Om pædofili og stigmatisering, vold og vold og virkelighed

Kashmir Valby

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Åhja, det var vildt godt. Booket via r2n, som alle børnefamilier med sparsom voksentid og pengepung bør kende, fik vi 30 % rabat på regningen.

Kashmir er en straight up Indisk restaurant, vi fik Menu 3… pappadums med dips, chat til forret (glem lige mangosovsen, en chat i min bog, skal være ren…) en toplækker kyllingcurry, en god lammecurry og en gang kartofler i yoghurt og spidskommen – ris, nann og raita til. Det smagte godt – jojo, såmænd tilpasset danske ganer, gjorde ikke os fortræd, men dejligt. Og alt for meget mad. Vi fik pakket resten med hjem, der er til aftensmad igen i aften, med lidt nykogte ris.

Nåja, og kulfi til dessert, den var god, sød, letkrydret og hjemmelavet, men hold nu op med at smide den fabrikschokoladeklistersovs henover!

Vi betalte altså under 400 kr, for to personer, vi fik 6 retter mad (!), et (stort, velsmagende og til den rørende pris af 36 kr.!) glas husets hvidvin og to store colaer. OG aftensmad til dagen efter…

Pænt, lille sted, ikke nipset, det var rart, og en ung og meget venlig og personlig betjening på trods af fuldt hus.

Det er lidt out of the way, men hey, klart det værd! Man kan sguda dårligt få to gode pizzaer, en Haagen Dazs og halvanden liter cola for den pris!

Restaurant Kashmir, Ålholmvej 17, Valby

   

1 kommentar

  • Rigtig fin blog du har 🙂

    God weekend herfra
    ninnasverden.bloggersdelightdk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om pædofili og stigmatisering, vold og vold og virkelighed