tranlamper og skovtrolde og hvad ved jeg, men de har en mystik, en ren integritet, en ensomhedens mystik, en egenart. Jeg har desværre mødt et par stykker som var lidt for klar over denne mystik, så forsvinder uskylden og det hele bliver bare en skidt blanding af sendrægtigt og omrejsende i tant og fjas.
Men jeg har også oplevet det modsatte. Noget, man kan blive et bedre menneske af, som ikke bare for mig til at føle mig beskidt i sammenligning, men noget så purt, at det inkluderer mig. Noget så klart og indlysende, at man må tage det i små og afmålte doser for ellers koster det forstanden. For man får ham aldrig. Man får dem aldrig, nordmændene.

Læs bogen.

20130225-185103.jpg

Hjemve?

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg sidder her i solen og glæder mig til at komme hjem. Er der noget galt med det udsagn? Jeg ved det ikke, men det gør jeg. Ikke til kulden, vorherrebevares, men til mit arbejde, mine mennesker… Dem, jeg kan nørde med, nørde nørderier af forskellig slags. Og jeg glæder mig ikke mindst til at være alene.

Jeg starter mine madkurser, jeg har en mavesugende ide til næste års turne til Indonesien og jeg har en smuk og foruroligende historie at fortælle på torsdag til Stories In The Dark på BestTellers… Og små ord og sætninger dukker overraskende op i mig og bliver hængende og folder sig ud mens jeg kigger ud over vandet eller lige op i himlen.

Min hud dufter af sol. Havet sidder i brystet, vinden i blikket og himlen i de dybeste mavemuskler, det er som det skal være. Jeg er klar til at komme hjem.

Og jeg savner min mor.

Damen i bilen med briller og gevær

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg hader krimier. Der er kun en krimi, jeg nogensinde har elsket og det er Frøken Smillas Fornemmelse For Sne. Og det er jo Peter Høeg, så den tæller ligesom ikke rigtigt…

Og så en fransk krimi, sådan noget opstyltet lort.
Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg elsker opstyltet lort. Hvis det er smukt.
Og det her, det er sgu smukt.

Sebastien Japrisot, et pseudonym. 60’er noir, men af en høj litterær kvalitet.

Den der kombination af et ordknapt sprog, som både er let læseligt, men som bestemt ikke giver ved dørene. Og så den detaljerigdom som gemmer sig, hvis du investerer den koncentration, som skal til. Det er smukt.

Der er en heltinde, en tvetydig, foruroligende heltinde. Løgnen, som en væsentlig medspiller. Jeg elsker, når hun lyver for mig, endnu mere, når hun lyver for sig selv.

Læs den.

Aqualand Maspalomas, Gran Canaria, Spanien

Photobucket Pictures, Images and Photos

Wow. Der er et par ting, man skal gøre sig klart og slutte fred med, inden man tager herhen med sin familie, ellers bliver man sur og det er ikke fedt at være sur i et vandland…

Det var jeg. Sur. Ikke i alle de seks timer vi var der, men måske i fire af dem.

Det startede med at vi købte transfer fra hotellet, 5 euro pr person, fint nok. Da vi så kommer derned, er indgangen for voksne 29 euro, for børn 21 euro og for 3-4 årige, 8 euro…. Meeen, det viser sig, at fordi vi har købt transferbus, så skal den 4-årige betale 21 euro, istedet for 8… Da jeg undrer mig, kommer ‘manageren’ straks ud og begynder at diskutere med mig. Da jeg argumenterer, bliver han agressiv.
Nå, resten af familien synes optrinnet er pinligt, så vi betaler og går ind. På dette tidspunkt har vi altså betalt ca. 120 euro, for bus og indgang… Da vi så kommer ind, er der en masse pools og rutsjebaner, etc, lige noget for Lina på 8… Der er ikke den store pynt, blomster, etc, bare cementunderlag… Som man pænt kan lægge sig på, hvis man ikke ønkser at betale 3,5 euro for at leje en liggestol OG 2 euro for en plasticmadras til at putte på stolen!

