Brdr. Price i Tivoli

Jeg

Jeg er doven. Og ond, men på samme måde som Elefantmanden og Frankenstein indeni. Jeg kan ikke styre mine musklers implus, mine vanskabninger giver folk ubehag og en medlidenhed som forarmer endnu mere.

Det er døråbningen som skræmmer mig. Jeg er ikke bange for det lukkede rum eller for den åbne plads. Det er på vejen derhen farerne lurer. Det er, når jeg er hverken eller, at jeg dør. Jeg har det godt med rene farver, bevæger mig frit på alle ensfarvede underlag, men fri mig fra camouflagen. Hvad skal jeg i et mønster jeg ikke selv har skabt?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brdr. Price i Tivoli