Kunst

Må kunsten nødvendigvis adskilles fra kulturen, hvis dette forstås som det begreb som faciliterer kunsten, men som i processen bevæger den væk fra sig selv?
Henrik Dahl siger, at “kunst bliver i vore dage brugt som råmateriale for alverdens ting, der ikke har noget som helst at gøre med kunstnerens projekt”.
Han kalder det tivolisering og han har en væsentlig pointe, set fra kunstnerens (min) synsvinkel, nemlig at vi (jeg) alt for ofte lader os (mig) spænde for nogle andres projekt, som disse andre (institutioner) så profitterer på, på den ene eller anden måde, men som regel uden at jeg får forløst hverken kunst eller økonomi.
Men man kan sige, at kunstnerne leverer det kreative fundament for alle kulturprodukter og derfor må vi finde en måde at skabe profit på disse kulturprodukter, som kommer kunstnerne til gode – og her gælder det fortærskede ord ‘eksponering’ altså kun et lille stykke ad vejen!

Afrika

Det har alt at gøre med Afrika. Inklusion og ekslusion. Frivillig fremmedgørelse.
Det, der forvirrer mig mest, er Den Tynde Mands komplet aseksuelle adfærd. Som om han er fremmedgjort overfor sit eget køn.
Det der skræmmer mig er, at det ikke ser ud til at smerte ham at holde alting ud fra sig i strakt arm. Jeg kan ikke røre ham.
Selv det intellektuelle skæbnefællesskab anerkender han kun som noget imaginært.

Skønhed

Hvad er skønhed?

En kanal til guddommeligheden – hvordan vi så end definerer det guddommelige? 

En kulturel tillæring eller en genetisk programmering?

Er evnen til at betragte æstetisk noget naturgivent eller er det et luksusbegreb, et produkt af velstand?

Kan det være sådan at vi har et konstant indre skønhedssyn, en Platonisk idé om skønheden, at det vi søger som essens af skønhed, altid er det samme, men at alt det, som omgiver denne essens kan skifte og være sågar modstridende i udtryk, alt efter mode/alder/kultur?

Bjørn Nørgaard: Det forjættede land, dekonstrueret Venus
    Newer posts