Anmeldelser

“Swan” (Portugal 2011, Teresa Villaverde)

Swan 2011

Swan er en portugisisk film, som jeg så på CPH PIX 2012, for et par måneder siden. En langsom, smuk film, som stadig dukker op i mig.

Filmen handler om kvinden Vera som er en berømt musiker, og under sin turné til Lissabon lejer hun den unge Pablo til at gøre sig selskab om natten, Fordi hun ikke kan sove. Ikke seksuelt selskab, bare selskab, nogen at tale med, danse med, spise med. Som ikke blot nætterne, og også dagene går, kommer Vera tættere på den nærhedshungrende Pablos liv, og nærmer sig derigennem sit eget. Vera er langt fra den mand hun elsker, Sam. Han bor i Veras hus, men har smidt hende ud, for han mener de forstår hinanden bedst på afstand. (Idiot…!?)

“Teresa Villaverde, der er en stor kanon i den portugisiske arthouse-film, har altid været kendt for at skrive gode kvinderoller, men med ‘Swan’ har hun skabt sit stærkeste, mest nuancerede og måske også mest personlige kvindeportræt til dato. En seriøs og øm fortælling om at redde sig selv, fortalt uden nemme tolkninger og bristefærdig af uforløst kærlighed.” Fra CPH PIX

Her er mine tanker fra filmen:

Hun er en blanding af Kristin Scott Thomas og Sonja Richter, kold, følsom og uendelig smuk. Skrøbeligheden og styrken i rene yderpunkter.
Der sker en personificering med Vera, som filmen skrider frem, en genkendelse, noget med at insistere på kunsten, i livet også, på skønheden og kærligheden, på følelsernes uangribelighed. En logik som vokser vildt og griber om sig selv, for hvad gør ellers?
De insisterer på individets uangribelige ret til handling – han smider hende ud af hendes hus, for at bo der selv og på den måde begribe hende – uanset, at hun – genstanden for hans forsøg på begreb – forsvinder. På en vej, som måske alligevel fører dem sammen – må vi virkelig gøre hinanden så ondt?  Hun sørger over et kærlighedstab, mens den selv samme kærlighed finder en eksistensberettigelse.
Men det er også et greb om kærligheden, hvordan den end ser ud.
Og det fysiske udtryk. Den fysiske kærlighed, ikke nødvendigvis associeret med den seksuelle. Men sjældent at se et troværdigt udtryk for en mere mangfoldig, større, og ind i mellem også mere amputeret, men netop derfor mere helstøbt, kærlighed.
Masser af afstand, masser af længsel, ensomhed, et tomrum, hvor forskellige grader af nærvær og kærlighed opstår.

Trailer “Swan”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelser