December, vær velkommen.. og… peace!

Uploaded from the Photobucket iPad App

Kære November, tak for denne gang.

Vores bekendtskab i 2012 har på mange måder været bedre end de foregående. På nogle måder dårligere. Bedre, fordi der har været så mange ting, som har forstyrret min normale tristesse. Godt nok med melankoli, men alligevel. Og værre, fordi… Damn… det har været en hård måned.

November er jo min dødemåned. Der var så mange, som døde i november, jeg løber spidsrod mellem dagene… men i år, var det de levende, som tog over, på godt og ondt… for jeg holder nu også af mine døde…

Jeg føler jeg har løbet et maraton, well, stadig er i gang med det. Overblikket røg. Jeg blev enlig mor for en bemærkning. Operationen, den er heldigvis veloverstået, men forude venter genoptræning. Romanen, som tager form, men kun på trods. Og en datter, som knækkede over hjemmestress og nu skal tages hånd om. Lige en uges influenza for at sætte trumf på.

Men nu venter December. December er en god måned. Mine December-forsætter er som følger:

  1. At tage mig af min datter
  2. At skrive romanen færdig
  3. En aften, eller en dag, uden andre planer

Jeg håber også på at få nogle gode snakke med gode mennesker, at finde fine julegaver til nul kroner, at have det hyggeligt med min familie, at få penge nok til at gennemføre H2H Tour, at skrive bogen om kreativ skrivning færdig og at opleve julemiraklet…

Under alle omstændigheder, November, tak for i år, vi ses næste år!

December, vær velkommen!

PS: Billedet er taget på et børnehjem i Mombasa, for ca. 7 år siden.

 

Timeglas eller Drengen i kjolen?

Uploaded from the Photobucket iPad App

Jeg var skaldet fra jeg var 19 til jeg fra 23, cirka. Ikke kronraget, men barberet med den elektriske barbermaskine, hver 14. dag. En overgang farvede jeg de små stubbe orange. Det var også i den periode min kjolefetish begyndte. Nu har jeg tæt på 250.

Engang gik jeg ned ad gaden, det var Århusgade, Østerbro, jeg havde min dengang smukkeste kjole på, fodlang, bar ryg, fuldt skørt, tænk på Marilyn Monroes, den hvide. Denne er blodrød, jeg har den stadig. Den er smuk. Jeg følte mig smuk, det var en varm dag, sommer, en pizzamand havde fløjtet efter mig, jeg var glad.
Mod mig, kommer to gamle damer gående, jeg smiler til dem, overskudsagtigt. I det de går forbi mig, hvisker den ene til den anden, på den der måde, i ved, hvor det er meningen, at man skal høre det;
“Hvorfor har drengen kjole på?”

Damn. Det ødelagde min dag, i mange dage. Det var jo fordi jeg var skaldet, men alligevel et angreb på min… kvindelighed.

Well. Mit hår er groet siden. Jeg kan stadig ikke helt forholde mig til det. Det er altid oppe, ellers får man det jo i øjnene, det klistrer til kinderne og ned ad ryggen, ad. Der er i virkeligheden ikke mange, som har set mig med løst hår. Det er blevet noget privat. Det er egentlig åndssvagt, men sådan er det blevet.
Nå, men håret er blevet længere, kjolerne er der stadig, jeg kan godt lide dem. Det der med tøj… det er på en måde også en måde at prøve at begribe mig selv på. Begribe min krop, øve mig i at være i den. At den er min.
Alligevel er det mærkeligt; der er forskel på at være “Drengen i kjolen” og “Kvinden i kjolen”, selvom det er det samme indeni. Tag nu det her billede, det ser jo abnormt ud. Men det er jo også mig.

Mærkeligt.

Impatience

Uploaded from the Photobucket iPad App

Argh, jeg HADER at være så utålmodig, det er et sikkert svaghedstegn. Udholdenhed, DET har jeg ellers altid været god til, close your eyes and think of old England, sådan noget.

Sagen er, at jeg venter. På godt og ondt, jeg er overbevist om begge dele. Kun så og så meget, jeg selv kan gøre for at påvirke resultatet.

(Jo, OK, så, der er romanen, men den tør jeg slet ikke skrive på listen endnu!)

Noget vil vise sig…

Noget vil vise sig, en dom over et sats, at stille sig selv derud, var det i virkeligheden dumt, jeg ved det ikke.

En af mine tidlige helte, Elvis Costello, synger om den, utålmodigheden, i en af de nyere sange, der hvor han HAR mødt Diana Krall, men endnu ikke kan være sammen med hende (SELVFØLGELIG ren fiktion…). Det er en fin tekst, den opgraderer det frygtelige til en pinefuld sødme:

“But if this is how I lose my heart
Then I shall just embrace that
My pulse is racing
Still I’m secretly thrilled
By the laughter that tumbled
And the tears that I spilled
As far as I know, no one ever got killed
By impatience”

Og han slutter, og det er så fedt:

“In the light of temptation
Beyond conversation and all expectation
Pausing a moment or two, just to mention…
Impatience”

Jaja, nørdet, men hey… alle krydsede fingre kysses!

WUHUUU!!!

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Jeg har lige fået mail om, at jeg har fået 20.000kr. fra Metroselskabet, til det store foto-projekt, jeg laver sammen med Dot Nielsen, i forbindelse med Heart2Heart Tour til Indonesien til Januar!

Jeg er bare så glad!!!

Så nu ser det nærmest ud til at lykkes og hvis alt går vel, så tager vi til Indonesien d. 24 Januar og laver Women’s Circles, hvor der skal leges med tørklæder – og det hele bliver dokumenteret og munder ud i en stor fotoudstilling i København og Århus maj-juli 2013!

I virkeligheden skal vi helst bruge 35.000 kr. mere, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at få det hele til at lykkes og komme afsted! Der mangler stadig svar fra 3 fonde, så kryds fingre!

Juhuuu!!!

Om ROMANEN. Og lidt om den dybe tallerken.

Uploaded from the Photobucket iPad App
Argh, det kække smil og den smarte bemærkning! Det provokerer mig så voldsomt, jeg har lyst til at kradse ham som en flyvende skovheks! Se ham miste besindelsen og blive uartikuleret, åhja, SÅ kan vi tale om det!

Han er et bræt, kamufleret som en dyb tallerken, men åh, træet er olieret og dufter så dejligt.

Det er også den bog. Roman, måske ender det faktisk med en roman. “Hvad handler den om”, spørger de nysgerrige, velmenende mennesker, hvad handler den om?

Åh… jeg vil IKKE give en elevatortale på noget så komplekst som 250 siders skabelse, jeg VIL ikke!

Jo, den handler om sex. Og sindssyge, og kærlighed. Om magt og fællesskab. Og klassisk musik og sundhedsvæsenet. Og skam, en hel del om skam, tror jeg.

I romanen vil i møde Snehvide, omend i kamouflage, selvfølgelig, Og Nina, og Martin. Den store mand, og den ulykkelige mand og tjeneren.

Og Nanna. Det hele handler om Nanna.

Older posts