Kogt skinke

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det vigtigste er, at skinken er god – hvad den hedder, hamburgerryg eller røget skinke eller bare skinke, er ikke så vigtigt. Men den må ikke være pumpet helt op med vand eller lage, og hvis den er øko er det klart det bedste.

Pak skinken ud og skyl den. Put den i en stor gryde og fyld vand på til det dækker. 10-15 hele peberkorn, to stjerneanis og evt. to hele allehånde og to hele enebær. Kog op og skum af og kog så roligt 50 minutter pr. kilo skinke. Sluk og lad den dampe af i kogevandet. Tag op og fjerne nettet. Skær i tynde skiver.

Server med to slags sennep, stærk og sød honningsennep, og måske grønkål og rodfrugter i ovnen… (Opskrifter kommer i morgen…)

Det smager godt.

Kashmir i Valby, anbefaling til juledagene… Og andre dage…

Photobucket Pictures, Images and Photos

Var endnu engang på restaurant Kashmir i Valby, der er stadig virkelig godt!
Denne gang var det med 20% rabat på hele regningen via Restaurant2Night, som jeg har omtalt før.

Indrømmet, vi fik det samme, og det var om muligt endnu bedre end jeg huskede! Pappadums med dip og Chat til forret, men det var hovedretterne, som tog prisen; Butter Chicken og Lammecurry og Kartofler i gul, indisk Curry, fandme godt! Kulfi til dessert, som stadig smager som himlen, men drop nu den chokoladesovs, altså!

Sidste gang var der så meget mad, at vi fik resten med hjem og der var til frokost for to, næste dag – denne gang passede mængderne bedre, vi spiste næsten op…

Menu 3, består af to forretter, tre hovedretter, ris og naan, og det bestiller man bare mere af, hvis man vil, det er med i prisen. Og så dessert.
Og vi fik to glas ganske glimrende husets hvidvin, stadig til rørende 36 kr! Og en kande vand på bordet af sig selv.

Den samme, fremragende betjening…

Og prisen? For det hele? Under 400 kr…

Det er helt vildt – Kashmir på Ålholmvej, altså, en varm anbefaling!

Og… De har lukket juleaften, men ellers åbent i juledagene…

Hjerternes fest?

Photobucket Pictures, Images and Photos

Julen er hjerternes fest,
Som kåde heste, sluppet løs den første forårsdag,
Julen er hjerternes fest.

Julen er smerternes hest,
Som alle sorte hemmeligheder, cirklende som gribbe,
Julen er smerternes hest.

Julen er hjerternes fest,
Er julestjerner i barneøjne og hvide fredsduer på træet,
Julen er hjerternes fest.

Julen er smerternes hest,
Er stjernespids i hjertet og lyserøde elefanter i stuen,
Julen er smerternes hest.

Julen er…
Døre som lukkes stille og døre som slås på vid gab.
Tid til at huske… hvad som findes,
Tid til at opdage… hvad som kan blive…

Så… Klap hesten og smil blidt til hjertet… Der er plads til os alle sammen… I hvert fald i aften.

Glædelig jul.

Længslen efter ensomhed… Og Malang

Photobucket Pictures, Images and Photos

Åhh… Jeg er ved at brænde sammen lige nu. Har akut brug for alenetid. Flot timing, Katrine. For jeg sidder i en seng med en syg datter, mangler at købe juletræ og pynte det og lave risengrød til risalamande og appelsin/passionsfrugt sauce til.

Hun ser Bøllebob. Det larmer. Folk hiver i mig. Irritationen vokse inden i mig, det ligner til sidst desperation.

Jeg vil have tid… Timer i træk, hvor jeg ikke behøver tænke på logistik og familiære forpligtelser.

Jeg ønsker mig tilbage til Hotel Tugo, i byen Malang, på Java, i Indonesien. Jeg boede der i to dage, midt under min sidste turne, The Heartbound Tour, i 2011… Vi havde boet på megasløje hoteller hele vejen, sammen, min assistent og jeg og nu lå der to dage uden jobs, på grund af nogle helligdage – alle universiteter var lukkede…
Så jeg bookede os ind her, på Hotel Tugo, i Malang. På ENKELTVÆRELSER!

Jeg kan ikke fortælle med ord, hvilken lise det var, stilheden… Og så… Badet… Et håndslået badekar, metallet føltes som silke mod min hud… Olie i vandet, et levende lys… En øl på kanten…

Hotellet er i øvrigt også et meget fint museum, indrettet i labyrintiske værelser og gange, fyldt med antikviteter og hemmelighedsfulde tegninger fra gamle dage, Hollænderne og Kineserne… Uhyggeligt og dekadent og mega fascinerende!

Malang ligger midt på Java, men… Tag dertil… Jeg vil tilbage engang, med min elskede, for lige så tiltrængt, ensomheden er… Det sted… Får mig til at længes…

Jeg ønsker mig tilbage dertil… Mens jeg gemmer mig på toilettet og snyder mig til ti minutters ro…

Kærlighed i December

Photobucket Pictures, Images and Photos

Det er helt vildt. December har været de vilde nedture og de vilde opture. De store følelser.

Jeg fik afslag på jobbet i Canada. Jeg har haft stress og syge børn og krise i det lille hjem på mange måder. Nisselandskabet, well, det levede sgu aldrig op til Bo Bedre…

Men, når man så ligger dernede og roder… Så kommer miraklerne dryssende fra himlen. Så stille som sne, så smukke og dulmende på den flossede sjæl.

Jeg er taknemmelig. Jeg føler mig ydmyg overfor verden og Det Store Regnskab.

Der kom en anerkendelse, en faglig anerkendelse, netop som jeg var ved at opgive håbet. To fonde har honoreret min ansøgning, min plan for fred i verden, intet mindre. Og givet mig mulighed for den eksponering, man jo simpelthen bare har brug for som selvstændig, som kunstner. Jeg er taknemmelig for Metroselskabet og Indre Bys Lokaludvalg.

Der er en ting mere at være taknemmelig for og det har noget at gøre med kærlighed. Den er der jo altid, og er altid taknemmelighed værd. Men de sidste par uger har jeg opdaget og genopdaget den. Jeg har opdaget en styrke og en mildhed i kærligheden, i forhold til andre, men især i forhold til mig selv.

Jeg havde måske glemt det. Mit eget, selvopfundne begreb, Det Inkluderende Kærlighedsbegreb, visheden om, at kærligheden bare er større og anderledes, mere kompliceret og mere mangfoldig, end jeg overhovedet kan gøre mig ide om. På knæ for kærligheden.

Kærligheden findes. Jeg elsker. Højt og dybt, passende og upassende. Og det er ikke fordi kærligheden har været nem i December, slet, slet ikke. Men i December er jeg – på godt og ondt – blevet udfordret… Kærligheden har været en styrkeprøve.

Alle de navne, vi sætter på kærligheden, forældrekærlighed, kærlighed til venner, kærester, mødre… Alle de forestillinger vi har om, hvordan kærlighed skal se ud, for at være rigtig. Hvad nu, hvis vi gav den lov til at være der, på den måde den jo alligevel er der? Hvis nu vi så på det, som er der, i stedet for det, vi synes burde være der?

Måske gør det ondt. Måske er det svært, det er det. Men hvad nu, hvis det godt må være svært? Hvad nu hvis smerten også godt må være en del af kærligheden, hvis kærligheden er så stor, at den godt kan rumme smerten?

Jeg er taknemmelig for kærligheden. For, at den rummer en styrke og en mildhed, som jeg bare kan tappe fra. At den er der, også når det fandme gør ondt. Stadig.