Impatience

Timeglas eller Drengen i kjolen?

Uploaded from the Photobucket iPad App

Jeg var skaldet fra jeg var 19 til jeg fra 23, cirka. Ikke kronraget, men barberet med den elektriske barbermaskine, hver 14. dag. En overgang farvede jeg de små stubbe orange. Det var også i den periode min kjolefetish begyndte. Nu har jeg tæt på 250.

Engang gik jeg ned ad gaden, det var Århusgade, Østerbro, jeg havde min dengang smukkeste kjole på, fodlang, bar ryg, fuldt skørt, tænk på Marilyn Monroes, den hvide. Denne er blodrød, jeg har den stadig. Den er smuk. Jeg følte mig smuk, det var en varm dag, sommer, en pizzamand havde fløjtet efter mig, jeg var glad.
Mod mig, kommer to gamle damer gående, jeg smiler til dem, overskudsagtigt. I det de går forbi mig, hvisker den ene til den anden, på den der måde, i ved, hvor det er meningen, at man skal høre det;
“Hvorfor har drengen kjole på?”

Damn. Det ødelagde min dag, i mange dage. Det var jo fordi jeg var skaldet, men alligevel et angreb på min… kvindelighed.

Well. Mit hår er groet siden. Jeg kan stadig ikke helt forholde mig til det. Det er altid oppe, ellers får man det jo i øjnene, det klistrer til kinderne og ned ad ryggen, ad. Der er i virkeligheden ikke mange, som har set mig med løst hår. Det er blevet noget privat. Det er egentlig åndssvagt, men sådan er det blevet.
Nå, men håret er blevet længere, kjolerne er der stadig, jeg kan godt lide dem. Det der med tøj… det er på en måde også en måde at prøve at begribe mig selv på. Begribe min krop, øve mig i at være i den. At den er min.
Alligevel er det mærkeligt; der er forskel på at være “Drengen i kjolen” og “Kvinden i kjolen”, selvom det er det samme indeni. Tag nu det her billede, det ser jo abnormt ud. Men det er jo også mig.

Mærkeligt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Impatience