Lidelse, overgreb og menneskelighed

Vi tager hinanden som gidsler når vi på forhånd værdisætter lidelser. ‘Jeg vil hellere dø, end blive voldtaget’, det tror jeg ikke nødvendigvis. Det er ikke en universel sandhed – uden iøvrigt at negligere voldtægten (eller døden).
Jeg ved ikke, om det findes noget som er værre end døden. Jeg tror det. Hvis nogle af mine mere uhyrlige mareridt kom til live, så måske.
Døden er ingenting, for den som dør. Hvad er værre end ingenting, hvor skulle vi vide det fra?

Lidelse er et sært fænomen. Relativt. Lidelse må altid værdisættes i forhold til noget andet, en anden tilstand, mindre lidelse, eller lykke?

Det er, når menneskeligheden bliver slået ihjel, at vi dør. Jeg tror at menneskeligheden kan fungere på meget lidt, at den kan komme igen efter megen lidelse. Ikke al, men mere end det meste.

20121015-144937.jpg

Øjet

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Mens solen gik ned, stod jeg og så på den. Jeg prøvede mig selv af, hvor længe kunne jeg holde til at se direkte på den, og som den stråler blev svagere og svagere, blev farverne flere og flere og til sidst, til sidst var det som om de mange farver begyndte at danne mønstre af sig selv foran mine øjne, ligesom at se i et kalejdoskop.
Mens jeg kiggede og prøvede at ignorere at mine øjne løb mere og mere i vand, voksede der noget ud af møstrene, de ligesom samlede sig til et øje, men ikke noget almindeligt øje. Det voksede og voksede og en græsplæne voksede frem under det, mens det hoppede og dansede i rød og orange og grøn og gul.
Til sidst faldt det dog til ro og stod kun og dirrede ganske svagt og opretstående midt på græsplænen. Det var kæmpestort, det var et nåleøje og selve spidsen må have været solidt plantet i jorden, for græsset snoede sig omkring roden som om det havde stået der i tusinde år. Alligevel dirrede det stadig.
Jeg gik nærmere. Farverne syntes at stråle fra nålens øje og vandet løb fra mine. Sikke et øje. Jeg rakte mine hænder frem og aede overfladen. Den var glat, som stål eller sælskind og mens jeg rørte, faldt øjet til ro.
Jeg kunne ikke lade være. Jeg tog hårdere fat. Det så ud til at kunne holde til det, men man kan jo aldrig vide.
Mine fingerspidser begyndte at lyse, nærmest gløde og et øjeblik måtte jeg standse, svag i knæene.
Regnbuefarverne strakte sig fra mine fingre og tatoverede mit ansigt, da jeg kiggede på dem.

Græsset føltes vådt mod mine fødder og jeg så ned og opdagede, at jeg stod i vand til anklerne. Resolut rakte jeg armene ind i øjet og tog fat på den anden side. Det var som om jeg var omgivet af en stemme, den aldrende Maria Callas, hun sang O Mio Bambino og al kærligheds melankoli, stemmen steg i styrke, mens jeg fik det ene ben over kanten.
Til sidst var jeg igennem. Hvad der var på den anden side?

Kashmir Valby

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Åhja, det var vildt godt. Booket via r2n, som alle børnefamilier med sparsom voksentid og pengepung bør kende, fik vi 30 % rabat på regningen.

Kashmir er en straight up Indisk restaurant, vi fik Menu 3… pappadums med dips, chat til forret (glem lige mangosovsen, en chat i min bog, skal være ren…) en toplækker kyllingcurry, en god lammecurry og en gang kartofler i yoghurt og spidskommen – ris, nann og raita til. Det smagte godt – jojo, såmænd tilpasset danske ganer, gjorde ikke os fortræd, men dejligt. Og alt for meget mad. Vi fik pakket resten med hjem, der er til aftensmad igen i aften, med lidt nykogte ris.

Nåja, og kulfi til dessert, den var god, sød, letkrydret og hjemmelavet, men hold nu op med at smide den fabrikschokoladeklistersovs henover!

Vi betalte altså under 400 kr, for to personer, vi fik 6 retter mad (!), et (stort, velsmagende og til den rørende pris af 36 kr.!) glas husets hvidvin og to store colaer. OG aftensmad til dagen efter…

Pænt, lille sted, ikke nipset, det var rart, og en ung og meget venlig og personlig betjening på trods af fuldt hus.

Det er lidt out of the way, men hey, klart det værd! Man kan sguda dårligt få to gode pizzaer, en Haagen Dazs og halvanden liter cola for den pris!

Restaurant Kashmir, Ålholmvej 17, Valby

Om pædofili og stigmatisering, vold og vold og virkelighed

Photobucket Pictures, Images and Photos

Vold mod børn er det værste. Krænkelse af børns kroppe og sind, som jo hænger sammen. Seksuelle overgreb (mod børn og voksne) er komplekse, men handler altid om magt. Og er altid vold.
Men vi bliver altså nødt til at få nuanceret pædofilibegrebet, fordi den stigmatisering vi er ved at lave herhjemme, går ud over vores egne børn og kan i nogle tilfælde ende med at fratage dem muligheden for at have et naturligt fysisk forhold til voksne mænd og mandekroppen.

Da jeg var barn sov jeg tit hos en veninde, hvis værelse lå, så man skulle igennem det for at komme ud på badeværelset. Hver morgen gik hendes far ud for at morgentisse (eller hvad han nu gjorde – døren blev lukket), igennem min venindes værelse – nøgen. Vi synes det var ulækkert – og pinligt, da vi blev lidt ældre! Men sgu ikke forkert, vi følte os altså ikke truet på nogen måde.

Da min datter var omkring 5 år, havde hun en dag en veninde på besøg. Min svigerfar kom, fordi vi skulle ud senere, og stillede sig ganske ugenert op foran pigerne og hyggesnakkede, mens han skiftede bukser – jeg var vildt forarget, men helt ærligt?

Jeg kender en hel del mænd, som arbejder med børn – i Sfo, som skolelærere, etc, og de har ALLE haft tanker om, hvad andre mon kunne tænke – og de har alle undveget, piger, som ville sidde på skødet, tumle på en græsplæne om sommeren og sådan noget.

Jeg har sgu haft nogle fucked-up mandlige rollemodeller tæt på – men der har heldigvis været så mange, at jeg har haft mulighed for at se variationer – og jeg giver i høj grad de voksne mænd, som kom i mit barndomshjem, æren for at jeg har et – nogenlunde – normalt forhold til mænd som voksen. Fordi der var plads til dem alle sammen.
Jeg tror nu ikke, der var nogen af dem, som var pædofile – men jeg ved det ikke… Og synes egentlig heller ikke det kommer mig ved – for pædofili er vel sådan set en seksuel præference eller orientering – selvom det også bliver betragtet som en psykisk sygdom i vores del af verden. Det afgørende for mig, er volden. Om der er vold, krænkelse (som udøvelsen af en voksen seksualitet på et barn ER) med andre ord, om fantasien udøves.

Men altså, hey – seksuelle præferencer er mangfoldige – MEGET mangfoldige. Og komplekse og ja, de fleste stammer nok fra noget barndom/traume/det dybe urhav – og jeg mener ikke nødvendigvis at de allesammen skal udøves – men udforskes, jo, og ses på og ikke gemmes væk. Det findes, at tænde på voldtægt, på sex med dyr, med døde og med børn.
Men for fanden. Altså, der er jo forskel på at fantasere om at blive voldtaget – og måske også udleve fantasien – og så, rent faktisk at blive voldtaget.
Det er også her, det bliver komplekst – fordi så mange seksuelle fantasier og præferencer handler om magt – men det er også her forskellen på en udlevet fantasi om f.eks. Voldtægt, og en regulær voldtægt ligger. Ved en udlevet fantasi har man på forhånd aftalt nogle spilleregler – som f.eks. Kunne være at afgive kontrol, og derfor er det i virkeligheden den, som bliver voldtaget (udlevet fantasi), som har ‘magten’. Derfor er det ikke et overgreb og dermed ikke vold – selvom vold indgår som en del af fantasien.

Men hvad så med de fantasier eller præferencer som er fuldstændig tabubelagte? At den seksuelle lavalder er anderledes i andre dele af verden eller at det, i nogle samfund, er de voksnes opgave at initiere børn til sex, det kommer man ikke langt med i vores del af verden. Forstå mig ret; jeg forstår ikke pædofile – og jeg har, som de fleste, INGEN tolerance overfor overgreb og vold mod børn – overfor voksne, som udøver deres seksualitet på nogen som helst uden samtykke! Jeg forstår ikke voksne, som tænder på at få skiftet ble. Eller have sex med dyr. Eller regnfrakker. Men selve det tabubelagte, det forbudte i virkelig slem forstand – det forstår jeg.
Al den skam. Men for fanden, det er der jo! Det findes. Så lad os nu se på det. Også selvom der er fantasier, som vi væmmes ved. Hvis vi nu kumme komme noget af al den skam til livs.

Det er ikke ved at holde os for mund og øjne og ører, at vi lærer at passe på hinanden. Det gør vi ved at forholde os til det som findes. Også pædofili.

Kan man være et godt menneske, hvis man tænder på tanken om sex med børn? Med regnfrakker? Med fremmede? Sin fætter? Noget, som man ikke engang vil skrive her (for…skammen…) ?

Det tror jeg. Jeg håber det fandme!

Older posts