Kaffe, vand og is var nærmest Tivoli-priser – i Danmark, vel at mærke… Og frokost var noget, ikke engang Tivoli ville servere for deres mindste gæster! Vi fik en slags stor kyllingenugget og hvide pomfritter til 10,5 euro…

Forlystelserne er fine. Men. Der er mega regler – ‘baby’området, her må voksne og større børn (over 120cm) ikke være/lege/hjælpe med rutsjebanerne – og i området for større børn, skal man være over 125cm, for at prøve rutsjebanerne – også selvom man er sammen med en voksen. Det synes Lina, som er 8 år, mega vandhund og tilfældigvis kun 119 cm, ikke var skidesjovt…

Det er vist ikke højsæson – måske var der en tiendedel fyldt (hvilket jo var fint for mig, jeg hader sådan nogle steder), og der var bademestre allevegne, unge folk, som ikke talte engelsk, men til gengæld havde en fin fløjte, som de fløjtede i, hver gang en stakkels 9-årig storebror prøvede at hjælpe sin 2-årige lillesøster op i en rutsjebane, eller en mor ikke havde set, at man IKKE MÅ TAGE BILLEDER!

(Som den gravide mor, på billedet her – hun hjalp sin ca. 2-årige ved de små rutsjebaner, men DET duede sørme ikke…)

For fanden altså! Egentlig fint potentiale… På trods af prislejet, som man måske bare skal vide inden… Og jeg er stor fortaler for vand-sikkerhed, men der var bare så dårlig stemning blandt personalet og det bredte sig, via de skide fløjter…

Hmm…

Krydstogter

Da jeg var 19

Photobucket Pictures, Images and Photos

‘Hvordan var dit liv da du var 19 år gammel?’ – det spørgsmål blev jeg stillet, som del af en Facebook-leg, fordi jeg likede en meget interessant beretning fra en Facebook-ven, om at være ung og splittet mellem to verdener.

Så skrev hun det til mig; hvordan var dit liv,da du var 19?

Hun kender mig ikke, så uden at kende mig, valgte hun et vildt år. 1998. Da jeg var 19.

Jeg kommer ikke til at deltage i legen på Facebook, på mange måder er jeg for privat, er det mærkeligt? Den kvinde, som skrev den post, jeg blev så betaget af, at jeg likede den, ja, jeg kender hende ikke og hendes beretning var bestemt også personlig. Men så læste jeg en andens, en som var gået med på legen, og den gik på en eller anden måde for tæt på. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, den var bare… Privat.

Men jeg kom til at tænke. Da jeg var 19. Det var det år, jeg startede en vandring mod mig selv. Først bevidst der. Bevidst og på samme tid, ud ad en tvingende nødvendighed.
Åh, ja, jeg lavede en liste. En af dem, som enhver litterær redaktør med nogenlunde respekt for sig selv, ville afvise på første side.

I store træk:
– jeg blev student – med nød og næppe og efter intensiv pjækning
– min gymnasiekæreste og jeg gik fra hinanden
– jeg tog på højskole
– jeg indledte og oplevede mit første reelt seksuelle forhold
– min veninde tog sit eget liv
– jeg blev smidt ud fra højskolen
– min far døde
– min far døde

Det var det, som skete. Men det, som i virkeligheden betød noget, var, at jeg for første gang i mit liv tog fat i det selv, bevidst. Og ved et fuldstændigt lykketræf fandt jeg en psykolog i første hug, som ramte rent og reddede mit liv.

Hvordan var jeg, som19-årig, jeg ved det ikke. Opslugt, overvældet, overmandet.

Et ubemandet fartøj.

Hvad er sandhed? Dette er sandhed, og alligevel kun det store billede. Alle de små stifter i mosaikken fortæller hver især noget andet. Og hvad viser de så?

– en strand med sorte, vulkanske sandkorn
– en rød DSB- nederdel, med stribet skjorte og slips og kasket.
– en krog på væggen
– Østre Anlæg
– Sammy Davis Jr. Som synger Mr. Bojangles
– et hvidt reb, bundet i smukke knuder
– en stue, på Duevej på Frederiksberg

Det var en utydelig vej at gå. Alligevel var den uomgængelig. Der findes kun kunst. Kun poesi. At det andet er bare historier.

Older posts