Meyers Deli i Magasin

Død og fortrydelse

HC Andersen på dødslejetJeg håber ikke, jeg forestiller mig ikke, at de fleste som dør, dør i fortrydelse. Selvfølgelig er der fortrydelse. Men at dø, med fortrydelsen som den forreste følelse, det har jeg svært ved at tro på. Derfor blev jeg også frustreret over den bog af Bronnie Ware, “The Top Five Regrets of The Dying”, som udkom sidste år og, som titlen antyder, bl.a. har en top-fem liste over de ting, som døende fortryder. Listen, som blev delt viralt over hele verden, tweetet og delt på Facebook i det uendelige, er jeg ikke som sådan uenig med. Man  fortryder at man ikke havde mere mod, viste flere følelser, havde været gladere.

Jeg tror, man har de tanker, bestemt, som en del af ‘Det Store Regnskab’.
Jeg har selv haft døden og døende tæt inde på livet ad flere omgange. Og bestemt mennesker, som kunne have ting at fortryde og som også gjorde det. Ønskede de havde handlet og ment anderledes mange gange, fortrød en masse, og ikke kun i den sidste tid. Forestiller jeg mig. Alligevel så er døden mere definitiv end noget andet, at konfrontere et liv med. Jeg forestiller mig at døden, for den døende, er en blanding af resignation og forsoning. Et suk. Det var som det var, blev som det blev. At man forsoner sig med et regnskab, og de uregelmæssigheder, der er. De gange, man tog af kassen.
Min far havde mange ting at fortryde. Alligevel så håber jeg, at han, om ikke andet så i de sidste minutter, hvor han lå på gulvet og måske allerede var næsten væk, fandt et suk. Jeg var her og det blev som det blev.
Til døden hører sorgen, angsten og glæden. Kærligheden.
Fortrydelsen hører livet til. Forestiller jeg mig. Håber.
   

1 kommentar

  • ole perregaard

    mod til at leve, glæde over livet, resignation ok, man kan ikke få alt, jeg forsoner mig med levende mennesker, og også med de døde, men de er der jo ikke mere, døden er ikke angst for mig, jeg blev ikke bange, da jeg var barn og min mor døde, det er selvfølgelig trist,sørgeligt at vi alle skal dø, fordi livet er dejligt, og dem man elsker er dejlige, ligesom også andre er, men jeg vil sige, at jeg har altid nydt det, også smerten, om ikke på anden måde, så når den er gået over, jeg har altid glædet mig over de dejlige ting(bl.a.dig), jeg har set i mit korte liv, der jo efterhånden er ret langt, jeg fortryder intet, men prøver at lære af de yderst få fejl, jeg har begået, men hvis det ikke har nogen virkning, for mig, mens jeg lever, eller for andre der lever endnu, kan det være mig lige meget, men livet er ikke lige meget, selv om det undertiden er for meget

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meyers Deli i Magasin