Selvstændig angst

Photobucket Pictures, Images and Photos

Problemet med at være selvstændig, kreativ, iværksætter (kært, men besværligt barn har mange, prestigefyldte navne) er, at man konstant befinder sig i situationer, som ligger udover ens comfortzone, og som regel på kanten af ens kompetencer.
Det er jo derude, man udvikler sig, derude man skaber kunst og eventyr. Jeg skal derud, jeg længes efter det. Men jeg lider – i det hele taget – af, at have et kæmpe mindreværd, kombineret med lettere galopperende storhedsvanvid. Troen på egen genialitet, kombineret med overbevisning om min egen dum- og grimhed.
Det betyder, at når der sker noget stort for mig, et godt job, en opfordring til at søge en dejlig stilling, sådan noget, så bruger jeg den første halvdel af tiden på, at slå mig selv oven i hovedet og overbevise mig selv om, at ‘der er en catch/de må være idioter/det er en fejl/de gør det bare for at få mig ned med nakken’, eller min personlige favorit; ‘jeg må have snydt’
Jeg er verdensmester i at tale mig selv ned og at bruge så meget energi på det, at jeg opfylder min egen profeti og ikke lever op til det, ‘de’ har set i mig. For hvis jeg endelig får jobbet, har jeg fået overbevist mig selv om, at det nok ikke er værd at have/at jeg i hvert fald ikke kan finde ud af det/leve op til forventningerne og så får jeg det ødelagt for mig selv – ganske som jeg havde forudset. Er jeg ikke bare klog!

Det er blevet bedre. Men aben sidder stadig på skulderen og hvisker mig i øret. ‘Du kan ikke noget. Du snyder dem bare. Hvorfor skulle de være interesserede i dine kompetencer. Du er dum. Du har ikke noget at komme med”

Så hvad gør man så – ved den abe? Jeg har fandme prøvet meget. Selvpraksis. At øve sig. Mentaltræning. Meditation. Det virker. Men det er et langt træk. Ikke som at køre på cykel (hvilket jeg i øvrigt også er dårlig til)

For nogle år siden tog jeg – i en anden sammenhæng – et årskursus, som inkluderede stemme- og sceneteknik. Blandt andet nogle uhyggelige øvelser, hvor vi skulle stå alene og stille på scenen og bare mærke hvordan publikums energi var (man kan GODT mærke negativ energi!)
Nå, men i en af de første øvelser stod vi i en cirkel og skulle skiftes til at gå ind i midten, kigge de andre i øjnene, en for en, og sige denne sætning: “Jeg må godt være her”.
Jeg kunne ikke. Ikke på vilkår. Jeg opførte mig som et barn. Begyndte at tude. Jeg skulle fandme ikke ind i den cirkel – og SE på folk – og sige det der! (jeg kom nu til det alligevel, med tiden)
Stof til tanke. Sådan en simpel sætning. Puha.

“jeg er god nok”, “jeg må godt være her”, “jeg vil gerne have det job”.
“jeg er fantastisk”, “jeg hører til her”, “jeg er den helt rigtige til det job”.

Selv på skrift er det svært.

Nødder, krydrede

Uploaded from the Photobucket iPad App

Gode til øl og hvidvin og gintonic…

Jeg brugte cashewnødder, mandler og græskarkerner, de fleste andre nødder er også gode, men peanuts er ikke.

Bland 1 tsk. olivenolie med 1 tsk spidskommen, 1 tsk stødt koriander og 1/2 tsk chili.

Vend cashewnødder og mandler i blandingen og kom den i en wok eller pande. Tænd på middel varme. Rør eller ryst panden hele tiden. Når nødderne har taget farve og dufter, det kan godt tage noget tid, de skal have en del farve, men pas på de ikke bliver sorte, så smager de dårligt, så put græskarkernerne på.

Så snart de begynder at poppe, så sluk for panden og lad dem poppe færdig i eftervarmen. Smag til med salt. Hæld på et fad. Server.

Facebook tilbud

Photobucket
To get your own PDF copy of selected Lovetrust poems, write your email address in the comment field below, along with the Facebook code.

(Don’t worry, if the comment doesn’t show, we got it anyway!)

If you haven’t got a code yet, click here to get one!

The offer expires 15. november 2012 – the book will be sent to your email address as a PDF shortly after.

We hope you will enjoy your free Lovetrust poems!

Spindelvæv

Photobucket

Når jeg følger min datter i skole, går vi altid igennem Landbohøjskolens have og på træet, som min datter kalder ‘Abernes Skræk’, sidder de smukkeste spindelvæv. I morges gik lys og morgendug op i en højere enhed til dette billede. Det er en god måde at starte dagen på.

Shakespeare

Photobucket
Da jeg var 14 tog min mormor mig med i biografen, for at se Kenneth Branaghs udgave af “Much Ado About Nothing”, og jeg var fuldstændig solgt! Så kom den moderne version af “Romeo og Julie” med Leonardo DiCaprio og Clare Danes, vildt! Og jeg gik længere tilbage, de gamle indspilninger, Laurence Olivier, John Gielgud, filmede teaterstykker, “Richard III” var fantastisk, “Hamlet” fandt jeg aldrig helt ud af, og så fandt jeg den sindssyge indspilning af “Henry V”, igen af Kenneth Branagh. De var allesammen med, Judi Dench, Ian Holm, Derek Jacobi (som faktisk er den eneste, udover Laurence Olivier, som har både en Engelsk og en DANSK ridderorden…) og en meget ung Christian Bale som Robin…

Jeg fandt for nylig “Henry V” i Kenneth Branaghs udgave på DVD til 20 kr, og fik så endelig genset den. Og den er stadig fantastisk!

Da Det Kongelige Teater havde sonetkonkurrence i forbindelse med Det Røde Rums opsætning af Shakespeare Sonetter, oversat af Niels Brunse, var jeg så heldig at vinde og få opført en sonet af Det Røde Rums ensemble, det var en stor oplevelse!

Nå. Men nyd nu disse små klip fra forskellige produktioner…:

 

Fra Kenneth Branaghs “Much Ado About Nothing”: Fra åbningscenen med Benedick og Beatrice (Emma Thompson):

 

Fra Kenneth Branaghs “Henry V”: Talen inden slaget ved Agincourt:

 

Igen fra “Henry V”: Slaget ved Agincourt – denne scene gjorde et kæmpe indtryk på mig som teenager – og jeg synes stadig det er en af de vel vel-koreograferede kampscener, jeg nogensinde har set (og læg mærke til en ung Christian Bale):

Ian McKellen i den opdaterede version af Richard III: Her forfører Richard III Lady Anne i skikkelse af Kristin Scott Thomas, foran hendes døde mand – ret vildt!

Older posts