The Heart2Heart Peace Tour 2013

Photobucket Pictures, Images and Photos

I disse minutter blev billetterne bestilt og betalt. Om godt 3 uger tager jeg afsted på min tredje Asien-turne…
Sikke et eventyr. Og altsammen på grund af en lille digtsamling. “Lovetrust”.

Det voksede. Fra en lille, 3-dages turne, til en enkelt by og et enkelt universitet i 2010, til en 20-dages tur med personlig assistent i 2011. Og til denne turne, kortere i tid, kun 13 dage, men med langt flere aktiviteter, professionel fotograf tilknyttet, Tour Manager, assistent og masser af merchandise… Det er sgu syret… Lidt som at være rockstjerne… På månen…

Alle de oplevelser, alle de menneskemøder… Kulturmøder… Kulturoverraskelser!

I virkelighed var det denne mand, Pak Iman Suligi, som startede det hele, ved at invitere mig, via Facebook, til sit universitet i byen Jember på Java.
Jeg er så taknemmelig for den kontakt og det møde, han satte i stand. Det var gennem Pak Iman, at jeg mødte Ajeng, som nuancerede mit syn på det mandlige og det kvindelige og det… Menneskelige, og det var igennem Pak Iman, at jeg mødte den vidunderlige Ms. Mufy, som er blevet en nær veninde og samarbejdspartner.

Pak Iman og jeg har oversat Haiku sammen, udgivet bøger, talt og drukket kaffe i hans dejlige bibliotekshave, som jeg altid længes tilbage til – på trods af myggene!

Jeg glæder mig til at møde dem alle igen – og nye mennesker og nye møder, nye… Overraskelser!

Der er meget arbejde, inden jeg kan læne mig tilbage i flyveren d 24. Januar… Men jeg glæder mig. SÅ meget!

Forresten. Jeg har stadig knap 20 eksemplarer tilbage af den særudgave af “Lovetrust”-digtsamlingen, som blev udgivet i forbindelse med turen i 2011 – hvis du vil have et eksemplar, kan du købe det hos mig for 100 kr, bare skriv en mail.

Hjemmelavede karrysild

Photobucket Pictures, Images and Photos

Et glas marinerede sild
Et lille løg
Et stort æble
3-4 spsk creme fraiche
Peber
Mild karry
Stærk karry
Stødt spidskommen
Stødt koriander

Skær æblet og løget i bittesmå tern. Bland med en halv tsk af hver af krydderierne.
Skær de marinerede sildefileter i mindre stykker og bland dem med æbler og løg.
Bland med creme fraiche og smag til, husk det bliver en smule kraftigere, når det har trukket.

Stil det i køleskabet minimum en time før det skal spises.

Spis på rugbrød med et halvt kogt æg, hvis du har lyst.
Det smager godt.

Æbleflæsk

Photobucket Pictures, Images and Photos

Flæsk i skiver saltes nogle timer eller dagen før. Når det skal steges, tørrer du saltet og væden af med et viskestykke og steger det i ovnen i en halv time ved 175 grader, eller på panden, til det er godt – under alle omstændigheder hældes fedtet fra undervejs, i en skål.

3 store løg i tynde både, steges en stor pande i flæskefedtet (eller andefedt, hvis man nu har – det smager godt), til de er brunede og møre. Tag op.
På samme pande steges 1 kilo æbler, også i tynde både med skræl, i mere fedt og med frisk timian og nogle (3) knuste enebær, hvis man har. Peber. Når de begynder at blive møre, skruer man lidt ned og drysser 3 spsk. sukker ud over dem. Lad dem karamelisere let og bland med løgene.

Tips:
Brug spiseæbler, som ikke så let moser ud i varmen
Fordel ved at stege flæsk i ovn: bliver ikke så fedt, og ulempe: ovnen skal gøres ren og det er besværligt at hælde fedtet fra.
Fordel ved at stege flæsk på pande: lettere at hælde fedt fra og ovnen skal ikke gøres ren, ulempe: komfuret skal gøres rent…

Spis sammen.

Det smager godt, meget godt.

Rodfrugter i ovn

Photobucket Pictures, Images and Photos

Skræl og rens og skær i store stykker;
Kartofler,
Løg,
Pastinakker eller Persillerødder
Gulerødder
Knoldselleri
Evt. Rødbeder

Bland med olie og rigeligt salt og peber i et fad – i ovn på 160 grader i halvanden time – vend rundt undervejs.
Rødderne får lang tid ved forholdvis svag varme, på den måde bliver de bløde indeni og sprøde og karameliserede udenpå – det findes intet værre og mere kedeligt, end tørre, hårde eller kun bløde rodfrugter!

De vigtigste konsistenser og smagsgivere her, er kartofler, løg og Knoldselleri – resten kan blandes, skiftes ud eller udelades i en snæver vending. Selvom… Gulerødderne er også gode…

I skål eller på fad, spis til Kogt Skinke, eller Italiensk Flæskesteg eller hvad som helst.

Det smager godt.

Grønkål

Photobucket Pictures, Images and Photos

ENTEN køber du frisk, hel grønkål, plukker bladene, skyller meget grundigt og koger ti minutter i vand og lidt af kogelagen fra Kogt Skinke og bagefter hakker du det fint ELLER du køber hakket, frossen grønkål i en ordentlig øko-agtig kvalitet.

Uanset;
En kvart liter piskefløde hældes i en gryde og krydres kraftigt med peber, muskatnød og lidt salt. Koges sagte (rør i det, eller brænder krydderierne fast til bunden), til konsistensen er som tyk sovs – ca. halv mængde.
Put grønkålen i (hvis du bruger frossen, kommer du bare de frosne klumper i) og kog til det er sammenhængende. Du kan justere tykkelse og saltning med kogevandet fra den Kogte Skinke. Krydr evt. mere med muskat og peber.

Du kan gøre det samme med spinat – i reduceret fløde…. Samme krydderier.

I skål og server til Kogt Skinke eller frikadeller eller gode, stegte pølser eller røget kød af enhver slags, det smager godt.

Older posts