Kunst

Sara Brorsen Skaarup og kroppen med på arbejde

Sara Brorsen Skaarup har skrevet et indlæg på Avisen.dk om at tage kroppen med på arbejde. Der er en del kommentarer på indlægget, som sviner hendes vinkel til, det er interessant, de taler om sexchikane og krænkelse af kvindens rettigheder, når det hun taler om, vel i virkeligheden er respekt. For egen krop. Hun har et godt billede om at skrue hovedet på kroppen. Problemet er nok et indskrænket syn på erotikkens væsen generelt.

Sara har skrevet et glimrende og relevant indlæg, men at følge hendes forslag kræver at man tager ejerskab over egen krop og egne følelser. Vi laver opdelingen mellem hoved og krop fordi vi er bange for, at vi ikke kan styre sammenlægningen, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg endnu har set et vellykket eksempel på total sammenlægning.

Jeg mener hun har ret, jeg mener vi skal prøve. Og fejle og tage ansvar for det rod, vi laver og de mennesker vi sårer. Men jeg kan godt forstå angsten for følelsesmæssigt rod på arbejdspladsen.

Nu kan jeg høre Sara Brorsen Skaarups svar for mit indre øre – som jeg forestiller mig, det ville lyde; at rodet er der alligevel og opstår måske i endnu højere grad fordi vi fornægter kroppen og erotikkens tilstedeværelse.

Og hun har ret, men hun tager også fejl. Jeg tror nogle ting dør af at blive italesat – også ind imellem respekt. Og jeg tror slet ikke vi fornægter kroppens og erotikkens tilstedeværelse, så meget som hun tror. Vi er nogle eller mange, som mærker den og respekterer den og lever den uden nødvendigvis at involvere andre i den. På arbejdet.

Et eksempel er mit forhold til Den milde mand og ideen om Gentlemans Agrement. Ikke alt skal siges, ikke alt skal åbent anerkendes og handles. Det kan godt være der alligevel.

Min krop, jeg kender den, elsker den og lever i den. Kærlighed er ikke altid handling.

Nogle følelser er storm, orkan og det er nogle følelsers berettigelse, men der er altid noget som dør i spørgsmålet mellem liv og død.

Nogle følelser ville overskygge andre, ligeså vigtige, hvis de fik lov til at udfolde sig uhindret. Det hele er der. Også fornægtelsen, og den er lige berettiget tror jeg. Kan være ligså kærlig.

Men sjovt at hendes indlæg får midaldrende mænd til at råbe vagt i gevær. Måske er deres udfordring er den største her.

 

(Beklager billedet - kunne simpelthen ikke modstå...)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunst